Vi har tidligere her på siden omtalt Scientific American (SA), det hæderkronede gamle populærvidenskabelige tidsskrift, der nu desværre er gået hen og blevet fanatisk med hensyn til klimaet. Nu har de offentliggjort en ledende artikel (blanding af ”fakta” og meninger) om den rette sprogbrug ved omtale af klimasagen (1).
Fra nu af skal ”klimaforandringerne” (”climate change”) omtales som ”klima-nødsituationen” (”climate emergency”). Artiklen forklarer, at en nødsituation f.eks. er, hvis en person falder om på gaden med et hjertetilfælde. Her må man handle med det samme. Herefter kommer følgende passus:
”Tænk nu på følgende scenarier: En orkan rammer Florida. En californisk dæmning bryder sammen, fordi oversvømmelser har samlet store mængder vand bag den. En pludselig, rekordagtig kuldebølge afbryder strømforsyningen i Texas. Disse er også nødsituationer, der kræver omgående handling. Skalér disse situationer op på verdensplan og du har den største miljømæssige nødsituation, der har ramt jorden i årtusinder: Klimaforandringer.”
Baggrunden er ifølge SA solidt baseret videnskabeligt. Der henvises til et studie benævnt ”Verdens videnskabsfolks advarsler om en klima-nødsituation”. 11.000 forskere fra 153 lande har skrevet under på værket.
Journalisterne har svaret igen med deres egen erklæring, denne gang med 400 medier involveret:
”Dette er en videnskabelig erklæring, ikke en politisk. Tusinder af videnskabsfolk …. har sagt, at menneskeheden står over for en ”klima-nødsituation”. Hvorfor ”nødsituation”? Fordi ord betyder noget. For at opretholde en beboelig planet må menneskeheden omgående tage aktion. Hvis det ikke lykkes at nedbringe mængden af CO2 i atmosfæren, vil den helt usædvanlige varme, storme, naturbrande og is-afsmeltning i 2020, ende med at blive hverdagsbegivenheder og kunne gøre en stor del af Jorden ubeboelig.”
I en anden artikel i SA, også publiceret her i april, varmes der op til Joe Bidens virtuelle klimakonference (2). Den indledes med følgende bredside:
”Videnskaben har en alvorlig besked til os alle. I dette årti kan vi tabe kampen for Paris-aftalens klimamål med dybtgående konsekvenser for livet på Jorden, nu og i fremtiden. Med den nuværende udvikling i udledningerne, hvor mængden af drivhusgasser fortsætter med at stige, … er vi i overhængende fare for at det ender sådan. Den globale gennemsnitstemperatur fortsætter med at stige, med 2020 som afslutningen på det varmeste årti nogensinde. Det er på tide, at vi accepterer videnskabens alvor, anerkender, at det er en kamp for vores fælles fremtid og gør det eneste moralsk forsvarlige valg: Bryd med den fossil-baserede fortid og sats 100 % på en fremtid med ren energi.”
Artiklen fortsætter med at forlange, at USA skærer sine udledninger ned med 50 % inden 2030. Det skulle være teknisk muligt. Det vil kræve, at hele elproduktionen ændres til kulstoffri i 2035, og 50 procent af alle køretøjer til persontransport skal være elektriske i 2030. Landbruget må begrænse sit metanudslip og omlægge driften, så mere kulstof lagres i jorden.
”At vinde klimakampen vil koste billioner af dollars i investeringer, mens de samtidigt vil give store gevinster. Taber vi klimakampen, vil det koste mere, end vi nogensinde får råd til. Men bare 1 grads stigning ser vi allerede de frygtelige følger: dødelige varmebølger, hurtigt voksende og ødelæggende storme, længere og mere intense naturbrandperioder og forøgede oversvømmelser og tørke.”
Tilbage til advarslen fra ”Verdens videnskabsfolk” med de 15.000 underskrifter (3). Den er også interessant læsning. Her får vi at vide, at videnskabsfolk har en moralsk forpligtelse til klart at advare menneskeheden om enhver katastrofal trussel og ”sige det som det er”. De erklærer derefter, at Jorden står over for en klima-nødsituation.
Grundlaget er to samlinger af små grafer (fig. 1 og 2). Det anføres, at den globale temperatur ikke er nok som indikator, derfor opstilles en hel række andre. Fig. 1 viser menneskelige aktiviteter, der har indflydelse på mængden af drivhusgasser, mens fig. 2 viser de faktiske konsekvenser for klimaet.
