Anden Energiteknologi, Klimarealisme i medierne, Ny Teknologi

Grønt stål

Endnu et indlæg fra Willis Eschenbach oversat stort set i sin helhed. Denne gang kaster han sig kærligt over klimafolkets planer om at bruge brint i stedet for kul i produktionen af råstål fra jernmalm. I dag er stålproduktion en meget energikrævende og CO2-udspyende proces:

Der er stor opstandelse i klimatosfæren over den mængde koks, der bruges til stålfremstilling. En række påstået kloge folk arbejder på metoder til at erstatte kul med brint for at nedbringe udledningen af den ooonde CO2 fra stålfremstillingen. WUWT havde for nyligt et indlæg om en metode til produktion af ”grønt stål” i Sverige.

Så jeg tænkte, at jeg ville kigge på tallene vedrørende stål i EU. Hvis I kender mig, ved I, at jeg kan lide at regne på tallene selv. Fra ”Brint i Stålproduktion” finder jeg:

”Stålindustrien tegner sig for 4 % af alle CO2-udledninger i Europa.”

Europa udleder ca. 2,5 milliarder tons CO2 om året. De 4 % udledt af stålindustrien bliver da ca. 100 millioner tons. 8,43 milliarder tons CO2 svarer til 1 ppm CO2 i atmosfæren. Så hvis vi sparer 100 millioner tons svarer det til en nedgang i atmosfæren på ca. 0,013 ppm CO2 om året … dog bortset fra, at 45 % af CO2-en bliver opsuget med det samme, så der vi kun være en besparelse på 0,007 ppm pr. år …. vær stille, mit bankende hjerte.

Så har vi følgende bud på det øgede behov for elektricitet, hvis EU’s stålproduktion skal konverteres til brint:

”Det totale energibehov i forbindelse med en klimaneutral ændring af højovnene svarer til ca. 120 terawatt-timer (TWh) pr. år.”

For at skaffe den mængde strøm, får de brug for 14 nye 1 GW atomkraftværker plus et par stykker mere til spidslast + vedligeholdelses-stop. Så lad os sige 18 nye værker.

Plus selvfølgeligt prisen på elektriciteten. Med f.eks. 6 cent ($) pr. kilowatt-time, bliver det andre 4,8 milliarder US$ pr. år.

Dernæst, vil ”grøn stål” være omkostnings-effektivt og konkurrencedygtigt i markedet? Lad være med at få mig til at grine. Fra samme kilde:

”Desuden må importeret stål, der ikke er produceret klimaneutralt, beskattes, så priserne forbliver sammenlignelige.
Hvis stålindustrien selv skal løse det problem, er man nødt til at hæve prisen på dens produkter enormt meget, hvilket vil gøre dem ukonkurrencedygtige internationalt. Det kan føre til, at en hel industri udvandrer.”

Priserne på europæisk stål skal nødvendigvis hæves ”enormt”? … vidunderligt. Stål bliver brugt i millioner af produkter …

Hvad med kapitaludgifterne?

”Vi regner med, at det vil koste omkring 100 milliarder Euro [117 milliarder US$] at gøre produktionen af stål klimaneutral.”

Plus omkostningen til de 18 atomkraftværker, ca. 8 milliarder pr. GW = 144 milliarder dollars mere. Og så er der omkostningen til den ekstra elektricitet, som i 2050 vil have løbet op i 4,8 milliarder $ x 28 = 134 milliarder.

Så, alt i alt, i 2050 vil overgangen have kostet næsten 400 milliarder dollars.

Hvis de gjorde alt det allerede i morgen, ville de europæiske stålproducenter i 2050 have reduceret atmosfærens CO2-indhold med ca. 0,2 ppm. Og HVIS (stort hvis) IPCC har ret, så ville det gøre Verden ca. 0,002 oC koldere….

Nu falder temperaturen jo, desto højere op man kommer i landskabet, ca. med én grad celsius pr. 100 m lodret højde. Hvis du står op, så er en temperaturforskel på 0,002 oC mindre end den højdebaserede temperaturforskel der findes mellem dine tæer og dine knæ….

Og lad venligst være med at sige, at ”Hvis EU gør det, så vil de andre lande følge efter”. Uden for EU, USA og et par andre fjollede får, er langt de fleste andre lande ikke i nærheden af at være så dumme. Som en metode til at afkøle atmosfæren vil løsningen her koste ca. 200 billioner (tusinde milliarder) US$ pr. grads afkøling i 2050. Til sammenligning er hele Verdens bruttonationalprodukt (BNP) ca. 85 billioner pr. år, så det vil koste godt to gange det totale BNP at køle Jorden med 1 oC.

Med en pris på 200.000.000.000.000 US$ pr. grads afkøling må det med flere længder være Verdens dyreste airconditionanlæg …. og EU’s Looney-Tunes ledere synes at det er en brillant plan.

Og hvis Europa virkeligt går efter det ”grønne stål”, hvad får de så for deres 400 milliarder dollars, bortset fra en umålelig mini-afkøling i 2050?

Nemlig: ”Enormt dyrt” stål. Sikken en forretning…

Matematik, gå aldrig hjemmefra uden at tage den med.

https://wattsupwiththat.com/2021/08/22/the-real-cost-of-green-steel/

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Knud Larsen

    Lomborg har konstant været bragt i miskredit, fordi han søger at sætte pris på “den grønne omstilling”.
    Modargumentet har stedse været à la Greta Thunberg: “Vi vil bare ikke have det” (CO2), ligesom maskinstormerne i 1990’erne (og næsten indtil idag) bare ikke ville have GMO’er.
    Nu nærmer realiteterne sig.

  2. Børge krogh

    Grønt stål med brint er et ypperligt eksempel på at “klimaredning” ved CO2 reduktion ad den vej er umulig. Men det handler nok mest om at nogle stålproducenter ser en mulighed for at kunne markedsføre sig som klimavenlige og vinde markedsandele ved denne form for politisk lobbyisme. Cementfabrikkerne er de mest udskældte klimasyndere i DK.
    Nu har de allerede markedsført “grøn cement” , hvad det så end vil sige..
    Hvis cementen i lighed med stålet skal fremstilles med brint vil beton komme ud i samme fordyrelse som stålet. Men de to brancher kan sikkert bilde offentligheden (politikerne) ind at de er “på vej” til klimaneutralitet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*