Klimaadfærd, Klimarealisme i medierne

Trusler

Her er en alvorlig historie fra USA. Organisationen CFACT, the Committee For A Constructive Tomorrow, driver en meget aktiv hjemmeside: Climate Depot.

Hjemmesiden redigeres af Marc Morano, der er en hurtigtsnakkende person, der ofte optræder i medierne, når ellers de vil høre på ham. Han har en veludviklet humoristisk sans og er forfatter til bogen ”The Politically Incorrect Guide to Climate Change”, som er meget fornøjelig læsning.

Morano er klimaskeptiker og bekæmper alle aspekter af klimasagens hykleri, fortielser og fordrejninger. Hans hjemmeside er altid et besøg værd.

Nu er der desværre sket det, at han er begyndt at modtage alvorlige trusler pr. e-mail. De truer hans familie og lover at smadre hans fjæs med et baseballbat.

Vedlagte artikel giver flere eksempler, og ved læsningen kan man får genopfrisket sit kendskab til det engelske sprogs værste gloser. Truslerne lægger ikke skjul på, at baggrunden er Moranos engagement i klimasagen. Så det er måske ikke helt ufarligt at gå mod strømmen i klimakrisen.

https://www.climatedepot.com/2020/12/26/climate-of-violence-prominent-agw-skeptic-morano-threatened-with-baseball-bats-smash-your-face-bye-bye-family/

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*