Dansen med klimadata, Klimarealisme i medierne

Opfattelser af klimakrisen

Her refereres nogle undersøgelser blandt voksne briter vedrørende deres indstilling til klimasagen og deres faktisk viden om de forskellige elementer. I alt godt 2000 personer blev spurgt og undersøgelsen blev gennemført i februar i år.

Det første spørgsmål gjaldt deres opfattelse af klimaforandringernes alvor. Her var kun 24 % ikke bekymrede eller kun lidt bekymrede, mens hele 70 % var bekymrede eller ”meget bekymrede”. Det viser sig at fordelingen ikke ændrede sig meget fra aldersgruppe til aldersgruppe. Andelen af ikke- eller lidt bekymrede lå nede omkring de 20-25 % uanset alder.

Dernæst blev der spurgt om folks faktiske viden om klimasagen. Det første spørgsmål gik ud på hvor meget jordens temperatur var steget i de sidste 150 år. Her mente 35 % at temperaturen var steget med 5 grader celsius og 16 % med 10 grader. Kun 20 % kendte det korrekte svar: 1 grad, mens 25 % svarede ”ved ikke”.

Næste spørgsmål handlede om antallet af døde som følge af klimahændelser. Folk skulle svare på hvordan antallet havde udviklet sig siden 1920. 32 % svarede ”ved ikke”. 12 % mente at tallet var steget med 95 %, mens 42 % svarede, at tallet var vokset med 25 %. Kun 9 % gav det korrekte svar: Et fald på 95 %.

Det følgende spørgsmål handlede om naturbrande. Hvordan har udviklingen i det årlige samlede brændte areal på jorden været siden 2003? 29 % svarede ”ved ikke”, men derefter var der større uenighed. 39 % mente, at arealet var vokset med 25 %, mens 10 % af svarene angav at arealet var faldet til halvdelen. Kun 16 % gav det rigtige svar: Et fald på 25 %.

Der blev også spurgt om de årlige havstigninger over de sidste 10 år, hvor folk enten svarede ”ved ikke” eller i overvejende grad gav det korrekte svar: 3,6 mm/år.

Sidste spørgsmål var vedrørende verdens fødevareproduktion siden 2005. Her var der ikke tal, men folk skulle bare svare på, om produktionen var gået op eller ned, eller var uændret. 20 % mente, at den var faldet og 12 % svarede, at den var uforandret. Men faktisk svarede 39 % korrekt, at produktionen er forøget siden 2005.

Undersøgelsen viser, at folk generelt er påvirkede af den megen negative snak om klimaet, og det selvom mange af dommedags-påstandene ikke er baseret på fakta fra den virkelige verden.

https://www.thegwpf.com/perceptions-of-climate-impacts-at-odds-with-scientific-data/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

5 Comments

  1. Steen Rasmussen

    Mange problemer i klimadebatten relaterer sig til hvordan man bestemmer de såkaldte gennemsnitsmål for hele jorden, for vi har kun efter 1979 haft satellitter som kan måle alle punkter på Jorden. Med hensyn til havniveauet har man siden 1800 tallet haft ret nøjagtige havvandstandsmålere, som i mange vestlige havne har målt de lokale havniveauer. Men havniveauet måles jo relativt til kysten, og kysten kan hæve og sænke sig. F.eks. hæver en del af Skandinavien sig forsat, som eftervirkninger af den nedtrykning, som isen i sidste istid bevirkede. I Sverige huggede man vandstandsmærker i klipper omkring 1760’erne. Stockholm skulle således have hævet sig næsten 2 m de sidste 200 år. I Danmark ved vi, at Læsø hæver sig ca. 20 cm/100år, mens Vadehavet sænker sig. I USA er Miami kendt for at landet sænker sig, og Singapore har placeret sig som en millionby i et delta, hvor man samtidig fjerner grundvandet så byen sætter sig.
    Men vandstanden kan også hæves, både når havtemperaturen stiger, så vandet udvider sig og hvis indlandsisen på polerne smelter. Imidlertid sker der ingen havstigning pga af at havisen smelter (Arkimedes lov) og da indlandsisen på begge poler er placeret meget højt (> 2km med “laps rate” tæt på -9C/km, det vil sige temperaturer på <0 C det meste af året) og mængderne af is er meget store, så er det usandsynligt, at vi derfra vil se en afsmeltning, som vil give meterhøje vandstigninger inden 2100. Kalkulerer forskere vandstigningen baseret på IPCC scenarie RCP8.5, vil det betyde en vandstigning på ca 680mm i København. (Mange IPCC resultater er baseret på det usandsynlige RCP8.5 scenarie, som svarer til at alle kendte kulreserver på Jorden er brændt af inden 2100, hvilket selv en IPCC-tilknyttet forsker som Zeke Hausfather i en artikel i Nature hævder er usandsynligt). Fortsætter temperaturen at stige på nuværende niveau ca 1,2C/100 år, som målt med satellit vil vi efter al sandsynlighed se en vandstigning omkring 24cm i år 2100, som så skal fratrækkes en evt. landhævning (men beregningen forudsætter så, at vi ikke ryger ind i det næste solminimum 2020-2060).
    Her er yderligere info om emnet:
    https://judithcurry.com/2016/07/20/sea-level-rise-acceleration-and-the-closure-problem/#_ednref4
    mvh Steen Rasmussen

