Debatindlæg

Hvor meget af Amazonas regnskov er der egentlig tilbage?

  • Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning

Af Niels Westy

I august måned kom Brasilien og Amazonas regnskov på avisernes forsider, var tophistorie på alle nyheds-kanaler, mens de sociale medier flød over med chokerede kommentarer om at ”Amazonas stod i brand”. Og ja, der var faktisk de som troede at HELE Brasiliens del af regnskoven i Amazonas, verdens største tropiske regnskov, stod i flammer. Sådan forholdt det sig heldigvis langt fra, som i meget langt fra.

Senere på måneden kom det frem i den internationale presse, at også Bolivia var ramt af rekord mange brande. I en artikel i Weekendavisen fra fredag den 30.8 fremgik det endda, at brandene i Bolivia skulle stamme fra Brasilien, hvilket som så megen anden information om Amazonas, var det rene vrøvl. Der er tale om helt separate begivenheder. 

Inden jeg går videre, vil jeg lige slå fast, at det er helt korrekt at afskovning og brande er steget markant det seneste år i både Brasilien og Bolivia, selv om man ikke helt kan sætte lighedstegn mellem de to fænomener. Således er det normalt at man mange steder brænder marker af for at gøre klar til næste høst. Men der er den sammenhæng, at (i Brasiliens tilfælde oftest ulovlig) fældning/udtynding af skov ofte efterfølges af afbrænding. Det er altså ikke alle brande som er udtryk for afskovning ( og ca. halvdelen af de rapporterede brænde i Brasilien er udenfor Amazonas), men en del er. Andelen er dog formentlig væsentlig mindre end i Bolivia, hvis regering i årevis har ført en bevidst politik for at udvide landbrugsarealet kraftigt, og så sent som den 8. juli gav tilladelse til mere afskovning og afbrænding. Mens ca. halvdelen af afskovningen i Bolivia således har været lovlig, regner man med at op mod 90 procent af afskovning i Brasilien er ulovlig.

Verdens største tropiske regnskov er her endnu

Da Bjørn Lomborg skrev ”verdens sande tilstand” for lidt over 20 år siden, mente man, at ca. 87 procent af den oprindelige regnskov i den Brasilianske del af Amazonas var intakt. 20 år senere er dette faldet til ca. 80-82 procent. Lomborg forudsagde dengang at man næppe ville komme under 70 procent.

Den nuværende interesse og mediernes omtale af dette års brande har nok mere med sensationsjournalistik (sort regn i Sao Paulo) og politik at gøre (Bolsonaro i Brasilien og en evt. handelsaftale mellem EU og Mercosur) at gøre, end en egentlig interesse for regnskoven i Amazonas ve og vel.

At Brasilien fylder så meget, er dog ikke overraskende, da langt hovedparten af Amazonas regnskov ligger i Brasilien. Som med så meget andet, når det drejer sig om Amazonas, varierer opgørelserne over Brasiliens andel af regnskoven, alt efter hvilke kilder man bruger. Det skyldes forskellige definitioner af hvor stort et areal Amazonas regnskov omfatter.

At vi taler om et enormt areal ligger dog fast. Brasiliens andel af (tilbageværende) regnskov dækker et areal på mere mere end 3,3 mio. km². Det svarer til lidt mere end Indiens samlede areal (verdens 7. største land), mens hele Amazonas tilbageværende regnskov dækker et skovareal på ca. 5,5 mio. km².

Brasiliens Regnskov

De to kort nedenfor illustrerer udviklingen i Brasilien fra 1985 til 2018. Det fremgår tydeligt, at arealet til landbrug er vokset markant de seneste 35 år. Således er der forsvundet 82 mio ha. skov samt 7 mio. ha. af anden type vegetation. Samtidig er landbrugsarealet steget med 86 mio. ha., hvilket i areal svarer nogenlunde til Norge og Sverige lagt sammen, eller ca. 10 procent af Brasiliens samlede areal.

Billedet nedenfor illustrerer udviklingen specifikt i Brasiliens andel af regnskoven, og er baseret på INPE’s opgørelser, hvis formål er at registrere tab af oprindelig (primær) regnskov. Det fremgår tydeligt, at det især er i delstaterne Para, Rondonnia og Mato Grosso, man har oplevet en væsentlig afskovning, mens den er begrænset i Brasiliens største delstat Amazonia, Roraima og Acre.