I virkeligheden er der jo ikke meget nyt og alarmerende her. Vi ved alle sammen, at jordens befolkning er steget, at vi er blevet rigere, spiser mere kød og flyver mere. Skalaerne på graferne er valgt således, at stigninger og fald tager sig mest muligt dramatiske ud. Hvis f.eks. skalaen for atmosfærens metan-indhold startede ved 0 ppb, ville man dårligt nok kunne se noget udsving. Det hævdes f.eks., at verdenshavenes pH er faldet fra 8,11 til 8,07 i løbet af de sidste 30 år, men så nøjagtigt kan en verdensomspændende gennemsnits-pH jo slet ikke måles. De to sidste grafer i fig. 2 viser antallet af ekstreme vejrhændelser, og de årlige økonomiske tab som følge af disse hændelser. Her skal man være opmærksom på, at økonomien er vokset mere end tabene, således at de relativt set er blevet mindre over årene. Ligeledes skyldes den kraftige stigning i ”vejrhændelser” primært nye opgørelsesmetoder, hvor f.eks. flere mindre storme nu tælles med som orkaner”.
Så alt i alt viser kurverne egentligt ikke noget skræmmende billede, men det synes artiklens forfattere naturligvis:
”Klimakrisen hænger tæt sammen med overforbruget forbundet med de riges livsstil…. Særligt alarmerende er stigningerne både i jordens antal mennesker og antal drøvtyggere, kødproduktion pr. indbygger, verdens bruttonationalprodukt… forbrug af fossile brændstoffer, antal flypassagerer pr. år, og CO2-udledningen pr. person siden 2000.”
Lidt opmuntring finder man i faldet i fødselsrater, stigning i anvendelse af sol- og vindenergi og udbredelsen af CO2-skatter. Forfatterne erkender dog, at sol og vinds andel i energiforsyningen p.t. er 28 gange mindre end de fossile brændstoffer.
Klimafølgerne er til gengæld helt forfærdelige, afsmeltninger, ”surheden” af havet, havets varmeindhold osv. ”Disse problemer kaster lys på det presserende behov for handling.”
Forfatterne beklager sig over den manglende handling ind til nu, og får lige tilføjet lidt om disse ”tippepunkter” (”tipping points”), som ligger og truer i klimaforskernes computermodeller. De kan føre til ”en katastrofal drivhusjord, langt uden for menneskehedens kontrol. Disse klima-kædereaktioner kan medføre alvorlige nedbrud af økosystemer, samfund, økonomier [og] potentielt gøre store dele af jorden ubeboelig.”
Nu skal der ske noget, og der oplistes 6 punkter til aktion:
1. Energi
Den skal have hele armen med at skifte fossile brændsler ud med vedvarende energi og andre rene energikilder, hvis de er sikre for mennesker og miljøet (vi skal åbenbart ikke have for meget griseri med atomkraft). Vi skal gå efter metoder, der fjerner CO2 fra skorstene eller fra luften. De rige lande må bistå de fattigere lande med at komme væk fra fossile energikilder og indføre stigende skatter, der sikrer nedgangen i brugen af disse.
2. Korttidsforurening
”Vi må med det samme reducere emissionerne af kortlivet klima-forurening inkl. metan, sod og freon-lignende stoffer. Dette kunne nedsætte hastigheden i udviklingen hen mod ”tippepunkter” og potentielt reducere opvarmningen med mere end 50 % over de næste få årtier, mens de vil redde millioner af menneskeliv og forøge høstudbytterne pga. mindre luftforurening.”
Fjernelse af sod har ikke noget med forbruget af fossile brændstoffer at gøre, det er at begrænse luftforureningen lokalt, hvad vi i vid udstrækning allerede har gjort i Europa og USA. Hvordan nedbringelse af metan-udslippet har en gunstig effekt på folks helbred henstår i det uvisse.
3. Naturen
Jordens økosystemer skal beskyttes og genoprettes. De medvirker til bortskaffelse af CO2. Skovene især skal beskyttes, og deres areal skal forøges i en ”enorm skala”. Det kan måske give problemer med anden anvendelse af arealerne (læs: fødevareproduktion).
4. Mad
Vi skal alle sammen spise planter og reducere forbruget af produkter fra dyr, især kvæg. Det vil forbedre menneskenes helbred (sic) og sænke drivhusgasudledningerne, især metan.
