Klima i Medier, Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

Større temperaturstigning i 1920’erne og 1930’erne end i dag

Læser man klimajournalistikken i massemedierne er det generelle billede, at temperaturen aldrig før er steget så hurtigt, som den gør i disse år.

Her er et citat fra en artikel på tv2.dk: Temperaturen er ikke steget jævnt. Den begyndte at stige markant både globalt og i Danmark sidst i 80’erne og er for alvor accelereret siden 1990’erne. Den største temperaturstigning er sket inden for de seneste 30 år, hvor temperaturen i Danmark er steget mere end dobbelt så meget som den globale temperatur.

Sammenligninger af temperaturudsving i én periode i forhold til en middeltemperatur fra en anden periode – for eksempel en meget kold periode – kan hurtigt give er billede af en voldsom stigning, som TV2 da også når frem til.

Men ser man på de reelle temperaturmålinger uden at holde afvigelser op mod en kold klimanormal, så er der faktisk tidspunkter, hvor temperaturen er steget mere end i de seneste 20 år. Det er velkendt, at temperaturen i 1920’erne og 1930’erne også steg forholdsvis meget på kort tid, og data fra DMI viser, at temperaturen faktisk steg mere i en tyveårig periode for godt 80 år siden, end den er steget de seneste tyve år.

Årsmiddeltemperaturer i Danmark med tendenslinjer: Rød kurve: 1919-1939, blå kurve: 1999-2019. Kilde: DMI

Skemaet viser to temperaturkurver, og vel ligger den blå kurve for temperaturudviklingen fra 1999 til 2019 godt en grad højere end den røde graf med middeltemperaturen fra perioden 1919 til 1939, men stigningen i den ældre temperaturkurve er markant større end de seneste års temperaturstigning.

Gennemsnitstemperaturen for de to perioder er i øvrigt 8,9 grader mod 7,7 grader – 1,2 grader varmere i gennemsnit i den nyeste periode. Vi har en højere gennemsnitstemperatur i dag, men vi har altså i perioder haft større temperaturstigninger også indenfor de seneste hundrede år med troværdige temperaturmålinger. TV2’s vejrmand kalder i øvrigt de nyeste temperaturstigninger for skræmmende i artiklen. Intet mindre.

https://vejr.tv2.dk/2019-04-02-kraftig-temperaturstigning-i-danmark-peter-tanev-kalder-tal-for-skraemmende

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Knud Larsen

    Uden at blive konspirationsteoretisk må det være tilladt at finde dette besynderligt:
    Næsten ingen journalister synes at kunne læse grafer, der begynder før ca. 1970, eller i hvert fald år 1900. Og derfor slet ingen politikere (de har jo nu for travlt til, før alvorlige beslutninger, at læse blot cover-notater).
    Peter Tanev og Anders Brandt er meteorologer, men forekommer mere som journalister.
    Minoisk/bronzealder, romertids-, middelalder-varme eksisterer derfor ikke. ”Den lille istid” slet ikke, selv om vi i Norden burde huske Grønlands historie og svenskens march over isen. Dette synes at være irrelevante fakta, når vi nu har IPCC’s (igenigen) helgenkårede hockey-stav.
    Man merkt die Absicht und wird verstimmt.

  2. Hans Günther Petersen

    Hvem går i kødet på Peter Tanev’s artikel?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*