Anden Energiteknologi, Klimarealisme i medierne

Rockwool pudser glorien

Rockwool har annonceret, at de har udviklet en metode til fremstilling af deres stenuld med naturgas som varmekilde. Derved har de kunnet eliminere brugen af koks, hvilket jo bidrager til at nedsætte udslippet af CO2.

Nu vil Rockwool tage skridtet videre og bruge biogas i stedet for naturgas. Det fremgår ikke af artiklerne, om biogassen skal opgraderes til (næsten) ren metan, eller om Rockwool kan bruge den med de ca. 30 % CO2, den har, når den kommer ud af biogasanlæggene. Til gengæld lover Rockwool, at biogassen ikke er baseret på energiafgrøder.

I Berlingske er der en leder, hvor skribenten svømmer over af begejstring og kalder biogas for et eksempel på Power to X. Det er det jo ikke. Biogas er til gengæld en knap og dyr ressource, som det fremgik af debatindlægget her på Klimarealisme.dk (26. september 2020).

Det er fint nok, at Rockwool har udskiftet kul med naturgas, men skridtet videre til biogas er vist et initiativ, der ser godt ud i virksomhedens klimaregnskab, men ikke så meget i virkeligheden.

https://www.rockwool.dk/om-os/nyheder/2020/rockwool-reducerer-sin-co2-udledning-i-danmark-med-mere-end-70-fra-nytaar/

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Preben Møller Jacobsen

    “Rockwool pudser glorien” men hvorfor skinner den ikke – virksomheden har valgt en frygtelig retning den berømte klima-underkastelsen, misforståelsen, at klimarelaterede initiativer bringe kunder i butikken i troen på dette lyderbillede forventes usigeligt positiv modtaget, at inddrage den dyre og usikre ressource biogas fortrinsvis via kæmpe statsstøtte betalt af skatteyderne, frem for det lige ved hånden, let tilgængelige billige CO2-reducerende ift. kul og olie, naturgas.

Skriv et svar til Preben Møller Jacobsen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*