Anmeldelse, Klima i Medier, Klimapolitik

DR Debatten, anmeldelse

Den 6. maj havde Clement Kjersgaard inviteret gæster i studiet på DR1 til en diskussion om regeringens plan for landbrugets reduktioner i udledningen af drivhusgasser. Landbruget tegner sig for en væsentlig del af Danmarks udslip, ikke mindst pga. metanudledninger fra husdyr.

Regeringens plan udmærker sig ved at være meget skånsom over for landbruget. Ud over lidt omlægning af lavbundsjorde skal der ikke ske noget, før ny teknologi er på plads, primært mere klimavenligt foder til husdyr og dernæst biokul, hvor plantemateriale omdannes til rent kulstof, der så kan pløjes ned i markerne. Det har givet megen kritik fra klimasiden, det er for lidt og for dårligt – og det gør åbenbart ikke ondt nok.

Inden udsendelsen havde DR på Facebook bedt om forslag til deltagerne. Det betød dog ikke, at det blev til et særligt kvalificeret panel, og diskussionen blev da også derefter.

F.eks. deltog der to rendyrkede klimaaktivister, en Caroline Bessermann og en Martin Collignon. Begge udmærkede sig ved at have en så ringe indsigt i klimasagen, samfundets indretning og økonomi, at det var på grænsen af det pinlige. Collignon kunne kun bidrage med nogle halvfordøjede tal om hvor meget CO2-udledning, vi har sparet ind til nu, og hvordan det hænger sammen med Paris-aftalen. Bessermann mente ikke, at vi kunne satse på ny teknologi og havde en tyrkertro på, at den grønne omstilling ville give masser af arbejdspladser, der kunne erstatte alle dem, der skulle nedlægges i landbruget og industrien.

Næste i rækken var Theresa Scavenius, tidligere fra Alternativet, og fortaler for, at al kødproduktion i Danmark skal ophøre i morgen. Klimakrisen er efter hendes mening den største trussel, vi står over for, og vi har næsten opbrugt vores CO2-budget, hvis vi skal holde temperaturstigningen inden for de 1,5 grader, som Paris-aftalen taler om. Scavenius er rystet over, at folks kriseforståelse mangler i den grad. I praksis forestiller hun sig, at kød fremover skal rationeres. Det skal i øvrigt gælde al CO2, hver borger skal simpelthen udstyres med CO2-rationeringskort, som de så kan bruge, som de har lyst til. En flyvetur, og så er der ikke mad resten af måneden.

Lidt nærmere realiteterne befandt Zenia Stampe fra De Radikale sig, men hun var tydeligvis også stærkt opsat på at få nedbragt kødproduktionen hurtigst muligt. Hun hævdede, at kødforarbejdning giver meget mindre beskæftigelse end planteforarbejdning, så en omlægning væk fra kød vil give flere arbejdspladser. Hun troede ikke på den nye teknologi som metoden til 70% reduktionen. Den skulle i stedet bringe os hele vejen til 100 % i 2050. Her og nu ville hun gerne belægge landbruget med en god kraftig CO2-afgift. Så kunne de lære det.

Regeringens linje blev forsvaret, dels af landbrugsministeren Rasmus Prehn, dels Socialdemokratiets fødevareordfører Bjørn Brandenborg og i vid udstrækning også af Jacob Ellemann fra Venstre, han har jo tidligere været landbrugsminister. De udtalte deres stærke tro på den nye teknologi og ville ikke være med til at indskrænke f.eks. kødproduktionen, fordi den så bare ville flytte til udlandet med en større klimabelastning til følge. Man ville heller ikke på nogen måde sætte arbejdspladser på spil i klimasagens tjeneste. Jacob Ellemann mente, at det offentlige må træde til med massiv støtte til den nødvendige forskning (i biokul og kvægfoder – såkaldt græsprotein). Prehn mente, at det nok ville gå alt sammen.

Landbrug og Fødevarer havde en repræsentant med, Thor Kofoed, som slog på, at landbruget skulle producere mere biogas, der skulle bygges 100 nye anlæg, og derved kunne man få brugt al gyllen. (Hvad det ville koste, kerede han sig ikke om, biogas kan kun overleve takket være massiv statsstøtte.) Ellers troede han også på den teknologiske udvikling og mente, at markedskræfterne nok skulle løse alle problemerne, f.eks. gennem klimamærkning af fødevarer.

Endeligt var Pernille Vermund fra Nye Borgerlige inviteret med. Hun fik ikke megen taletid, men fik sagt nogle væsentlige ting. Om Theresa Scavenius’ drømmerier om ophør af al kødproduktion erklærede Vermund, at 2030 målet er skørt i sig selv, fordi det ingen forskel gør for hele Verden, og Scavenius’ ide er ”kynisk og dum”. Vermund fik udtrykt yderligere skepsis ved klimakrisen og dens håndtering, hvor hun bemærkede, at en revolution baseret på frygt altid er farlig. Hun påpegede, at levestandarden i udlandet er stigende og med øget velstand følger bedre ernæring og her spiller kød en nøglerolle. Vi kan ikke nægte andre lande adgang til dette element i deres udvikling.

