Arktis, Klimarealisme i medierne

Arktis havis på fremmarch

Fig 1. Arktis havis volumen per 28 Nov og Arktis havis volume tilvækst fra 1 Sep til 28 Nov hvert år 2003-2021.

I 2007 så vi en markant tilbagegang for Arktis’ havisvolumen. Dette gav chokbølger i en del videnskabelige kredse, og en lang række videnskabsfolk vurderede i årene herefter, at den Arktiske havis nu ville forsvinde om sommeren. De vurderede, at vi nu var inde i en ”dødsspiral”. Disse videnskabsfolk tilhørte alle den såkaldte ”klimakonsensus”. Samtlige forudsigelser om havisens snarlige endeligt viste sig at være forkerte [1] – til trods for den totale enighed, der herskede blandt disse forskere.

Den aktuelle situation er, at årene 2009, 2013 og 2014 havde marginalt mere havis end i år, men vi skal helt tilbage til før 2007 for at finde år med nævneværdigt mere havis for årstiden i Arktis end i år.

Oven i hatten kommer, at tilvæksten for den Arktiske havis dette efterår fra 1. september til 28. nov kun er overgået af året 2003 i disse data 2003-2021.


Det Arktiske havisareal

Fig 2. Det Arktiske Havisareal illustreret af det Amerikanske NSIDC

Den orange linie illustrerer gennemsnitsudstrækningen af havis for 28 nov for årene 1981-2010.
Vi ser altså her afvigelsen for årstiden her efter årtiers omtale af global opvarmning.

Mod Stillehavet, det såkaldte ”Beringshav”, her ser vi et mindre overskud af havis, mens hele strækningen mod Atlanterhavet viser et underskud. Nogle vil måske mene at isunderskuddet 2021 i forhold til middelniveauet ikke er så voldsomt endda. Udsving fra normalen er dog generelt størst om sommeren.

Det er primært området omkring det Østlige Canada – specielt Hudson Bay – hvor vi kan konstatere et underskud.
Men området omkring Hudson Bay fryser helt til indenfor få uger, og således forsvinder dette underskud i statistikken. Ser man på de områder der grænser mere direkte op mod Det Arktiske Hav, så er nettounderskuddet ikke voldsomt.
Der er ingen tvivl om at hele niveauet for havisareal er mindre i det seneste årti end 1980´erne, trend i haviareal går ned over de seneste 40 år. Dette skal dog ikke betyde at vi ikke ser på udviklingen i de senere år hvor Solens aktivitet er blevet meget lavere. Hvis Solen har en vigtig rolle for Jordens klima, så skal vi følge med nu.


Fig 3. Havisareal, sne og havoverfladtemperaturer, Det Canadiske Meteorologiske institut.


På kortet herover fra det Canadiske Meteorologiske institut vises med røde og blå nuancer havoverflade varmere hhv. koldere end gennemsnittet 1995-2009 for årstiden. Men med grå farve over det Arktiske havområde vises havisens udbredelse.


Vi ser situationen 29. nov for årene 2020 og 2021. Det ses at havisen i år er buldret frem, og man får en fornemmelse af hvor hurtigt isforholdene kan skifte.

Således sidder hele 18 skibe nu fast i havisen langs Ruslands kyst. Vinterisen er kommet buldrende med en kraft som de gode søfolk ikke var blevet stillet i udsigt. Måske har klimaet snydt ikke blot de søfarerne, men måske også de videnskabsfolk der reelt har rådgivet dem.

Efter i dag?

Stillehavets centrale havområder skifter tilstand mellem den varme El Niño og den kolde La Niña havstrøm.
I anden halvdel af 2020 startede en moderat La Niña havstrøm, der kulminerede sidst på året. Hele klodens overfladetemperatur påvirkes af disse havstrømme. Eksempeltvis ses gerne varmere Arktis startende måske 6-12 måneder efter en kraftig El Niño.
Grundet La Niña 2020 kommer isfremgangen i Arktis 2021 ikke som den helt store overraskelse, men her slutter historien ikke.

Fig 4. Prognose og historik for temperaturer omkring Stillehavets centrale Ækvator.

Af fig 4. kan vi se at vi nu igen er på vej ind i La Niña kulde. Kulden fra Stillehavet spås at toppe omkring Januar og således får vi atter ”et kvant” af kulde til hele kloden og Arktis.
El Niño-tendenser har ellers været ret dominerende i årtier, men nu har vi altså 2 La Niñas i træk. Og ingen opvarmende El Niño i horisonten. Nye tider i Arktis.

Den igangværende La Niña vil have en afkølende effekt givetvis hele 2022, med peak-effekt i det Arktiske omkring sommer-efterår 2022. Denne kulde stiller sig på skuldrene af den ret pæne istilvækst, vi har set nu i 2021.
Scenen er sat til et drama. Man kan i hvert fald sige, at den Arktiske havis 2022 kan gå hen og blive en udfordring for den gængse fortælling om klimaet. Det kan blive den største udfordring for konsensus-siden i klimadebatten til dato.
Om end klimaet har en fantastisk evne til at snyde enhver, der tør spå.

Og som prikken over i´et indtræffer denne udvikling på et tidspunkt, hvor Solens aktivitet har taget hul på en periode med måske historisk lav aktivitet. Det er naturligvis vand på klimaskeptikernes mølle, at Solens aktivitet i ret høj grad styrer Jordens klima.

[1] https://klimarealisme.dk/2019/02/27/samtlige-profetier-om-isfrit-arktis-i-dag-er-slaaet-fejl/

[2] https://www.thetimes.co.uk/article/early-arctic-sea-freeze-traps-18-ships-in-ice-near-russia-c93lz7fkx

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. allan astrup jensen

    Jeg skrev næsten samme om havisen for nogle måneder siden, det har forfatteren tilsyneladende overset?

Skriv et svar til allan astrup jensen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*