Klimarealisme i medierne, Modeller

Vanddamp

Her er en yderst spøjs artikel, som bestemt er værd at læse. Den handler egentligt om vanddamp i atmosfæren, men samtidigt indeholder den en række filosofiske betragtninger, baseret på nogle ældgamle historier fra den sufi-muslimske sekt.

Artiklen handler om mængden af vanddamp i atmosfæren, også kendt som TPW, ”Total Precipitable Water”. Den måles som vægten af vand i en søjle af luft på 1 x 1 meter, gående fra jordoverfladen og ud i rummet. Ved polerne er der ikke noget, mens der ved ækvator kan være 50 kg /m2 eller mere.

Dernæst ses der på hvor meget TWP svinger over tid. Figuren her viser indholdet over de sidste 40 år. Gult er det månedlige indhold, og rødt er gennemsnit år for år. Man ser, at der ikke er nogen éntydig udvikling i indholdet over perioden.

Sammenligner man nu måned for måned temperaturen med vanddampindholdet kommer der et billede som vist i dette billede:

Der er en vis sammenhæng, hvorved en højere temperatur hænger sammen med et højere indhold af vanddamp. Men hvad er årsag og hvad er virkning? Styrer vanddampen temperaturen, eller er det omvendt? Eller er det en kombination af begge dele?

Det fører så forfatteren frem til sin sidste graf, der viser hvordan en højere temperatur får vandindholdet til at stige og reelt kommer (døgnmiddel-) temperaturen aldrig over 30 grader. Virker vanddampen således som en bremse på en eventuel opvarmning?

Men hovedbudskabet er, at der ikke er nogen sikker måde, hvorpå man kan afgøre, hvad der er årsag og hvad, der er virkning. Det er et logisk system, hvor det aldrig kan fastslås, hvad der er ”sandhed”. Og det fører forfatteren frem til følgende sufi-historie, som læseren ikke skal spares for. Den handler om en hellig mand, ved navn Nasrudin, der vel nærmest kan betragtes som en helgen.

”En konge, der var utilfreds med sine undersåtters uærlighed, besluttede at tvinge dem til at fortælle sandheden. Da byportene blev åbnet en morgen, var der stillet galger op foran dem. En kongelig vagt kundgjorde: ”Hvem, der ønsker at træde ind i byen, skal først besvare et spørgsmål, hvilket vil blive stillet af vagtkaptajnen.”

Nasrudin stod frem som den første. Kaptajnen spurgte: ”Hvor skal du hen? Sig sandheden, ellers er det døden ved hængning”.

”Jeg,” sagde Nasrudin, ”skal hen og hænges i galgen.”

”Jeg tror ikke på dig,” sagde vagten.

Nasrudin svarede roligt: ”Javel, hvis jeg har løjet, så hæng mig!”

”Men så ville du jo have sagt sandheden!” sagde den forvirrede vagt.

”Nemlig,” svarede Nasrudin, ”din sandhed.”

https://wattsupwiththat.com/2021/01/21/a-chain-of-effects/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

One Comment

  1. Ingrid Schmall

    Da der Wasserdampfgehalt der Luft direkt von der Energie der Sonneneinstrahlung abhängt, denn nur diese Energie lässt das flüssige Meerwasser und anderes Oberflächenwasser verdampfen. Die Kondensationswärme der entstehenden Wolken macht es unterhalb der Wolken wärmer, und verlangsamt dadurch die weitere Kondensation von Wasserdampf. Die oberhalb der Wolken abgestrahlte Kondensationswärme ist schon ein gutes Stück näher am kalten Weltraum und dürfte einen Kühleffekt auf das atmosphärische System haben. dazu kommt noch der große Kühleffekt der Wolken selbst durch die Verschattung der Erde, ihre Albedo.
    Die Bewegungsenergie der Wassermoleküle im Dampfzustand, in der Luft, muss ausreichen um die DipolDipol Wechselwirkung der Wassermoleküle zu Überwinden. Der Lieferant für diese Bewegungsenergie scheint mir vor allem die Sonne zu sein.
    Ich höre gerne Widerspruch zu meiner Meinung: Erst müssen sich die Wassermoleküle in den gasförmigen Zustand bewegen, dann erst können sie durch atmosphärische Thermik und Kondensationsprozesse, Wolkenbildung ihre Temperaturausgleichende, Temperaturerhaltende Wirkung entfalten.
    Wolkenlose Winternächte sind gerne eisklirrend kalt.
    Bäume, Wälder und ihre Aerosole können ebenfalls diesen Temperaturausgleichenden Sonnenschutz durch Wolken/Nebel erzeugen.
    Keine Ahnung, warum man die Wälder abholzt um minderwertige Brennstoffe wie Holzpellets zu gewinnen.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*