Refleksioner vedr. de olympiske lege, Tokyos vilde dyreliv og klimaet.

Gæsteindlæg af dyrlæge Jens Laurits Larsen, Nødebo, 3480 Fredensborg. Debatindlægget er bragt i et af de retfærdige medier, der tør bringe klimarealistiske fakta= Nordjyske Stiftstidende.

Meningen med livet kan være svær at forstå  i den kontinuerlig strøm af negative budskaber, som historisk set ofte har medført store omvæltninger og ulykker for menneskeheden. Tokyo – og de olympiske lege – der gav os både positive oplevelser og input til andre vurderinger af “Verdens sande tilstand”!

I 1948 fulgte jeg de olympiske lege i London gennem Gunnar Nu Hansens levende reportager i radioen. Det var Danmarks mest succesrige olympiske lege med 20 medaljer, og vort fodboldhold fik Bronzemedalje, og det blev starten på danske fodboldspilleres indtog i italienske klubber. Det var de første olympiske lege efter krigen med euforien over, at nu var der fred i Verden, og vi var sluppet af med Nationalsocialisterne s. Nazisterne.

“Det var i 1949 eller cirka deromkring, der var krig i Korea” sang Kim Larsen om Jutlandia, det danske hospitalsskib, der udrettede mirakler ved Koreafronten både for venner og fjender. Seoul’s metroområde har nu 24 mio. indbyggere.

Vi var sluppet af med nazisterne i 1945, men nu var det kommunisterne (de røde), der var på banen/fronten, og de har stort set været der lige siden! Deres succes i toppen af vore uddannelsesinstitutioner har Henrik Dahl for nylig beskrevet i Berlingske, og det kan vel være bekymrende, hvis man blander forskning med politik (og religion for den sags skyld)?

Vi har lige overværet de klimavenlige olympiske lege i Tokyo og fulgt nogle fantastiske reportager af hele spektret inden for sporten, og vi kunne følge nogle spændende diskussioner på TV med de forskellige eksperter og tidligere sportsidoler. Vi har set sportsfolk, der græd af glæde og af skuffelser, og fulgt hvordan de kunne trøste og hjælpe hinanden. Skønt nogen politik fra de store lande, var alle de sportslige og menneskelige aspekter i højsædet, og vi værdsatte ikke blot medaljetagernes dygtighed, men også dem, der var nær ved og næsten – ja alle Danmarks ambassadører i sportsbegivenhederne i Tokyo.

“Tokyos vilde dyreliv” hed en udsendelse mandag aften (9/8) lige efter afslutningen af  de olympiske lege. Tokyo er et konglomerat af byer, og der angives, at byen har en udstrækning på 100 km, og at der er ca. 38 mio. indbyggere. Et vue over byen viste fantastiske skyskrabere og overvældende bebyggelser til de mange mennesker. Der blev vist glimt af den kolossale trafikale belastning i Tokyo, der ganske naturligt afspejler Japans store bilindustri. Der er to floder i Tokyo, som havde været forurenede, men her havde de effektive japanere gjort en kæmpe indsats, så karpefisk i  massevis strømmer til for at gyde i det rene vand. Selvfølgelig til stor glæde for skarver og hejrer. Der var ryddet et areal her, som var sæde for en koloni af havterner, men der var selvfølgelig også rovfugle til stede. En fantastisk stor beplantning med over 100 slags forskellige træer er betydningsfuld for det religiøse og det mentale i den japanske folkesjæl – en oase i hovedstaden. Den japanske shinto religion har naturguder (vand, træer, klipper mm), hvor man på altre stiller sake og mad som offergaver. Det sidste til stor glæde for de mange dyr.

Det var meget overraskende med det brede spektrum af dyr, der havde tilpasset sig den dynamiske by Tokyo. Fra de mest fantastisk farverige insekter og cikader til fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr.

Hvad med CO₂ og klimaet? Hvordan kunne de mange dyr dog leve der – med den kolossale belastning med de farlige drivhusgasser? Man kan dårligt tænke sig et miljø med en større belastning med CO₂. Det må vel konkluderes, at CO₂ ikke i sig selv skader dyrelivet? Det ville da også være underligt, for CO₂ er jo i udåndingsluften fra folk og fæ. Har man i dag glemt alt om fotosyntesen? Uden CO₂ var der ingen ilt. CO₂ er livsnødvendig for planter – ilt for os og dyrene – en fantastisk symbiose, som også veganere nyder godt af!

