Debatindlæg

Kirkegaard´s Corner interviewer biolog og klima-aktivist

Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Kirkegaards Corner v. Steffen Kirkegaard har interviewet en af de mange klimaaktivister

For få dage siden havde jeg en meget lang telefonsamtale med en af alarmisterne fra FB-gruppen Klimarealisme.dk, en der går i brechen for at vi skal sænke vores CO2 udledninger, en der mener vi skal lytte til Greta Thunberg og en som mener at katastrofen og det apokalyptiske rædselsscenarie står os meget nær.

  1. Manden fik intet ud af at tale med mig, var afslutningen på samtalen.
  2. Han synes jeg skulle lytte til medierne og alle forskerne, der var koncensus.
  3. De fleste af de ting jeg kunne komme op med vidste han for over 20 år siden.
  4. Teorier eller påvist videnskab om solens påvirkning af jorden var afvist mange gange.
  5. At udgiften til at sikre os mod oversvømmelser og høje temperaturer og beskatte vækst var på højde med udgiften ved ikke at gøre noget helt op til 3 grader som beregnet af nobelpristageren W. Nordhaus forstod han ikke noget af.
  6. Hans klimadagsorden blev endelig hørt, han havde sagt dette i 20 år, (Kyoto 1992) altså klimadebatten er 30 år gammel fra IPCC´s side men det drillede jeg ham ikke med og lod ham blive i troen på at han havde startet debatten.
  7. Nu er det anderledes påpegede han efter mine oplysninger om, at efter varme perioder gennem hundrede af tusinde af år kom CO2 og ikke omvendt, men nu var det anderledes?
  8. Biologer og meteorologer vidste mere om klima end andre også mere end de videnskabsfolk jeg har talt med i Kirkegaard´s Corner.
  9. Han kaldte mig for klimabenægter og sagde samtidig at jeg godt måtte kalde ham for klimatosse. Det niveau gik jeg så ikke ned på, og hvem skulle også benægte at der findes et klima forsøgte jeg?

Gennem en hel time forstod jeg, at han vidste lige så meget som dem der læser aviserne, ser TV2 og DR og baserer deres viden ud fra disse medier. Når man tilføjer viden, som de ikke har hørt om før, afviser de dette med en bemærkning om, at det er afprøvet og man ved at det ikke passer, der er ikke meget man kan diskuterr med den type person fordi den viden, der skal debatteres, er kun deres.

Han vidste ikke at der skulle være underjordiske vulkaner ved Grønlands kyster som opvarmer vandet ekstra så gletschere i bestemte områder smelter mere end andre og at nogle vokser. At der skulle være en vortex der gør. at det er koldere i nogle egne af verden pt end normalt, dog havde han hørt om kulderekorden på Grønland som så skyldtes klimaforandringerne. Polar vortex kendte han ikke til, men hvis det skulle være tilfældet var det vildere vejr vi så nu på grund af klimaforandringerne.

Oplysningen om at færre døde af ekstremt vejr med en reduktion på 95% på 100 år var han ikke enig i, ekstremt vejr dræbte flere og ville give os klimaflygtninge fra både Afrika og Rusland. Oplysningen om, at Afrika står over for at blive den næste globale superøkonomi vidste han ikke noget om, det var klimaflygtninge han havde hørt om i medierne. At Kina investerer og laver infrastruktur for mineraler kunne han ikke sammenfatte med vækst. At 750 mio afrikanere vil flytte fra land til by de næste 20 år var ikke noget han havde hørt om.

Vi lever i en tid hvor vores journalister er af en så doven skabning, at folk render rundt og tro på, at himlen falder ned i morgen og at alle andre der ikke tror på skrækscenariet går med sølvpapirshat. Vi har et mediebillede der lever af disse overskrifter var han godt klar over, men kunne ikke få det til at passe med, at han blev bildt noget på ærmet.

At politikere bliver valgt ind på at rette op på katastrofer kunne han heller ikke få til at passe med det scenarie han gik og fortalte sig selv og andre at vi skulle være rædselsslagne som Greta også sagde. Hvortil jeg spurgte ham – Hvad er det så Greta siger, hvad er det for et scenarie du tegner forklar mig det, jeg tro jeg stillede ham det spørgsmål 7 gange på den time, men ingen af gangene svarede han også selv om jeg udtrykkeligt bad om det nu ville jeg sgu vide det, hvad er det der sker, hvor uhyggeligt bliver det?

Han ville heller ikke fortælle mig hvad vi skulle gøre ved det andet end at beskatte erhvervslivet, det var løsningen, så de stoppede med deres udledning af CO2. Det mest underlige var at han hele tiden fortalte mig, hvor usikre tallene var altså tallene som han baserede sine forudsigelser på var så usikre at vi ikke kunne vide det med sikkerhed om det ville ske.