5. Økonomi
”Overdrevent forbrug af ressourcer og over-udnyttelse af økosystemer, drevet af økonomisk vækst, må hurtigt stoppes for at opnå langtidsbæredygtighed af biosfæren. Vi har brug for en kulstoffri økonomi, der specielt tager hensyn til menneskehedens afhængighed af biosfæren, og politikker der styrer økonomiske beslutninger i overensstemmelse hermed. Vores mål må ændres fra vækst i bruttonationalprodukterne og jagten på velstand over til opretholdelse af økosystemer og forbedring af menneskernes velbefindende ved at prioritere de basale fornødenheder og reducere uligheden.”
6. Befolkning
”Verdens befolkning, der stadigvæk stiger med 80 millioner mennesker pr. år, eller mere end 200.000 pr. dag, må stabiliseres – og ideelt set, gradvist reduceres – inden for rammer der sikrer social retfærdighed.”
Kuren er så fri adgang til prævention, fuld ligeret mellem kønnene og bedre uddannelse til piger og unge kvinder.
Artiklen slutter med en konklusion, hvor man ser det positive i at skolebørnene strejker, klimapressionsgrupper lægger sager an mod regeringerne ved domstolene, og græsrødderne rører på sig. Nu må politikerne tage sig sammen, og artiklens forfattere står naturligvis klar med råd og dåd (måske det kan kaste lidt yderligere bevillinger af sig?).
– – – –
Det er trist at se, hvordan troen på det katastrofale klima breder sig, langt ind i ellers velrenommerede kredse. Scientific Americans fald er specielt pinefuldt, givet tidsskriftets lange og saglige historie, det er udkommet i mere end 175 år.
Grundlaget for hele alarmen er ikke bedre, end det har været i mange år. Ja, temperaturen er steget lidt og verdenshavet stiger også med 2-3 mm om året. Det i sig selv er jo ikke nogen katastrofe. Mere suspekt bliver argumentationen, når det drejer sig om de nuværende klimaforandringer. De bliver blæst op til noget katastrofalt, uagtet at de observerede begivenheder, nævnt som eksempler, snarere er et udslag af vejr. Der er ikke kommet flere alvorlige storme i de sidste 50 år, og det brændte areal ved naturbrande er faldende år for år. Der er heller ikke observeret nogen langtidstendenser i retning af tørke eller oversvømmelser (4). Dyrelivet i havet trives, og er ikke på nogen måde truet af et eventuelt minimalt fald i pH (5).
Naturen er generelt alvorligt ramt, men det skyldes jo, at menneskene har sat sig på størstedelen af arealerne, til dyrkning, bygninger og asfalt, samtidigt med at der er overfiskning i mange farvande. Men disse negative effekter har intet med temperatur eller klimaforandringer at gøre, og man ser gang på gang naturen komme stærkt igen, lige så snart den får chancen, ved at vi letter trykket på den.
Artiklernes universalløsning er så selvfølgeligt en storstilet omstilling til sol- og vindenergi inden for få år. At det er en fysisk umulighed, forbigås i tavshed. Alle vanskelighederne ved implementering af ustabile energikilder er ikke noget, der generer store ånder. Faktisk bliver de bare ignoreret.
Sidstnævnte artikels løsning nr. 5 er også interessant, her drømmer man om tvungen omfordeling, ophør af økonomiens frie udvikling osv. Det er den gamle socialistiske drøm endnu en gang, den samme som ligger bag snakken om ”Green New Deal” i USA. Her glemmer man behændigt, at den slags er blevet afprøvet med kommunismen utallige gange, og det er aldrig gået godt. Men drømme videre kan man jo.
Sørgelige tider!
(3): https://academic.oup.com/bioscience/article/70/1/8/5610806
(4): https://klimarealisme.dk/2021/03/10/klimaforandringer/
(5): https://klimarealisme.dk/2021/02/19/falske-katastrofer-anmeldelse/
Danish
“Klimakrisen hænger tæt sammen med overforbruget forbundet med de riges livsstil”
Ja, så er vi tilbage til sagens kerne: kapitalisme og frie markedskræfter er skurken. Eller som “Club of Rome” udtrykte det i “The first global revolution”: The real enemy then is humanity itself.
Så på TV2 forleden om et ægtepar der nu ville flytte til et EcoVillage-hus på 47 kvm – for planetens skyld.
Tak for kaffe.