Shell påtænker at bygge en brintfabrik i Fredericia. Brinten skal fremstilles ved elektrolyse, dvs. på papiret baseret på vedvarende energi. Brinten skal primært bruges på raffinaderiet ved fremstilling af olieprodukter, men kan på længere sigt også komme til at indgå i grønne energiløsninger, f.eks. som brændstof til brintbusser eller -lastbiler. Kapaciteten skal i første omgang være 20 MW men senere ekspanderes til 1 GW (strømforbrug, må man formode).
Brint anses for en måde at lagre ustabil vind- og solenergi på. Når det blæser godt, produceres der brint til et lager, som man så kan trække på, når det er vindstille. Med i projektet her er et lager på 10 tons brint. Det vil, hvis brinten lagres i flydende form, fylde 150-200 m3.
10 tons brint batter dog ikke meget i energiforsyningen. Som tidligere nævnt her på siden (link) vil 10 tons kunne levere lige så meget strøm som en 10 MW mølle i et døgn. Dvs. lageret vil ikke engang kunne give fornuftig backup til bare en enkelt havvindmølle.
Men dyrt bliver det.
https://ing.dk/artikel/shell-vil-bygge-nordens-stoerste-brintfabrik-danmark-230398
Brintbiler har altså større fremtids-potentiale end elbiler:
Anbefalingerne (konklusionen) i rapporten fra ”Kommissionen for grøn omstilling af personbiler” (omtalt som ”Elbil-kommissionen”) lyder, at ½ mio. ”nul- og lavemissionsbiler” i 2030 (regeringens mål) ikke opfylder målsætningen om en væsentlig forøgelse af ditto. Og, at 1 mio. ditto i 2030 (den forrige regerings mål) vil have så store samfundsøkonomiske omkostninger, at det heller ikke kan anbefales.
S-regeringen er underkastet ”forståelsespapiret”, hvor Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har hals- og håndsret over tiltag for at nå Alternativets utopiske mål om 70 % reduktion af CO2-udledningen (i forhold til 1990) inden 2030.
Men er elbiler overhovedet ”grønne”? Alle taler og skriver efterhånden om elbiler, som om de er guds gave til menneskeheden. Hvor er brintbilerne? Brint nævnes slet ikke i kommissionens anbefalinger, selv om den i rapporten skriver:
”Omvendt kan brintbilerne tankes på kort tid, næsten som konventionelle biler, og har omtrent samme rækkevidde, hvorfor bl.a. brintteknologien på længere sigt også kan udgøre et væsentligt bidrag til at fortrænge fossile brændstoffer og bidrage til CO2-reduktioner på vej mod klimaneutralitet i 2050. Derfor er det vigtigt, at de fremtidige rammevilkår skaber lige konkurrencemuligheder for forskellige grønne teknologier … Elektrolyse kan bruges til at producere brint og andre brændstoffer ved anvendelse af (grøn) strøm. Grøn brint og andre Power-to-X-brændstoffer er dog fortsat dyrere end deres fossile alternativer eftersom produktionen af grønne electrofuels på nuværende tidspunkt stadig er på et tidligt forsknings- og udviklingsstadie.”
Det er da udmærket, at elbiler lige her og nu, i lokalområdet, ikke direkte udleder CO2 eller skadelige stoffer. Men selve bilens produktion (karrosseri, el-system, hydraulik, bremser, gummi, plastic, lak, glas o.s.v. koster præcis det samme, økonomisk og miljømæssigt, som i alle de ”sorte fossil-biler”. Dertil kommer batterierne:
Rapporten nævner ikke med et eneste ord, at produktionen af de nødvendige elbatterier er et voldsomt problem, både for miljøet og arbejdsmiljøet: Der kræves store mængder af sjældne grundstoffer, som næsten kun findes i Kina, Afrika og Sydamerika. Kina har selvsagt kontrol over egne ressourcer, men i stigende omfang også over Afrikas og Sydamerikas, hvor udvindingen ofte sker under horrible forhold, incl. børnearbejde. Mindst 2/3 af batterierne produceres derpå i Kina, og andelen er voksende.
Alle europæiske elbilproducenter har p.t. udskudt deres produktion p.g.a. mangel på Cobolt. Batteriet indeholder ca. 10 kg. Cobolt, hvoraf 60-75 % udvindes i DDR-Congo. Desuden ca. 60 kg. Lithium fra begrænsede kilder (nuværende produktion kan forsyne ¾ mio. elbiler) samt ”sjældne jordarter”, hvor Kina i dag sidder på ca. 85 %. Elbilen indeholder ca. 100 kg. Kobber, 4 gange mere end en benzinbil.
Klimarådet skrev allerede i september 2018: ”Elbiler udleder ganske vist ikke CO2 direkte under kørslen, men der udledes mere CO2 ved produktionen af en elbil end det er tilfældet ved produktion af benzin- og dieselbiler. Dette skyldes ifølge nogle nye livscyklusstudier, at der udledes relativt meget CO2 ved produktion af bilbatterier. Dertil kommer, at der udledes CO2 fra den andel af elektriciteten, der benyttes til at oplade elbilerne, der produceres ved fossile brændsler, ligesom der også udledes CO2 ved frembringelsen af brændsler som kul og naturgas, der anvendes i elproduktionen.”