Det er måske værd at medtage, at ca. 58 procent af Brasilien fortsat er dækket af skov og befolkningen i samme periode er steget fra ca. 136 mio. til 210 mio. indbyggere. Den fremtidige befolkningstilvækst vil dog være langt lavere, og befolkningen forventes at toppe omkring 2050 med lige under 239 mio. indbyggere.

Det er bestemt ikke uvæsentligt, når man sammenholder med hvilke faktorer der primært har drevet afskovningen de sidste årtier. Der findes en lang række estimater og mens de absolutte andele varierer mellem de forskellige studier, er rækkefølgen stort set den sammen. Der er enighed om at langt den væsentligste forklaring på tabet af regnskov skal findes i udvidelsen af kvægbestanden, hvoraf 80 procent af produktionen afsættes på hjemmemarkedet, samt ”småbrug”. Alene disse to står for ca. ¾ af den samlede afskovning.

Til gengæld er dyrkning af soja, som ellers ofte nævnes i sammenhæng med skovtab, en relativt lille faktor ved afskovning i Amazonas.

Afskovningen er faldet markant over tid

Sydamerika er et relativt tyndtbefolket kontinent, med en for en Europærer, og ikke mindst dansker, overdådig uberørt natur. Det gælder ikke mindst Amazonas regnskov, som for ca. 80 procents vedkommende fortsat er uberørt (primær) skov.

Mens den Atlantiske regnskov var decimeret til omkring 15 procent af sin oprindelige størrelse ved starten af det 20. århundrede, var det først sent at man begyndte at rykke ind i Amazonas regnskov.

Især 1970erne og 1980erne sker der en stor afskovning, hvorefter det fortsatte skovtab falder betydeligt. De sidste års stigning skal således ses på baggrund af en historisk lav afskovning i indeværende årti.

Som det fremgår af ovenstående graf, sker der en tydelig opbremsning i det fortsatte skovtab efter 2005, hvilket fremgår endnu tydeligere af nedenstående graf, der viser årets tab af skov i forhold til forrige års samlede areal.

Hvis vi antager at dette års afskovning, som forventes at være væsentlig højere end i 2018, hvor der forsvandt 7.000 km², ender på 12.000 km², fortsætter de kommende år, vil den oprindelige skov i Brasiliens andel af Amazonas ende på ca. 70 procent i 2055, altså om 36 år. Det er der dog næppe grund til at forvente. Med den debat (ikke mindst indenlandsk i Brasilien), som dette års afskovning og brande har afstedkommet, vil afskovningen formentlig falde betydeligt igen de kommende år, og efter 2030 vil der formentlig blive tale om at Amazonas ikke længere ”skrumper”, men derimod vokser.

Forskel på at måle på tab af primærskov og samlet skov

Ovenstående grafer viser alene tab af primær skov, og tager således ikke højde for evtg. tilvækst af sekundær skov. Det er bestemt ikke urealistisk at sidstnævnte vil overstige tabet af primærskov indenfor de kommende årtier. Den gode nyhed er derfor, at langt det meste af den oprindelige regnskov (heldigvis) er her endnu, og det vil den nok fortsat også være om både 50 eller 100 år.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Tak for en grundig, letforståelig og interessant indføring i emnet 🙂
    Vh Per

  2. Hvis man lidt, retrospektivt, ser på Europas skove så har Vi pløjet langt det meste ned, blot for at brødføde befolkningen og drive den udvikling Vi i dag nyder godt af. Havde Vi ikke gjort det ville den Europæiske befolkning kun være et par sølle millioner og Vores udvikling ville være som på Vikingetiden ( sådan cirka ). Udvikling koster og hvis den Sydamerikanske befolkning skal nå en bedre og mere behagelig tilværelse der blot ligner den Europæiske er de nødt til at ofre en del af deres natur, præcis som resten af verden har gjort. Det samme gælder også Afrika og andre underudviklede lande. Vesten kan i længden ikke brødføde og underholde disse underudviklede lande

    Det ville for så vidt være helt i orden med kun et par millioner Europæere men hvem lader sig frivilligt
    aflive for at genplante Europa med skov? Vi er trods alt nødt til at acceptere den virkelighed vi lever i.

Skriv et svar til Santor Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*