Klimarealisme i medierne, Modeller

Klimamodeller overvurderer

Dr. Roy Spencer er en af de mest anerkendte klimaforskere, og han står bl.a. for fortolkningen af UAH’s globale satellitbaserede temperaturmålinger.
Han har i dette opslag kigget nærmere på IPCC’s klimamodeller og sammenlignet deres forudsigelser i perioden 1979-2020 med de faktiske målte temperaturer. Til hans ros skal det fremhæves, at han ikke bruger sine egne (= UAH’s) data, men derimod HadCRUT4, som ingen beskylder for at vise for lidt global opvarmning.
Der er to sæt modeldata, CMIP5 og CMIP6. De er fremkommet som gennemsnittet af hhv. 40 og 13 modeller (der er mange klimamodeller og de er langt fra enige med hinanden om forudsigelserne). CMIP6 er den nye generation af modeller, der formentligt vil spille hovedrollen i IPCC’s kommende rapport (”AR6”).
Man ser på grafen i artiklen, at begge sæt modeller skyder væsentligt over målet. De overvurderer opvarmningen i forhold til virkeligheden, og CMIP6 er endnu værre end CMIP5.
Specielt i årene frem til 2015 var modelresultaterne alt for høje. De blev så ”reddet” lidt af de 2 El Nino’er i 2016 og 2019, men nu er temperaturen faldende igen, og modellerne fjerner sig fra realiteterne.
Ser man på middelkurver (”trend lines”) ligger afvigelsen på CMIP6 nu 50 % højere end den faktiske temperatur, en forskel på næsten 0,4 grader C.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*