Klimarealisme i medierne, Ny Teknologi, Vind og Sol

Vindmøller og brint?

Her er en artikel, der tager en kvartalsrapport om engelsk elektricitetsforsyning under kærlig behandling. I rapporten er der et indslag, der handler om hvad, der vil ske, hvis man udbygger vindmøllekapaciteten med 40 GW.

Indslaget begynder meget fornuftigt med at påpege, at vindenergien er stærkt ustabil, hvilket vil give meget store udsving i produktionen af elektricitet, både over kortere og over længere tidsrum. Der er ofte kraftig blæst – eller vindstille – i hele Nordeuropa samtidigt, så man kan ikke løse problemerne ved udveksling fra én landsdel til en anden, eller ved udveksling med nabolandenes vindkraft.

Øverst: Storbritanniens elforsyning i dag. Lyseblå: Vind + atomkraft. Nederst med yderligere 40 GW vindmøller: Rød: overskridelser af forbruget.

Strømmen skal lagres, men umiddelbart er mulighederne begrænsede. Batterier er slet ikke store nok, og mulighederne for lagring i højtliggende vandreservoirer er meget begrænsede. Derfor konkluderer indslaget, at løsningen må være at fremstille brint af overskudsstrømmen. Brinten kan f.eks. fremstilles ude på havet, tæt ved møllerne og derefter pumpes i land via eksisterende olie- eller gasledninger. Brinten kan lagres på land, dels i eksisterende gaslagertanke, dels i de allerede etablerede underjordiske lagre for naturgas (gamle saltminer).

Det nævnes også, at brinten kunne bruges til at forsyne millioner af brintbiler med brændstof.

Så vidt så godt. Problemet er så bare, at brint ikke opfører sig som naturgas. Energien i en kubikmeter brint er kun 30 % af energien i et tilsvarende volumen af naturgas. Derfor er de eksisterende lagerfaciliteter alt for små. Brint kan heller ikke bare erstatte naturgas i brændere eller komfurer, igen fordi den er så let.

Hertil kommer de meget store energitab ved produktionen af brinten samt ved komprimering eller ved tilbagekonvertering til strøm. En brintbil har typisk en lagertank ved 700 bar. Det koster en energimængde svarende til omkring 12 % af brintens brændværdi bare at forøge trykket så meget (komprimering). Og hvor skulle i øvrigt alle de brintbiler komme fra?

Enden på historien vil blive, at den overskydende strøm i stort omfang vil gå tabt, og det med enorme omkostninger undervejs.

https://notalotofpeopleknowthat.wordpress.com/2021/01/09/how-to-handle-40-gw-offshore-wind-or-not-drax/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Ingrid Schmall

    Wie verteilt sich die eingesetzte elektrische Energie bei der Elektrolyse von Wasser auf den entstehenden Sauerstoff und Wasserstoff? Kann jemand das mal schön vorrechnen?

    • Søren Hansen

      Sorry, I have to do this in English. The oxygen (“Sauerstoff”) does not contain any combustible energy – you cannot “burn” oxygen. It is the main component in all combustion – a fire is a reaction between hydrogen and/or carbon with oxygen (from the air). So all the energy from the electrolysis goes – so to speak – into the hydrogen (“Wasserstoff”) and when you burn the hydrogen – reacting it with oxygen – you get your energy back (or at least some of it).

  2. Jørgen Sørensen

    In Ergänzung zu Sørens Ausführungen, hier noch die Energiemengen lt. CLEAN ENERGY PARTNERSHIP: Der Strombedarf für die Herstellung von Wasserstoff im Elektrolyseverfahren direkt an der Tankstelle liegt derzeit bei ca. 55 kWh / kg H2 bei einem angenommenem Wirkungsgrad von > 60 Prozent. Für die Erstellung von 1 kg Wasserstoff ist die neunfache Menge Wasser notwendig, also neun Liter.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*