Gletsjere, Klimarealisme i medierne

Hvad gletsjerne gemmer

Hele klimafortællingen bygger på myten om ”opvarmningen uden fortilfælde” som vi skulle være vidne til her inden for de seneste 50-100 år. Ud over hockeystavkurver for fortidens temperatur, taler man også som afsmeltninger ved polerne (især i Arktis) og i Grønland.

En vigtig del af argumentationen er ligeledes, at gletsjerne trækker sig tilbage. Det er jo tunger af is, der fødes ovenfra af nyt snefald og glider ned i dalene hvor enden af dem smelter. Når det bliver varmere, vil smeltningen foregå højere oppe eller længere tilbage, og gletsjeren forkortes derved. Der er masser af historiske vidnesbyrd og målinger, der viser, at gletsjerne mange steder har været på retræte de seneste to hundrede år. Det gælder f.eks. i Alperne.

Men var gletsjernes udbredelse uforandret fra ophøret af den sidste store istid 12.000 år tilbage og indtil for 150 år siden? Det er jo underforstået af klimavidenskaben, da temperaturerne de sidste 12.000 år, jfr. hockeystaven, ikke har været nær så høje, som de er nu.

Nu viser det sig imidlertid, at man under de vigende gletsjere mange steder har fundet rester af plantevækst. Artiklen her beskriver fund flere steder i Alaska, hvor man endda har fundet hele skove, der var dækket af gletsjernes is, men som nu er ved at blive blotlagte. Alderen på skovene er bestemt til at være 1200-1400 år. Der er også fundet endnu ældre træer, helt tilbage til 2000 år.

I Patagonien i det sydlige Sydamerika har man tilsvarende fundet rester af skove under gletsjerne, her var de dog yngre, kun 250-460 år gamle.

Konklusionen er jo ikke til at komme uden om. Gletsjerne har mange steder på jorden været meget mindre, end de er nu. Det betyder, at der i fortiden har været perioder, der sammenlignet med nutiden har været varmere eller i hvert fald lige så varme. Disse varmere perioder er så blevet afløst af kulde, hvor gletsjerne har kunnet vokse frem til deres maksimum for måske 200 år siden.

Alt det her er jo ikke nogen overraskelse for dem, der kender til den Middelalderlige Varmeperiode og den Lille Istid. Skovene under Alaskas nuværende gletsjere vil jo netop have groet under den Middelalderlige Varmeperiode. De ældste ville endda være fra den tidligere Romerske Varmeperiode. Tilsvarende variationer er observeret mange steder i Verden, f.eks. Grønland, Canada, Kaukasus, Himalaya og Kina.

Tilbagetrækningen startede tidligt mange steder, helt tilbage omkring år 1800, længe før menneskenes drivhusgasser spillede nogen rolle.

Fremkomsten af den Lille Istid er velbeskrevet i de historiske optegnelser. Gletsjerne i bjergene voksede kraftigt og hele landsbyer blev opslugt. Her er et eksempel fra Chamonix i Frankrig:

I det 16. århundrede ville den lejlighedsvise rejsende bemærke fattigdommen og lidelserne blandt dem, der boede på de yderste områder i skyggen af gletsjeren. På det tidspunkt var Chamonix et fattigt og halvvejs glemt sogn i ”et fattigt landskab af øde bjerge, der aldrig var fri for gletsjere og frostvejr …. halvdelen af året er der ingen sol … kornet høstes i sneen … og det er så muggent at det må varmes op i en ovn”. Det blev sagt, at selv dyr nægtede at æde brød bagt på Chamonix’s hvede. Laviner, forårsaget af lave temperaturer og store snefald var en konstant fare. I 1575 beskrev en rejsende landsbyen som ”et sted dækket af gletsjere … tit bliver markerne helt fejet væk og hveden bliver blæst ind i skovene eller op på gletsjeren”.

Situationen i Chamonix blev endnu værre i de følgende år, det var umuligt at dyrke hvede, og folk sultede.

