Debatindlæg, Klima i Medier

Medier og klimaet

Dette er et tilbagevendende emne i klimasagen: Mediernes ulyst til at trykke indlæg, der er skeptiske eller går i mod den herskende konsensus om klimakatastrofen og nødvendigheden af en drastisk “grøn omstilling”. Her er et dugfrisk eksempel fra Weekendavisen.

Anledningen var en sultestrejke for klimaet som nogle forvirrede unge mennesker har gennemført. I en uge ville de kun drikke vand. Det fik den enes mor til at skrive følgende læserbrev i Weekendavisen, og det blev beredvilligt trykt i udgaven fra fredag d. 21. maj:

Det fik undertegnede til at skrive et svar i form af et læserbrev med følgende ordlyd:


Klima-galskab

I et læserbrev i WA nr. 20 beretter Hanne Krarup Johansen om sin datter, der øjensynligt er medlem af noget, der kalder sig Den Grønne Studenterbevægelse. Her er man ikke tilfreds med Regeringens initiativer på klimaområdet, og medlemmer har derfor indledt en ugelang sultestrejke.

Man spørger sig selv, om der slet ikke er nogen voksne til stede omkring Krarup Johansens datter og de øvrige medlemmer af den grønne bevægelse?

Faktum er jo, at der ikke er nogen klimakrise. Jordens temperatur er steget lidt de sidste 100 år, men det er sket mange gange før. Klimaet skifter lokalt fra år til år, men der er ikke påvist nogen generelle ændringer, hverken i antallet af orkaner, regn eller tørke. Selv IPCC, FN’s Klimapanel, har erklæret, at der indtil nu ikke har været nogen synlige ”klimaforandringer”.

Samtidigt er Danmarks solomål om en 70 % reduktion af drivhusgasserne ikke andet end et tomt slag i luften. Det har ingen som helst betydning for CO2-indholdet i atmosfæren og dermed eventuelle forandringer i klimaet. Til gengæld vil det ødelægge vores energiforsyning og landbruget og generelt gøre os alle fattigere.

Klimapropagandaen har helt uden grund ført til angst for fremtiden hos en masse sagesløse unge mennesker. Og nu også sultestrejker. Mon ikke vi skulle spise brød til?

Avisens reaktion var jo, mildest talt ikke overraskende, i form af en email:

Tak for et herligt og skarpt læserbrev, som jeg desværre ikke fik plads til. Skriv igen en anden gang. 

Mit lille indspark var helt tydeligt for skrap kost for avisen, og i gårsdagens udgave skulle der jo også være plads til læserbreve om sygeplejeskernes løn, væltede stilladser og undskyldninger for fortidens overgreb. Alt sammen vigtige emner, bevares, men ingen af dem kan lede Danmark ud i katastrofer på samme måde som klimapanikken og “den grønne omstilling” vil gøre. Det vil man dog helst ikke høre om.

Ikke se, ikke høre og ikke tale om klimarealisme
Please follow and like us:
Del på de sociale medier

5 Comments

  1. Knud+Larsen

    Og i et læserbrev i Jyllands-Posten 23/5 skrev Asbjørn Bjerre til støtte for sin datters sultestrejke. Han deler datter med Hanne Krarup Johansen, som skrev støttebrev i Weekendavisen 21/5.

  2. Sven Ove Thimm

    I er nok lidt for hårde ved Weekendavisen. De har af og til artikler som er kritiske overfor klimahysteriet.
    I sidste nr af avisen 28/5 har Jon Hustad en helsides artikel, hvor den såkaldte “grønne omstilling” får en hård medfart. Jon Hustad har mange gode indlæg og er aldrig bange for ikke at være “politisk korrekt”.

  3. Ib Ulstrup

    Selvom WA hører til i den bedre ende og sågar lejlighedsvist lægger spalteplads til klimarealistiske standpunkter, feks. Pepkes, fandt jeg det alligevel omsonst at tage til genmæle i avisen mod skolelærerens læserbrev.
    I stedet udtrykte jeg følgende uforbeholdne mening på hendes væg på facebook:

    “ Du udviser forståelse for, at din egen datter sultestrejker, fordi hun grundet de påståede galoperende klimaforandringer frygter fremtiden.
    Her ser vi resultatet – ikke af en forvirret og manipuleret svensk skolepiges skingre følelsesudbrud – men af den skandale, at samme skolepige bæres på skjolde ind i store internationale forsamlinger som FN, hvor deltagerne bøjer sig i støvet for hendes forvrøvlede “How dare You”- retorik.
    Resultatet – traumatiserede unge, der oven i købet støttes af deres lige så forvirrede forældre, i dette tilfælde en folkeskolelærer.
    Det er sådanne voksne, der er ved at stjæle disse stakkels unges barndom.
    Det er oprørende og du agerer uansvarligt med din datter som uskyldigt offer og brik i din egen forskruede politiske agenda.”

    Det afstedkom ingen kommentarer, nok mest fordi hun som reaktion lukkede kommentarsporet.

    Kosten var for hård.

  4. Oluf+Johnsson,+MEd+CPE,+dupl.+AE,+BSc.+med..

    Det er hårrejsende, at WA ikke mere anser sig selv for en lødig, alsidig og kildekritisk ugeavis! Vi har for længst afmeldt vort abonnement gennem 35 år! Da Ulrik Høj på skammelig vis blev gået, gik vi!
    Det var svært, men idag har vi så uendeligt mange andre gode kilder uden for den traditionelle danske landsdækkende presse! Dertil en stribe udenlandske herunder elektroniske, så vi føler os på ingen måde dårligt informerede. At vi ikke eller næsten ikke får spalteplads med vore synspunkter er naturligvis ærgerligt, men så må vi bruge alle de andre muligheder, indtil vinden vender, eller indtil de gamle traditionelle medier er afgået ved en naturlig død og nye opstår i deres sted. Lad det gerne ske meget snart! 🙂 Så ka de lære det, ka de! 🙂

  5. Michael+Johansen

    Så meget for den såkaldte “frie og uafhængige presse”.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*