Debatindlæg

Atmosfærens iltomsætning

Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Af Karl Iver Dahl-Madsen

I forbindelse med skovbrandene i Amazonas dukker der er masse løse påstande op om ”jordens lunger” og faren for, at skovbrandene påvirker atmosfærens indhold af ilt.

Det gælder for mange påstande om problemer med dit-og-dat, at de kan sagtens være ”kvalitativt” rigtige uden reelt at betyde noget som helst, fordi den ”kvantitative” betydning er negligibel.

Et eksempel er, at vi hele tiden høre om afsmeltningen fra polerne. Det er rigtigt, at de for tiden nettosmelter, men det er også rigtigt, at med den nuværende smeltehastighed taler vi om, at isen først er væk om 10-100.000 år. Og hvad så?

Så der skal tal på. Det gælder også for atmosfærens iltbalance.

Atmosfæren vejer 5,2 millioner Gigatons (Giga= 10^9). Som bekendt består atmosfæren af knap 21 % ilt- Dvs. at atmosfæren indeholder godt 1 million GtO. Til sammenligning indeholder atmosfæren ca. 800 GtC i form af CO2.

Atmosfærens iltindhold er meget tæt på balance, idet der hvert år produceres omtrent ligeså meget ved ilt ved planternes fotosyntese, som der forbruges ved respiration.

Omsætningen er i meget runde tal 300 GtO frem og tilbage. Et meget lille tal i forhold til beholdningen i atmosfæren.

Global Oxygen Cyklus ifølge Wikipedia

Afbrændingen af skov har i nyere tid været ca. 1 GtC = godt 2 GtO pr. år. Så det betyder ikke ret meget for atmosfærens iltforhold, da det med den hast vil tage 500.000 år inden vi har brugt al ilten.

Om vi så brændte alle de fossile brændstoffer – som ifølge IPCC udgør ca. 2.500 GtC – af i morgen ville det kun reducere iltindholdet med ca. 6 promille.

IPCC KulstofBalance

Ilten i atmosfæren har i øvrigt varieret betydeligt i faneroisk tid.

Atmosfærens iltindhold i følge Berner. Venstre akse er 10^18 mol O2

Så det er ikke nogen naturlov, at atmosfæren skal være godt 20 %.

Der er ikke nogen scenarier, der kan fjerne ilten i mængder, der kan mærkes, da der simpelthen ikke er er tilgængeligt kulstof nok til at brænde det hele af.

Skovafbrænding er en dårlig ide, da den fjerner plads til naturen og presser biodiversiteten. Så den må vi gerne begrænse, men ikke for iltforsyningens skyld.

Meld dig gerne til vores nyhedsbrev

Abonner på vores nyhedsbrev og bliv en af vores 696 andre abonnenter.

Vi holder dine data private, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig. Læs vores privatlivspolitik.

Bliv medlem af vores Facebook gruppe

 
Klimarealisme.dk
Offentlig gruppe · 1200 medlemmer
Bliv medlem af gruppen
Stedet hvor vi debatterer klimaet udfra viden, fakta og med respekt for den videnskabelige metode.
 
Del på de sociale medier

5 kommentarer

  1. Allan Gorm Larsen

    Jeg er selv modstander af massefældning af træer, men det er fordi de nu en gang hører hjemme i vores landskab, selv i vore by områder. De gavner , ganske rigtigt vores bio diversitet. Jeg har aldrig rigtigt troet på påstanden om klima indflydelse.

  2. Hans Henrik Hansen

    Fra “ministeriet for gakkede masseenheder” (cf. Monty Python):

    ‘Masseenheden’ for atmosfærisk iltindhold (10^18 mol) virker noget ‘uhåndgribelig’! Det antages, at ‘mol’ står for ‘grammolekyle’, altså 32 g [ilt](?). I så fald svarer 10^18 mol til 10^18 * 32 * 10^(-6) t [ilt] = 10^18 * 32 * 10^(-15) Gt [ilt] = 32000 Gt [ilt];
    hvis ‘departementet’ har regnet nogenlunde rigtigt, skulle atmosfærens aktuelle ilt(masse)indhold således være af størrelsesorden 1150 Tt!(?).

  3. Oluf Johnsson

    KID-M: God fremstilling af faktuelle forhold mht de selvantændte eller påsatte brande i Amazonas, som DR1 ikke gjorde nærmere rede for. Brandene omfatter trods alt kun et meget lille areal af det samlede regnskovsareal. Så er den sag “settled” 🙂 . Der en næppe nogen, der går ind for afbrændingen men i den sammenhæng for at skåne naturens diversitet. Hvis vi ser lidt på vellykkede beplantninger med træer og atblering af grønne områder i og omkring storbyerne er det en forskønnelse til glæde for de mennesker, der bor der og os, når vi besøger dem. Hvis man nu havde beplantet de braklagte marginaljorde i Danmark samt til dels langs veje og vandløb, ville dette have stor betydning for diversiteten i flora og fauna. Skulle det have en mikroskopisk marginal indflydelse i klimasammenhæng, så ok med det. For os, der lever på landet, ville det være en daglig berigelse at se på! Siden genopdyrkningen af brakjordene, ser vi desværre ikke meget til agerhøns, harer råvildt etc., Vi lever på godt 5300 kvm med store bøgetræer og har glæden ved at se trækfugle i store flokke raste i dem i træktiden for- og efterår! I nogle arealer underlader vi klipning og lader vi græsset gro, hvilket giver en indvandring af vilde blomster, insekter og smådyr. Og så sker det i løbet af sommeren, at råvildtet overnatter i disse områder lange græs (fladtrykt græs fprmet efter dyrene). En sjælden gang ser vi dem passere i dagslys! Når nu jagten går ind kommer der ofte rådyr springende gennem haven! Nåja, men hvad hjertet flyder over med … 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*