  2. Henrik Kristensen

    Hej Søren
    1-1,5 mm/yr = 10-15 mm/årti og 3 mm/yr = 30 mm/årti….altså hvis yr = year. Det er jo så en helt anden og større størrelse end 3,6 mm/årti. Hvad har jeg misforstået?
    Da jeg sidst læste op på emnet, var den kritiske indstilling, at satellit-måling af havniveau ikke var optimalt, da den tilsyneladende ikke passede med analoge kontrol-målinger. Jeg kan se, at Humlum bekræfter, at der er forskel på de to målemetoder.
    Mvh Henrik Kristensen

    • Søren Hansen

      “Yr” er år. Diskussionen går således på, om den årlige stigning er 1-2 mm (faste målinger) eller >3 mm (satellitmålinger). Det giver så 1-4 cm pr. tiår eller 10-40 cm pr. århundrede. Uanset om det er det ene eller det andet, er det jo ikke skræmmende på nogen måde. Og alt tyder på at satellitmålingerne viser for høje tal.
      Men artiklen nævner da også “3,6 mm/år”.

  3. Henrik Kristensen

    Hej Søren.
    God idé med en sådan undersøgelse – og jo mere objektiv og uvildig, jo bedre. Men skal en sådan undersøgelse og andet vedr. klimarealisme gøre en forskel, så skal det jo videre-formidles i stor målestok. Og her ville det jo være ønsketænkning, at dr, tv2 og andre store medier lokalt ville medvirke til dette….altså en mere lige fordeling af ytringsmagten og mindre censur.
    I øvrigt lyder en global havstigning på 3,6 mm for det sidste årti noget højt for mig. For et par år siden brugte jeg rigtig meget tid på at finde ud af kendt udvikling og aktuel status vedr. global havstigning – her i Danmark. På trods af, at vi her de sidste mere end 100 år har målt rigtig meget, fandt jeg intet nøjagtigt svar på dette. Men statsgeolog Jens Morten Hansen, der tilsyneladende er én af de personer, som i Danmark ved mest om hævning og sænkning af land og havniveau-stigning, har i en af sine forskningsartikler budt på, at vi fra 1852-2011 har haft generel (global) havstigning på ca. 20 cm. Formentlig tæt på sandheden, og i den sammenhæng er de 3,6 mm/årti jo en relativ stor stigning? Mig bekendt har der de sidste 10 år været meget lille udvikling mht. havis og indlandsis på polerne, og ikke umiddelbart noget, der skulle give en sådan stigning. Har du og klimarealisme et bud på dette?
    Mvh. Henrik Kristensen

    • Søren Hansen

      Hej Henrik,
      Tak for indsparket. Den bedste gennemgang af havniveauet, jeg kender, findes på Ole Humlums hjemmeside https://www.climate4you.com/, under fanebladet “Oceans”. Nederst på siden har Ole følgende bemærkning:
      “Data from tide-gauges suggest an average global sea-level rise of 1-1.5 mm/yr, while satellite-derived records suggest a rise of more than 3 mm/yr. The difference between the two data sets has still no broadly accepted explanation, but some of the difference is likely due to administrative changes introduced into the raw data obtained by satellites”
      Bedre kan det vist ikke siges.

Skriv et svar til Henrik Kristensen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*