Og hør nu her, vi skal beskatte erhvervslivet vi skal sikre os og vi skal spise mindre og vi skal ikke gå i sort tøj, fordi HVIS det nu sker, altså HVIS denne katastrofe indtræffer vil det så ikke være dumt, HVIS vi ikke har sikret os? Det var spørgsmålet til mig som han oprigtig mente jeg skulle svare ja til. Jeg forsøgte med – bør man sikre sig mod et HVIS og ud fra dine oplysninger kan jeg jo forstå, at der er ret mange faktorer du ikke har med, selv IPCC mener at solen er en konstant uden svingninger og mange andre ting som jeg kom ind på som han ikke vidste så meget om, skulle vi basere vores fremtid på. Altså dommedagsprofeten der fortæller dig at hvis ikke du tror på gud, eller hvis du ikke betaler mere i skat eller hvis og hvis min røv er spids. Så skulle jeg gå og skamme mig.

John Cook der i 2013 lavede et opslag på google og fandt over 10.000 artikler, lavede en undersøgelse på hvor mange af disse var skrevet af forskere eller mennesker med indsigt i klimaet. Flere kriterier gjorde at de endte med ca. 4000 artikler som så igen skulle sorteres efter udsagn om hvorvidt den enkelte skribent mente, at der var tale om klimaforandringer eller menneskeskabte klimaforandringer. Når man på den måde sorterer fra og fra og fra så har man til sidst nogle få artikler tilbage, ud af disse viser det sig at 1,6% af disse artikler og deres skribenter havde udtalt at der var tale om menneskeskabt CO2. Når man diskuterer med mennesker der smider om sig med påstande om at alle forskere ja 97% er enige så skal man måske lige se på hvordan den undersøgelse er lavet og af hvem. John Cook var på det tidspunkt ved at læse en bachelor i biologi og levede af at være tegneserietegner, senere så vidt vides læst videre han så også en kandidat omkring klima.

Men når jeg taler med klima-aktivisten så er der konsensus, når jeg taler med andre klima aktivister er der konsensus og alle er enige og jeg er den der tager fejl, så er det meget svært at trænge igennem. Det er præcist det der skete for Nicolaus Copernicus, der fandt ud af som den første, at solen var centrum for vores solsystem. Men kirken ville ikke være med til dette så vores egen her hjemme Tycho Brahe måtte lave et system hvor jorden var centrum for ikke at ryge i brummen. I dag er det så bare folk, der mener at vide, som man ikke kan tale til fornuft. 

Den her type person udbreder sig mange steder. Der er dog ikke meget man kan gøre ved den mangel på indsigt eller den dialog, der minder om at tale med et religiøst menneske, gør at man blot må sige. Nå!

Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Oluf Johnsson

    Kære Steffen Kirkegaard. Jeg og sikkert mange andre brænder for at vide, hvem denne fantast er. vi har ganske vist en eller to refraktære, overfladiske fantaster på chatten i Klimarealisme.dk, men jeg har svært ved at tro, at den, du interviewede, er en af dem. Jeg håber snarere, at din sætning her i indledningen er en formuleringsfejl fra dig, som får de ovenstående samt min kommentar til at reagere, jeg citerer: ” havde jeg en meget lang telefonsamtale med en af alarmisterne fra FB-gruppen Klimarealisme.dk,”. Hvis det er en fra vores gruppe, synes jeg, vi har krav på at kende vedkommendes identitet her i gruppen. Er det en udefra, nåja, så skidt da. Det, du gengiver i din samtale, tror jeg vi alle oplever gang på gang. Ja, det er meget tgrættende, og dybt frustrerende, at det præcist er vore politikeres informationsniveau. Det er nærmest landsforræderisk. Jeg håber, ‘folket’ får øjnene op for dette i tide – og – at vi så kan få manet dette uhyre og deres vildfarelser i jorden på human og kultiveret vis, hvis vi til den tid stadig har et fungerende retssamfund.

  2. Frithjof Danielsen

    “…. en af alarmisterne fra FB-gruppen Klimarealisme.dk…”
    Hej, Steffen, og tak for en udmærket artikel. Men er du sikker på, han var fra Klimarealisme.dk.
    Mig bekendt er Klimarealisme.dk imod alarmisterne.
    Venlig hilsen Frithjof Danielsen

  3. Sørgeligt at man kan bliver så faktaresistent og uimodtagelig for supplerende informationer. Dog er det endnu værre at der blandt politiske beslutningstagere hersker den samme overbevisning. Dette får jo direkte konsekvenser for de klimapolitiske beslutninger i regeringen.

Skriv et svar til Frithjof Danielsen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*