Der er almindelig enighed om, at CO2 i sig selv ikke er nogen særligt stærk drivhusgas, og at de stigninger i atmosfærens koncentration, som vi ser, ikke giver anledning til nogen opvarmning af betydning. Teorien går så på, at CO2-en forårsager en stigning i mængden af vanddamp i atmosfæren. Vanddamp er en meget kraftigere virkende drivhusgas end CO2. Den stigende mængde vanddamp er primært en følge af de forhøjede temperaturer, så vi har en selvforstærkende effekt.
Nu viser en ny undersøgelse, at mængden af vanddamp i atmosfærens forskellige lag har været stort set uforandret de sidste 50 år. I de øvre luftlag er der faktisk tale om et svagt fald, og specielt det er ikke så godt for teorien om global opvarmning, fordi størstedelen af drivhuseffekten netop skulle komme fra vanddamp ca. 10 km oppe i atmosfæren.
Artiklens forfattere konkluderer, at der ikke har været tale om nogen forstærket effekt fra vanddamp, snarere tværtimod. Det resultat harmonerer godt med klimamodellernes notoriske vanskeligheder med at simulere temperaturen 10 km over jorden, hvor modellerne konsekvent forudser meget større temperaturstigninger, end der observeres i virkeligheden.
Artiklens forfattere konkluderer, at klimamodellerne bør revideres. Derved fås meget mindre opvarmninger i de kommende år end forudsagt, således at mange af de skræmmescenarier, som florerer, nok bør tages af bordet.
https://friendsofscience.org/assets/documents/TPW-and-GHE.pdf
Danish
En stor detalje som altid overses er de enorme mængder vanddamp, der findes i mange områder med overmættet vanddamp.
Faktisk er ca. 10% af atmosfærens indhold af vandamp at finde i disse områder, hvor manglende
podeelementer forhindrer dannelsen af aerosoler af vanddamp og dermed skydannelse?
Et element der stort set aldrig nævnes i klimastof er at det “optiske vindue” aldrig omtales.
F.eks. ligger metans absorptionsområde lagt udenfor dette “vindue”, og de kan derfor ikke forlade jorden, men bliver reflekteret – med eller uden metan.
Ozon og vanddamp er aktive drivhusgasser i dette område, men ikke metan.
Ozons meget korte levetid gør dog, at den er uden interesse i debatten om drivhuseffekt.
Hej Preben,
Jeg fandt stedet med A. Köhlers artikel. Jeg er sikker på, at han mener 10-20 liter vanddamp og ikke 10-20 liter flydende vand. 10-20 liter damp vil så svare til 1-2 volumenprocent i luften, og det passer meget godt. I øvrigt en fin artikel!
https://notrickszone.com/2020/12/06/former-wmo-official-co2-insignificant-for-balance-of-energy-completely-unnecessary-to-reduce-co2/
Der er minusgrader, når du når en 3-4 km op i atmosfæren. Jo længere op, du kommer, jo tyndere bliver luften. Men selv ved minusgrader kan der godt være molekyler af vanddamp i luften. Der er ikke ret mange, og de er så langt fra hinanden, at de ikke kan finde sammen og fortættes til dråber eller sne. Det er jo netop når der er et større indhold af vanddamp, at vi får skyer, der består af små vanddråber eller iskrystaller.
Hvis du kigger på grafen, der illustrerer indlægget, kan du se at vandindholdet i 8-9 km’s højde (300 mbar) kun er 1 % af indholdet ved jordoverfladen. Det er jo ikke meget.
Læser i et CO2-memorandum af Albert Köhler MSc fra forfatter Pierre Gosselin skrevet 08. December 2020.
Tidligere WMO-embedsmand (Verdens Meteorologiske Organisation) under FN.
Overskrift: “CO2 har næsten intet at gøre med klimaforandringer” For øvrigt helt i tråd med Søren Hansens interessante artikel
Et sted i dette memorandum står følgende sætning citat: “Dette skyldes atmosfærens allestedsnærværende vandamp (H2O som skyer, tåge osv.) som er til stede i meget højere koncentrationer (10-20 liter/m3).”
Jeg mener denne koncentration må være en trykfejl idet 1,0 m3 sky således skulle veje 10-20 kg mon ikke der burde stå 1-2 kg (vand) pr. m3 sky – 1 m3 tør luft vejer ca. 1 kg. ved jorden, RH i skyhøjde 3-4 km må være < 100% ved aktuel temperatur for at holde sig svævende indtil lokal lavere temperatur udløser regnvejr?
Jeg bliver lidt forvirret.
Er der ikke altid minusgrader i atmosfæren?
Hvordan er det med minusgrader og vanddamp?
Man skal også se på den relative luftfugtighed.
Den falder ved stigende temperatur, fordi luften kan indeholde mere vanddamp når den opvarmes.
Når temperaturen stiger kan det blive mere tørt i ørkenområder, selvom der er den samme koncentration af vanddamp i atmosfæren lige over jorden.
Jan, tak for en meget interessant artikel, som jeg læste med stor fornøjelse. Én gang for alle får vi aflivet alle de dumme forsøg med flasker med og uden CO2, hvor dem med CO2 får en højere temperatur.
Som det helt rigtigt beskrives i artiklen er CO2’s rolle, at den kan absorbere varme (infrarød stråling). Denne absorption giver ikke i sig selv nogen temperaturstigning. Hvis CO2 så udsender strålingen igen vil det give lidt varme til den omgivende luft, men ikke mere, end den får direkte fra lampen, og i sidste ende er flaskens temperatur styret af afkølingen ud gennem væggen til omgivelserne.
Når Al Gore, NASA og andre får en højere temperatur skyldes det, ud over ren svindel, at de bruger hermetisk lukkede flasker som får en trykstigning og dermed øget temperatur.
CO2’s virkning som drivhusgas i atmosfæren går på, at den opsuger infrarød stråling, der kommer nedefra og som ellers var på vej ud i rummet. Når CO2’en slipper strålingen løs igen, bliver noget af den sendt retur ned mod jorden, og det giver opvarmningen. Men den er ikke ret stor.
Hvis du mener at CO2 er en drivhus gass, så trenger dette eksperimentet en “ny” forklaring.
Prof. Thorstein Seim har publisert sitt forsøk på geoforskning.no, og det holder utmerket kvalitet.
http://www.geoforskning.no/nyheter/klima-og-co2/1308-et-lite-co2-eksperiment