Debatindlæg

Borgerlige ord om forskere der kloger sig udenfor deres

  • Debatindlæg på Klimarealisme af Nikolaj Bøgh .
    Det udtrykker skribentens holdning. Bragt af Karl Iver Dahl-Madsen

Nikolaj Bøgh har lavet er fint opslag på Facebook, hvor han går i rette med Deadlines ukritiske behandling af “11.000 forsker erklæringen” og med en forsker som kloger sig på klimaforskning uden at være klimaforsker og derfor misbruger sin autoritet.

Det er en jævnligt forekommende nyhed i danske medier, at x-antal forskere advarer om klimakrisen og fortæller, at det står meget værre til end vi troede, og at vi må handle meget hurtigt for at vende udviklingen.

Det virker stærkt, for forskere har stor troværdighed og må antages at have en dybere indsigt og en større viden om problemerne end vi andre.

Udfordringen er, at de mange forskere ofte hører til på vidt forskellige forskningsområder, og at mange af dem ikke rigtig forsker i klimaforandringer. Hyppigt er de erklæringer, som de fremsætter, heller ikke formidling af ny forskning, men blot alarmistiske gentagelser af ting, vi allerede ved.

Det er i virkeligheden en slags debatindlæg, som ikke er så voldsomt meget mere interessante, fordi det er forskere, der er afsendere, end hvis det havde været politibetjente, skolelærere eller skraldemænd. Og de konkrete handlingsanvisninger er som regel særdeles luftige, grænsende til det ikke-eksisterende.

Et godt eksempel bragte Deadline igår, hvor 11.000 forskere fra 153 lande havde skrevet under på en erklæring om klimakrisen i Bioscience Magazine. En af de danske underskrivere var professor ved DTU Marie Münster, som forsker i nationale energisystemer.

Hun var meget bekymret over at have læst om, at koralrevene var ved at dø, hvilket hun som dykkerinstruktør fandt særlig trist. Desuden frygtede hun, at overbefolkning ville føre til flere krige, og at hendes børn ikke ville have lyst til at sætte børn i verden, fordi det hele alligevel var helt håbløst.

Det er selvfølgelig alvorlige bekymringer at gå rundt med, men med hendes forskning har det vist ikke så meget at gøre. Hendes løsninger var også noget uklare, men hun gik ind for bedre uddannelse af kvinder, “aftaler” om international transport og investering i nye teknologier. Desuden opfordrede hun bl.a. Deadlinevært Lotte Folke Kaarsholm til at tage en flyrejse mindre i EU (?), dele sin festkjole med en veninde og opfordre sin mand (!) til at vente med at skifte i-phonen ud.

Her kunne jeg godt ønske mig en lidt mere kritisk tilgang til, hvorfor helt præcis den pågældende forsker havde fortjent at være hovedhistorie i Deadline, hvordan den erklæring, hun havde skrevet under på, gjorde os klogere, og hvad det egentlig var for en særlig indsigt, som hun kunne berige os med, der gjorde hende vigtigere at lytte til end f.eks. glarmesteren.

Del på de sociale medier

2 kommentarer

  1. Asger Baunsgaard

    Hun udtaler sig vidst som dykker instruktør…

  2. jens robdrup

    Hvorfor interviewer DR2 ikke Micky Mouse? Når paven i Rom og FNs gheneralsekretær lytter til Greta, så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad Micky har at sige, men det komme måske, når der skal tales om biodiversitet? Jeg er også spændt på at høre, hvad Greenpeace’s julemand har at sige i år. For nogle år siden kunne han ikke med sine rensdyr uddele julegaverne fordi isen var smeltet på Grønland

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*