Til slut fik Thor Kofoed karakteriseret debatten her som én mellem farveblinde, der diskuterer farver. Der var alt for lidt indsigt i tingene fra deltagernes side.

Men Theresa Scavenius fik det allersidste ord, og erklærede at klimakrisen er mere alvorlig end coronakrisen.

Diskussionen var voldsom og folk råbte i munden på hinanden. Det skal siges til Clement Kjersgaards ros, at han forsøgte at holde lidt orden på debatten, og generelt lod han folk tale, uden selv at afbryde for meget.

Men det bemærkelsesværdige var, at bortset fra Pernille Vermund, var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved hele ideen om klimakrisen og berettigelsen af 2030 planen med 70%-reduktionen. Denne anmelder kom til at tænke på diskussionerne i teologiske kredse i Middelalderen, angående hvor længe synderne skulle opholde sig i Skærsilden, inden de blev ekspederet videre til Helvedet. Ingen overvejede, om der overhovedet var nogen Skærsild – eller et Helvede – og hvis nogen formastede sig til at tvivle, risikerede de en tur på bålet.

Er det så langt ude, vi er nu? Kan DR ikke længere formidle en mere bred diskussion af klimasagen, dens berettigelse og dens konsekvenser? DR Debatten omtales som ”programmet, der sikrer demokratiet”. Men det er desværre tydeligt, at DR allerede på forhånd kraftigt har indskrænket, hvad der må tales om, og dermed reelt har indskrænket den demokratiske debat. Valget af deltagere taler sit tydelige sprog i den henseende.

https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-mindre-boef-mere-plantefars_250938

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

6 Comments

  1. Erling Petersen

    Meget flot indlæg Søren!
    Og generelt beundre jeg den energi du lægger for dagen!

  2. Ian Ditlevsen

    Clements andet program, hvor han har 1 eller 2 i studiet under mere uformelle former, vil være mere egnet til det her, især hvis man hiver nogle forstandige repræsentanter ind.

    Ærgerligt, det skal overlades til hystader hele tiden. Kan godt forstå mere og mere rykker over på SoMe platformen, hvor folk kan få budskaberne rammer bedre ind.

    En opgave for Klimarealisterne at sætte gode debatter og OBS! casts op.

  3. Sven Ove Thimm

    Hans Henrik Hansen nævner den store regning for biogasstøtte. Man kan også se på, hvad en planlagte elektrificering koster. I sidste nummer af Ingeniøren opgives den nødvendige udbygning af transmissionsnettet til at koste 80 milliarder kroner. Dette ud fra en forventet stigning i elforbruget på 83% til elbiler og varmepumper. Men vinden dækker i øjeblikket kun ca 7 % af Danmarks energiforbrug. Hvad forventer man at få for de 80 milliarder, og hvem skal betale?

  4. Hans Henrik Hansen

    “Thor Kofoed, som slog på, at landbruget skulle producere mere biogas, der skulle bygges 100 nye anlæg, og derved kunne man få brugt al gyllen. (Hvad det ville koste, kerede han sig ikke om, biogas kan kun overleve takket være massiv statsstøtte.)” – ja, mon ikke? ‘Ingeniøren’ skriver således:
    “Den årlige regning for biogasstøtte er på fortsat himmelflugt, og internationale forskere opfordrer Danmark til at droppe den”
    https://ing.dk/artikel/forskere-biogas-alt-dyr-klimagevinst-prisen-fortsaetter-opad-246604

  5. Hans G Petersen

    Der mangler ganske rigtigt en reel diskussion af, om der er en krise eller ej. Alt for mange har uden spørgsmål adopteret ‘klimakrisen’ som religion til afløsning af andre kriser. Åbenbart skal vi have kriser for at glædes. Det er absurd og lidet underbygget og trænger til alvorlig voksensnak og ikke bare overskrifter. Nogen bør sige sligt til Clement K.

  6. Jens Elkjær

    Tak for den fine anmeldelse, Søren.

    Kunne man ikke foreslå et debatprogram, der – for at gøre det meget konkret – tog “krisen” i klimakrisen til diskussion? F.eks.:

    Hvad er definitionen på eller kriterierne for “en krise”?

    Er der – med afsæt i definition / kriterierne – belæg for at sige, at vi står med en decideret klimakrise?

    Og hvis “man” mener svaret er “ja”, forklar venligst hvorfor.

    Und so weiter…. 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*