Der er i drivhuse lavet forsøg med dyrkning af tomatplanter, og det er ganske klart, at man ved at tilføre ekstra CO₂ får en meget bedre vækst. Det må tilsvarende betyde, at der på alle vore marker med de mange forskellige afgrøder, må forventes et ganske betydeligt optag af CO₂ – justeret efter luftens indhold. Hvor meget CO₂ bindes fx i en majsmark?

Tilbage til klimatruslen. Efter en vis eufori over vore dygtige atleters resulterer i Tokyo, kom vi tilbage til hverdagen med de evindelige trusler om konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer. Det messes der entusiastisk om i både TV-nyheder og TV-vejrudsigter. Omkring Stillehavet er der en krans med en meget urolig jordskorpe (vulkaner, jordskælv). Det er en aktuel og permanent trussel, der sikkert overskygger klimaproblemerne der.

I 2018 meldte 301 forskere fra Københavns Universitet ud om al landsens ulykker, hvis vi ikke fik styr på flyrejser, bilkørsel og fortæring af oksekød. Pernille Skipper meldte ud, at det kommende valg i 2019 blev et klimavalg. Et budskab der fængede, for rød blok blev styrket og vandt valget. Men midt i sejrsrusen dukkede der en virussygdom op, som hurtigt fik droslet ned for flyrejser og bilkørsel. Dermed fik man foræret en gave til en relevant klimavurdering. I 2020 reduceredes CO₂ udslippet med 2,4 mia. tons svarende til 7%. Alligevel skete der en svag stigning i atmosfærens CO₂-indhold. Hvis man som læge eller dyrlæge afprøver en kur, der tilsyneladende ikke virker, ville man da ikke fortsætte uden at stille spørgsmål. Minkskandalen opstod netop, fordi man ikke opsøgte en bredere faglig rådgivning, Hvornår vil man i Danmark hidkalde klimaforskere, der arbejder med helt andre modeller og teorier end IPCC? Man skulle jo nødigt bruge 800 mia. kr. på varm luft. I Japan rensede man floder, i Danmark udledes urenset spildevand og man vil deponere slam i Øresund, så hvor er vi egentlig havnet miljømæssigt?

Alt dette blev udløst af de klimavenlige olympiske lege, Tokyos vilde dyreliv og IPCC’s nye meget kritiserede rapport. Kontrasten mellem noget særdeles smukt, stort og positivt og de evige dommedagsprofetier var en øjenåbner af rang. Det er ganske problematisk, at dele af den danske presse svælger i “negative” nyheder. De olympiske lege gav en tiltrængt mental brise for os, der fulgte dem. Der findes uanede positive fortællinger i og om Danmark, hvis man fjerner skyklapperne. Der er ca. 7 gange så mange mennesker i Tokyo som i hele Danmark.

Vi er til gengæld placeret i Jylland, på Sjælland og Fyn og på utallige øer, alt omkranset af vand. I det perspektiv burde det være indlysende, at vi ikke står over for presserende klimaproblemer, men har tid til at handle fornuftigt. Den herskende klimaopfattelse går nu ud over bl.a. cementfabrikkerne og bønderne, og det er komplet uacceptabelt, at man i Danmark stigmatiserer og fremprovokerer et unødigt skel i befolkningen baseret på nogle dogmatiske og luftige klimateorier og klimamodeller, hvor vi glemmer alverdens miljøproblemer.

Det rigtige projekt bør være “Red  vor planet, Jorden”. Det gælder overbefolkning (befolkningseksplosion i Afrika og Mellemøsten -1 mia. inden 2050), der sker ødelæggelser af regnskovene, der bruges store naturarealer til produktion af soyaproteiner, palmeolie og oksekød, der er en omfattende skovhugst i Sibirien og belastning af vor klode med alt muligt affald, hvoraf plastik i alle mulige former er et meget iøjnefaldende og alvorligt problem. Konklusion: Vi skal redde vor planet Jordens integritet, hvis vi vil redde klimaet.