Klimarealisme i medierne, Modeller

Klimamodeller CMIP6

Her er en artikel, der giver en kort introduktion til klimavidenskaben og den rolle, som CO2 formodes at spille for den globale temperatur. Artiklen er lidt hård kost pga. uhæmmet brug af forkortelser, men her er et forsøg på at uddrage essensen.

Det slås fra start af fast, at drivhuseffekten ikke kan sammenlignes med det lille glashus, vi har stående i haven. Et rigtigt drivhus virker simpelthen ved, at glasruderne forhindrer den varme luft inde i huset i at blive skiftet ud med den koldere luft udenfor. Drivhuseffekten i atmosfæren er til gengæld drivhusgasserne – i dette tilfælde CO2, der opsuger noget af den varmestråling, der forlader jordoverfladen. Gasserne udsender derefter varmen igen, men i alle mulige retninger, så noget af den vender tilbage til jorden i stedet for at forsvinde ud i verdensrummet.

Det giver anledning til den globale opvarmning, og her opererer klimaforskningen med begrebet ECS (Equilibrium Climate Sensitivity), ligevægts-klimafølsomheden, som er et mål for, hvor meget en fordobling af CO2-indholdet i atmosfæren (i forhold til de 280 ppm i førindustriel tid) vil give i temperaturstigning.

Man kan finde frem til ECS på to forskellige måder. Delt ved hjælp af problematiske klimamodeller. I IPCC’s fjerde rapport (AR4) nåede man frem til en ECS på 3 grader celsius, dette resultat var baseret på den tredje generation af klimamodeller, CMIP3. I den femte rapport fik man en ECS på 3,4 oC, baseret på CMIP5-modellerne. Nu vil man i den snarlige sjette rapport (AR6) få en ECS på 3,7-4,5 oC, baseret på den nyeste generation af klimamodeller: CMIP6.  

Den anden metode er ved at kigge på de faktisk observerede temperaturer, og bruge dem som basis for en fremskrivning, og her har alle forsøg resulteret i en ECS på ca. 1,7 oC. At modellerne gav det dobbelte resultat bevirkede, at IPCC i den femte rapport slet ikke fremkom med noget fast bud på, hvad ECS ville være.

Klimamodellerne er problematiske, fordi der ikke er nok regnekraft i dem til for alvor at simulere processerne i klimaet. I stedet bruger de justérbare parametre, som så f.eks. kan indstilles, så modellen stemmer overens med fortidens temperaturer. Vi har for nyligt skrevet netop om denne fremgangsmåde og dens svagheder. I de nuværende klimamodeller skal ophavsfolkene besvare det store spørgsmål: Hvor stor en rolle skal CO2 spille for temperaturen? IPCC har politisk besluttet, at CO2 skal være den eneste faktor, der betyder noget, og det gav bl.a. anledning til den berygtede hockeystav-kurve, hvor alle fortidens temperaturvariationer, som jo ikke kunne skyldes CO2, blev glattet ud til ukendelighed.

Fig. 1: De nye CMIP6-modellers bud på ECS-temperaturen, hver stolpe repræsenterer en model

Figur 1 viser ECS for en stribe af de nye CMIP6-modeller, der vil danne grundlaget for IPCC’s sjette rapport. Spredningen er enorm, fra 1,8 til 5,6 grader. Gennemsnittet er 4,5 grader. Usikkerheden på ECS er således steget de seneste år, trods de uhyrlige ressourcer, der er brugt på klimamodellerne og den tilknyttede forskning. Vores viden om ECS er nu endnu mere usikker end før. Samtidigt fjerner modellernes resultater sig længere og længere væk fra realiteterne, det kan man jo se ved at kigge på de aktuelle temperaturer og sammenligne med modellernes bud på 2020-21, se fig. 2.

Fig. 2: Modelsimuleringer og de faktiske målte havoverflade-temperaturer, 1979-2021. Kilde: Dr. Roy Spencer

Artiklen slutter med følgende betragtninger:

Det er åbenbart, at de, der tror på menneskeskabt global opvarmning, ikke forstår det grundlæggende uløselige problem med deres fremgangsmåde baseret på modeller. De graver sig blot ned i et endnu dybere hul. Hærens første regel om huller er ellers, at når man er i ét, og ønsker at komme ud, skal man først stoppe med at grave.

Eller som fysikeren Richard Feynman opsummerede en forelæsning: ”Det er ligegyldigt, hvor smuk din teori er. Hvis den ikke stemmer overens med observationerne (i eksperimenter baseret på teorien), ER DEN FORKERT.

https://wattsupwiththat.com/2021/06/25/cmip6-ecs/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

One Comment

  1. Steen Rasmussen

    I denne artikel omtales en ECS på 1.7 – men det er værd at vide, at selv denne værdi måske er næsten 4 gange større end i virkeligheden.
    En lang række lavere estimater er fremlagt af Richard Lindzen (Lindzen & Choi, 2009), Sherwood Idso (Idso, 1998), Reginald Newell (Newell & Dopplick, 1979), and Willie Soon (Soon, Connolly, & Connolly, 2015). Lindzen’s estimat er på ca. 0.5°C/2xCO2, Idso’s is 0.4°C/2xCO2, og et af Soon’s (han har udarbejdet 4) is 0.44°C/2xCO2. Newell and Dopplick fandt frem til 0.25°C/2xCO2 . Forskerne anvender forskellige dataset og metoder, men de er alle baseret på observationer. Inden for de sidste par år er der kommet yderligere et par bud, således når Dieter Schildknecht 2020 til en ECS på ca. 0,5 °C og B. Smirnov 2018 kommer frem til 0,4K +-0,1°C.

    En ECS for CO2 på ca. 0,5 °C betyder, at der ikke er nogen klimakrise forårsaget af menneskeskabte CO2 udledninger, og vi har de sidste 200 år været vidne til, at klimaet på Jorden netop er kommet ud af det sidste minimum og igen befinder sig på en gennemsnitstemperatur på 15 °C.

    mvh
    Steen Rasmussen

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*