Anden Energiteknologi, Energipolitik, Klimarealisme i medierne

Grøn litium-mine

Her hjemme er den ”grønne omstilling” løbet ind i betydelig modstand, når folk giver udtryk for, at de ikke ønsker kæmpevindmøller som nærmeste naboer, med støj, skygge og blinkende lys om natten. Ligeledes er en grøn mark, der omdannes til en sort mark, dækket af solpaneler, der kun leverer en tiendedel af den strøm, de er bygget til, heller ikke det smukkeste at kigge på. Det er også gået op for videnskaben, at både møllerne og solpanelerne udgør en trussel mod det lokale dyre- og planteliv. Således er det gyselige kystnære Omø-Syd havvindmølleprojekt kommet i modvind pga. forekomsten af edderfugle på træk i området.

Men andre aspekter af den ”grønne omstilling” er også i søgelyset. Den medfører en voldsom appetit på de specielle metaller og andre råvarer som solpaneler, batterier, elmotorer og generatorer kræver, herunder kobber og litium i rå mængder. Hvis hele Verden virkeligt skulle overgå 100 % til ”vedvarende energi” inden 2050, ville det kræve helt urealistisk store mængder af disse råvarer.

Naturligt nok er der derfor stor interesse for at åbne nye miner til udvinding af materialerne. I Grønland er der store forekomster af de såkaldte sjældne jordarter, der er uundværlige materialer til vindmøllernes generatorer. Men der er endnu ikke påbegyndt etablering af nogen mine her, pga. lokal politisk og miljømæssig modstand.

I staten Nevada i USA har man fundet en større forekomst af litium, der jo er en afgørende bestanddel i moderne batterier. Her ville man kunne udvinde litium nok til 400.000 elbilers batterier hvert år i de næste 25 år. Hvad er mere nærliggende med en demokratisk præsident, der tørster efter ”grøn omstilling”? I forvejen har USA kun én litiummine, også i Nevada, men der er store forekomster, så det er jo bare om at komme i gang!

Uheldigvis er beliggenheden af den nye forekomst netop i et område, hvor en meget sjælden plante, Thiems Boghvede, har hjemsted. Det har fået de amerikanske biodiversitets-myndigheder til at slå bremserne i for projektet, og en anden myndighed overvejer nu at sætte boghveden på listen over truede arter. Den proces vil tage det meste af et år, men hvis boghveden opnår status af ”truet” så må mineprojektet opgives. Samtidigt er det kommet frem, at støv fra minen kunne genere den lokale befolkning i området. Så meget tyder på, at minen aldrig bliver til noget.

Men hvor skal vi så få litium fra? I dag kommer størstedelen fra eksotiske steder som Kina/Mongoliet, Congo, Bolivia og nu også Talibans Afghanistan, hvor kineserne i øvrigt er ved at sætte sig tungt på udvindingen.

Den store efterspørgsel efter litium har allerede medført mangelsituationer, og det presser naturligvis priserne i vejret. Det harmonerer meget dårligt med drømmerierne om, at batterier bare bliver billigere og billigere, så de kan redde den ”grønne omstilling” fra lange perioder uden sol og vind. Det kommer de ikke til.

https://www.cfact.org/2021/09/28/nevada-lithium-mine-key-to-green-energy-opposed-by-greens/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

One Comment

  1. Hans Henrik Hansen

    “Den proces vil tage det meste af et år, men hvis boghveden opnår status af ”truet” så må mineprojektet opgives…”
    Ikke fordi jeg på nogen måde vil advokere for uhæmmet Li-udvinding – men mon ikke det skulle være muligt at ‘repatriere’ boghveden til en anden lokation med tilsvarende vækstbetingelser?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*