Debatindlæg

Ældresagen deltager i jammeren

Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Bragt af Karl Iver Dahl-Madsen

Vores flittige følger, Hans Henrik Hansen, blev godt træt af den ukritiske spalteplads som ældresagens medlemsblad stillede til rådighed for det mørkemanden, Steen Hildebrandt, og skrev derfor dette læserbrev som svar, med denne kradse kommentar i følgemailen:

Det er mig ret ufatteligt, at Ældresagen vælger at videreformidle dette mistrøstige og objektivt svagt funderede skræmmebillede! Mange af bladets læsere har utvivlsomt ydet betydelige bidrag til at opbygge det velfærdssamfund, som den nulevende generation af ældre og deres efterkommere kan nyde godt af; hvorfor skal de partout belemres med Hildebrandts dystopiske fremtidsvisioner? Eller som det ganske rammende udtrykkes i en kommentar på Facebook:

Det er dog forfærdeligt, at ældre og helt gamle mennesker nu også skal belemres med meningsløse panikagtige klimafantasier!

Det fille, det falle…

Det var dog en begrædelig omgang – svagt underbygget – ‘følelses-porno’, der blev præsenteret i februar-udgaven af medlemsbladet (interviewet med Steen Hildebrandt): En sand neo-malthusiansk dommedagsprædiken, der leder læserens tanker lukt tilbage til 70ernes ‘Grænser for vækst’!

Klodens klima har til alle tider undergået naturlige ændringer – gennem de seneste 150 år i form af en normalisering af temperaturniveauet – oven på afslutningen af ‘den lille istid’ i slutningen af 1800-tallet, netop den epoke, hvor systematisk, global temperaturregistrering tog sin begyndelse.

På denne baggrund at lade sig gribe af klimapanik – à là Thunberg og Hildebrandt – og rask væk plædere for ’nulvækst’ er iøvrigt ensbetydende med at fjerne ethvert grundlag for at realisere blot en beskeden del af selvsamme ‘FN verdensmål’, som Hildebrandt ellers taler så varmt for!

Dertil kommer, at dansk enegang på klimaområdet ville blive endog særdeles kostbar, vel at mærke uden at påvirke klodens klima i målbart omfang – den ville til gengæld pålægge vore børnebørn betydelige afsavn, hvad angår uddannelse, helsepleje samt øvrig ‘velfærd’ i ordets bredeste forstand!

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Uffe Lindum, medlem 11311348 af Ældresagen

    Hvad kan man vente af et dameblad?

  2. Oluf Johnsson

    Tak Hans Henrik. Vi har meldt os ud. De par middagskuponer, vi har kunnet benytte som medlemmer, kommer vi nok over uden medlemsskab. Det er os ubegribeligt, hvordan landsformand for Ældre Sagen Preben Staun og Bjarne Hastrup kan lade sådan en gang politisk og gammel radikalt og socialistisk juks passere! Det er ikke Ældre Sagens opgave at være spydspids for klimaalarmisternes hovedløse regering!

    ÆLdre bør banke historien ind i yngre generationer, siger forfatteren Kjeld Broksø s. 38. Vi gør vort bedste men uden at lade politiske overtoner være ledetråden! Der er mange, mange flere, der kan bidrage med konkret viden om klima og alt, hvad dertil hører – partipolitiks neutralt, hvilket Den Hr. Hillebrandt som formand for det nuværende socialistiske eksperiment og 2030 panelet uden historisk sidestykke og uden den ringeste viden om manglende effekt til atsronomiske omkostninger for alle, ikke mindst de ældrfe, der afleverer en den bedste verden hidtil. Så pak alt det sludder sammen, lær lidt om virkeligheden. Vi har meldt os ud!

Skriv et svar til Uffe Lindum, medlem 11311348 af Ældresagen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*