Men Klimarådet nævner ikke, at der oveni skal etableres så mange nye opladningsstationer, ”ladestandere”, ud over det ganske, danske land, at alene dét vil koste 2-4 mia. kr.
Og allerværst: Det bestående el-net er slet ikke dimensioneret til den store belastning, uanset om det sker om natten, og uanset diverse ”intelligente” systemer. Hverken ved ½ mio. elbiler (regeringens mål), 1 mio. (den forrige regerings mål) eller ¾ mio., som elbil-kommissionen diplomatisk foreslår. Det ved beslutningstagerne godt, men ingen nævner det: Det vil koste ca. 6 mia. kr. at udbygge elnettet til 1,5 mio. elbiler.
”Skats” fadæse med udbytteskatten kostede mindst 12,7 mia. kr. Mink-skandalen kommer ikke til at koste under 20 mia. kr. Diverse ”hjælpepakker” i forbindelse med Coronaen har ingen vist noget som helst overblik over, men det bliver nok i samme størrelsesorden. Og samtidig skal vi partout gå forrest i hele verden, for at reducere vor ene promille (0,1 %) af verdens samlede udledning af ”drivhusgasser”. – Dette bliver Danmarks undergang.
Men hvorfor hører vi ikke mere om brintbilerne? Brint kan lagres, hvilket el ikke kan i rimeligt omfang, og ikke synes at ville kunne i en lang, (u)overskuelig fremtid. Dertil kan brint indgå i de nye brændstoffer, som også kan bruges i de bestående forbrændingsmotorer.
Om få år vil hele den ”gamle” bilpark kunne køre videre med de samme motorer, bruge de samme tankstationer, trække lige så meget på ”krogen” som nu. OK, til lidt højere priser, i hvert fald i begyndelsen. Til gengæld spares de astronomiske omkostninger til opbygning af et lands- (og verdens-) dækkende net af opladestationer, som tillige kræver lang tid til opladning. Og miljøet og arbejdsmiljøet spares for alt det skrækkelige (børne)arbejde i minerne.
Er alle politikere og motorjournalister blevet bestukket af elbil-producenterne? Selvfølgelig går Autobranchen Danmark ind for, at der skal ophugges flere ældre biler og sælges flere nye biler. Men ”skrotpræmier” bevirker også, at store kulturskatte går tabt, når veteranbiler hugges op. Ja, de kører færre km. pr. liter, men de kører ganske få km. årligt, og de har for længst optjent deres miljømæssige produktionsomkostninger. Hvorfor skal også de nu lægges for had?
Vi fortjener en klog transportpolitik, som ikke hopper med på den første, den bedste pop-bølge, men tænker langsigtet. Og som tager hensyn til den lille borger, der ikke har råd til at udskifte bilen, hver gang moden skifter. Hvor er alle ingeniørerne henne? Hvornår får vi Brintbilkommissionen?
Brintbilerne er på markedet i dag.
Jens,
Du har ret mht. batterier, de kræver alt for mange dyre ressourcer, når vi skal bruge dem i de uhyrlige mængder, der er lagt op til.
Desværre er jeg ikke helt enig mht. brint. Den opfører sig slet ikke som Kosangas, men fylder meget mere pr. kg og er svær – og farlig – at håndtere og lagre. Hvis du bruger vindmøllestrøm til at producere brint og derefter bruger brinten i en bil, så har du tabt det meste af energien undervejs (op til 70-80 %), så der skal en frygtelig masse vindmøller til, før det batter noget. Det betyder igen en stor investering og en høj pris på brinten.
Brintteknologi kan godt vise sig at være en rigtig god løsning.
Vi har nok alle haft legetøjsbiler der kunne trækkes op,
de kørte et stykke tid og så trak man dem bare op igen.
Man lagrede energi fra håndleddet i fjederen.
Med Brint er det jo det samme, man deler Vand op i
Ilt og Brint og når man forbruger det ved afbrænding,
får man blot det vand tilbsge som man havde fra starten.
Det er jo top genialt, man kan jo blive ved med at sønderdele det samme vand.
Og hav vindmøller kan bare sønderdele løs, der er masser af vand.
Og så kan energien transporteres rundt uden at vi skal have nye EL kabler op over alt for at bære forbruget.
Brint er sikkert fremtiden, så det er en god ide’ at sætte fart på udviklingen.
Jens O. Petersen
Falster.
El biler kan vi godt glemme. !
Et nyt batteri kan koste ca 80000kr,
og der er ikke resurcer på jorden til at alle kan få et batteri.
Hvor længe holder sådan et battei ?
Det kan jo hurtigt blive lige så dyrt og meget mete besværligt end at køre på benzin.
Brint biler vil nok være en meget bedre løsning, mere funktionel.
Jeg kørte skolevogn i 1973 i en BMW 1800
Den kørte på Kosan gas, og kunne slås over på benzin hvis flasken løb tom.
En ombygning af existerende benzin biler er nok en mere rationel løsning end EL biler, og den evige trælse opladning og de farlige batterier, som til enhver tid kan bryde i brand, så hurtigt at man ingen chance har for at slippe ud ad bilen.
Jeg har selv kørt på en EL scooter
(Texas Whisper) det holdt jeg hurtigt op med, for der var vrøvl med de batterier altid.
Jens O. Petersen
Falster.