Klimarealisme i medierne, Modeller

Havtemperaturen

Der har været mange spekulationer over årsagerne til udviklingen i den globale temperatur, ikke mindst varmepausen 1997-2014. Hvor blev al den ekstra varme fra CO2-en af? Én teori gik på, at varmen i de år blev akkumuleret i verdenshavene, for så efter 2015 at komme tilbage og ramme os med fuld styrke.

Der er nu meget, der tyder på, at det ikke rigtigt er forklaringen. Havets temperatur er blevet målt ved hjælp af ARGO-bøjerne siden 2004. Før da havde man langt færre og mindre præcise målinger.

Der er ingen tvivl om, at havet har en stor indflydelse på jordens temperatur, idet varmeindholdet i vandet er langt højere end i atmosfærens luft.

HadCRUT har udgivet en kurve over havoverfladens temperatur siden 1850. Den viser en stigning i perioden 1900-1940, den gang hvor CO2 ikke spillede nogen større rolle. Fra 1940 til 1970 er der et svagt fald, og derefter kommer der igen en stigning med samme hældning som 1900-1940. Varmepausen 1997-2014 er også synlig.

Alt det tyder jo på, at havets temperatur ikke har fulgt CO2-indholdet i atmosfæren, men i højere grad er styret af de naturlige klima-cyklusser.

https://notalotofpeopleknowthat.wordpress.com/2021/01/16/the-ocean-warming-enigma/

Havoverfladens temperatur, 1840-2020. Kilde: HadCRUT
Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Marianne Munck

    Noget, der kan få temperaturen i havoverfladen til at falde, er fordampning. Men hvis der er meget fugtigt i luften og ikke særlig meget vind, har vandoverfladen svært ved at fordampe og dermed fjerne varmen fra havoverfladen. De mørke skove har flere gange været beskyldt for at øge gennemsnitstemperaturen, fordi de har lavere albedo end f.eks. en savanne, en ørken eller en by. Men skovene er meget dårlige til at holde på varmen, eller lede den ned i jorden. I stedet varmer de luften op. Da træerne også udsender meget vanddamp, som er en relativt let gasart, får de skabt nogle kraftige opadgående vinde, termikker, som udnyttes af både rovfugle og svæveflyvere. Det efterlader et lokalt lavtryk, der suger luft ind fra siderne. Store skove som Amazonas regnskoven trækker på den måde egen havluft ind over land. Den meget pålandsvind, som skovene skaber hver dag, må betyde at fugtig havluft trækkes hurtigere ind over land. Det må igen betyde, at tør luft fra andre steder, hvor der kan være koldere eller mere tørt, trækkes ud over havoverfladen, og giver øget fordampning, og dermed lavere temperatur. Det er rent gæt og tankespind, der opstod, da jeg læste denne og kilden den kom fra, at skovene kan betyde lavere temperatur i havoverfladen. Men i en eller anden grad kan det jo have en vis betydning. Om ikke andet via øget skydannelse. Skovene udskiller både flygtige, organiske stoffer (f.eks. feromoner) og småpartikler, f.eks. pollen, sporer og mikroorganismer, som danner aerosoler, kondensationskerner, der får vanddamp til at sætte sig. Herved øger skovene dannelsen af de tykke, lavtliggende skyer, der giver kraftig nedkøling om dagen. Skyerne alene kan forhindre, at havoverfladen opvarmes lige så meget, som når det er skyfrit. Venlig hilsen Marianne Munck

  2. Steen Rasmussen

    Det er meget spændende, at vegetation er med til at holde på vandet og skabe frodighed
    https://youtu.be/-4OBcRHX1Bc
    Eksempelt her er fra Australien, men lignende eksempler findes andre steder i verden. Højere CO2 i luften nedsætter forøvrigt planternes behov for vand.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*