Her er en engelsk oversættelse af et opslag, der først kom på den tyske hjemmeside Kalte Sonne. Opslaget er skrevet af en tysk meteorolog, Albert Köhler, der bl.a. har været ansat i WMO, World Meteorological Organisation.
Opslaget begynder med at fastslå, at vanddamp er en meget stærkere drivhusgas end CO2, dels er det enkelte molekyle mere effektivt, og dels dækker vanddamp et meget bredere område af infrarød stråling end CO2.
Derefter påpeges det, at selvom der er sammenfald mellem en stigning i temperatur og en stigning i atmosfærens CO2-indhold, er det ikke noget bevis for, at den ene er årsag til den anden, og det dokumenterer heller ikke hvilken én af de to, der følger den anden. Disse spørgsmål er aldrig blevet grundigt debatteret. I stedet har man bare antaget, at det forholder sig således, at CO2 er årsagen til temperaturstigningen, og på denne antagelse har man så bygget hele klimavidenskaben op.
Den videnskabelige diskussion om grundlaget for klimavidenskaben er for længst blevet stoppet af politikerne og fanatiske miljøforkæmpere, der udskammer alle anderledes tænkende.
Köhler understreger, at vi bør spare på den fossile energi, ikke pga. CO2, men fordi det er sund fornuft. Han har ikke meget til overs for klimamodellerne og alt gætteriet, der ligger til grund for dem. Ligeledes er den påståede ”konsensus” blandt klimaforskerne totalt værdiløs.
En interessant tekst, der kommer langt omkring. Har man mod til at læse den på tysk, er der et link i artiklen til originalen på Kalte Sonne.
Danish
IPCCs dystopiske horoskoper holder ikke en meter. De har skiftet astrologernes sigtelinier mod de kendte himmellegemer ud med milliontedele sporgasmolekyler i luften omkring os. Det blev horoskoperne ikke meget bedre af.
Stor biologisk aktivitet og omsætning, konduktion, konvektion på en roterende kugleflade, fordampning og fortætning af vand, kaotisk vind og tryk og vejr udgør tilsammen atmosfærens evne til at holde på varmen, også kaldet drivhuseffekten. 0,0135 procentpoint ekstra CO2 i atmosfæren har hævet temperaturen godt en grad, hedder det, men virkningspotentialet for CO2 er mikroskopisk i forhold til vanddamps mange tryllerier omkring faseovergange og mængden er langt mindre end vands. Sporgassernes tilskud til drivhuseffekten i form af atomernes vibrationer, svingninger og vrid i resonans med specifikke fraktioner af den samlede varmestråling drukner fuldstændig i støjen under atmosfærens kaotiske respons på solens indfald.
Alt andet lige – teorier kan ikke verificeres i den rigtige verden, hvor intet andet er lige.
Falsificering:
Hvis højere temperatur driver mere CO2 ud af depoterne op i atmosfæren, og lavere temperatur driver CO2 tilbage i depoterne ifølge iskernedata, hvordan kan CO2 så samtidig drive temperaturen ?