Artiklen her slutter med følgende uigendrivelige konklusion:

Uanset om menneskeskabt opvarmning har spillet nogen rolle i nutidens retræte af gletsjere, ved vi at:

  • Størstedelen af tilbagetrækningen siden år 1800 skete før, der var nogen som helst menneskelig indflydelse.
  • Gletsjerne var mindre i Middelalderen, end de er nu
  • Der er ikke noget ”uden fortilfælde” eller alarmerende ved gletsjernes nuværende tilstand

Alt dette er almen viden blandt gletsjer-forskere. Men af én eller anden grund ønsker klimavidenskabens verden ikke, at offentligheden skal vide det.

https://notalotofpeopleknowthat.wordpress.com/2021/11/10/a-potted-history-of-glaciers/#more-53925

Gammel træstamme, der dukker op under smeltende gletsjer
Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Claus Beyer

    Det er et spørgsmål om tidsperspektiv. De fleste mennesker husker ikke mange årtier tilbage, de har hørt deres bedsteforældre fortælle om gamle dage; men det er så det. Tidsperspektivet har med uddannelse at gøre. Er man uddannet fysiker er det forholdsvis kort, da de fysiske love har været gældende lige fra sekundet efter the big bang. De gjaldt dengang og de gælder i dag. Ingen ændring. En historiker har et længere tidsperspektiv, en arkæolog meget længere, måske flere hundrede tusinde år, en biolog endnu længere og en geolog meget, meget længere nemlig hundreder af millioner af år måske mere. Hvis mennesker med helt forskellig tidsperspektiv taler sammen, betyder ordene, de bruger, noget forskelligt. For eksempel ord som “pludseligt”, “normalt”, “katastrofalt”, “usædvanligt”, “uden fortilfælde”, “længe” og “langsomt”. Disse ord har en hel forskellig betydning for en bager og en geolog, hvorfor de kun vanskeligt kan tale om klima sammen, da de taler hvert deres sprog. Og en politiker? Ja han har en tidshorisont på højest 4 år. Den modsatte retning. Det forskellige tidsperspektiv er givet en del af grunden til de voldsomme diskussioner om klimaet. Det er også grunden til, at smarte forretningsfolk kan snyde en stor del af befolkningen ved at tale om katastrofale begivenheder, ofte begivenheder som en geolog vil kalde helt normale.
    Når man ved at følge minkkommisionens afhøringer får afdækket, hvor manipulerende politikere opfører sig for at følge deres personlige agendaer og uden betænkning ødelægger tusinder af menneskers livsværk og bagefter vrider og vender sig for at skjule sandheden, kan det ikke undre, at også et luftigt emne som “klimakrise” behandles skødesløst, useriøst og bygger på alt andet end saglige begrundelser for ikke at tale om økonomiske. Disse politikere vil ikke landets bedste. Det blev der sat en fed streg under i dag, hvor klimaministeren meddelte, at nu var loven vedtaget, loven om at milliarder af kroner fra Nordsøen ikke må komme Danmark til gode, idet der af hensyn til klimaet ikke mere må udvindes hydrokarboner fra dansk område. Det er topmål af idioti og kun en fuldstændig uduelig minister kan proklamere en sådan lov med et glad smil. Danmark bliver fattigere. Olien og naturgassen bliver liggende; men en tilsvarende mængde vil så blive udvundet af diverse diktaturstater, hvilket Dan Jørgensen åbenbart foretrækker.
    Sandheden forbliver skjult for folket (vælgerne). Den sandhed, som er, at verden behøver energi, de fattigste lande skriger på billig energi for at komme ud af fattigdommen. Denne billige energi kan ikke leveres af det omskiftelige vejr (vind og sol). Olie, kul og gas har kunnet levere det igennem snart 200 år og har dermed bragt vort samfund op på et hidtil uhørt velfærdsniveau. Denne udvikling har været til vores alles bedste, men bliver nu udskammet.
    Sandheden er, at verdens energibehov stiger med cirka 2% om året. Det har det gjort de sidste 50 år. Sandheden er, at sol og vind leverer cirka 2% af energibehovet. Enhver kan så regne ud, at sol og vind, disse uvedvarende energikilder, aldrig nogensinde kan erstatte kul, olie og gas. Aldrig. Hvis vore medier ellers ville vise sandheden i form af klimakurver for de sidste 800.000 år og kurverne over verdens stigende energibehov og hvordan det er opfyldt de sidste 50 år, så ville befolkningen have en chance for at kende realiteterne. Og befolkningen ville have en chance for at afsløre, hvilket gigantisk svindelnummer den (vi) er udsat for af smarte forretningfolk, der tjener fedt på den nyreligiøse klimareligion. Det er som den katolske kirke anno 1400 om igen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*