Ledere

Fair vinkling på klimarealisme.dk videndatabasen?

Af Frank Lansner

En kommentar til de der studser over at fakta, oplysninger og argumenter på klimarealismes viden database ikke altid matcher helt hvad man normalt får oplyst via medier. Nogle tolker dette som om at vi ikke søger at fremstille tingene objektivt og faktabaseret.

Jeg forstår godt hvordan den oplevelse kan opstå men jeg synes at disse kritikere glemmer at se tingene lidt i “fugleperspektiv”. Husk på: Hvorfor afsætter vi privat ulønnet dyrebar tid af til at komme med et nyt og anderledes indspark i klimadebatten?

Dels er det grundet ubehagelig tone i mange gamle fora, men det er så sandelig også fordi vi ikke oplever at main stream medier giver en nuanceret, balanceret og retvisende fremstilling. Hvis vi står i en virkelighed hvor velfundede organisationer styrer 99% af klimaformidlingen til det danske folk på en måde der måske vinkler tingene for meget til alarm siden, så er det en naturlig og rimelig modreaktion at nogle som os “får nok” og begynder at formidle fra den anden side.

HVIS klimarealisme.dk´s videndatabase var lige så vinklet som de 99% velfundede mediers klimainformation er – men blot fra den anden side – så var det måske OK og noget der faldt på et særdeles tørt sted? Man kunne argumentere at vi var i vores gode ret til at prøve at trække den samlede formidling til Danskerne ind mod midten?

Ikke desto mindre søger vi at være mere balancerede og objektive end danske medier normalt er når det gælder klima.

Men husk også:

Blot dette at vi prøver at give en “objektiv” vurdering af tingene kan virke som om vi vinkler tingene simpelthen fordi vores input er så langt fra de dominerende danske mediers input.

Et korrekt men for danskerne ubekendt faktum kan virke “rabiat”.

Vi har måske en vis vinkling, men prøver at komme meget tættere på objektiv formidling end medierne gør.

Eksempel – Jetstrømme og Ekstremvejr :

Til trods for at ekstremvejr via jetstrømme i mange årtier har været solidt linket til Solen så formidler medier nærmest udelukkende link mellem jetstrømme og CO2. Altså at denne type ekstremvejr er linket til CO2. Main stream medier bruger endda gerne “tricket” at de helt undlader at nævne Solen i denne sammenhæng. Altså en grotesk vinkling på et helt centralt emne.

Det vi gør er så at påpege at BÅDE Solen og CO2 af nogle tænkes at kunne påvirke jetstrømme. Vi nævner rent faktisk også CO2 her, mens medier ikke nævner Solen. Vi gør også opmærksom på at peer rev dokumentation der linker Solen til jetstrømme er mere omfattende gennem årtier og ikke som CO2-linket en tanke der et opstået langt senere. Dette skriver vi fordi det er korrekt. Og vi forbeholder os retten til simpelthen at skrive hvad vi finder er korrekt.

Så, til trods for at vi prøver at skrive tingene som de bare er, så virker vi måske meget “vinklede” blandt andet fordi folk er vant til kun at høre noget er der særdeles vinklet med CO2 tunnel-vision fra de danske medier.

Pas på med ikke at opfatte alt vi siger som vinklet i de tilfælde hvor det skyldes at den normale information er meget selektiv og vinklet. Så kan the middle of the road ligefrem virke rabiat.

OG…

Hvordan kan de være at i kritikere retter skytset mod det lille bitte fora der er oprettet netop fordi der er så stor vinkling på informationen i de velfundede main stream medier?

Hvorfor skyde på vores reaktion på bias uden først at rette henvendelse til alle de store medier med kæmpe bias?

Hvordan kan man kræve at den lille modreaktion i en FB gruppe skal være 100% objektiv uden først at notere sig den gigantiske bias i main stream medier? Uden først at kræve tilsvarende af de vigtige store medier??

Vi prøver at være objektive, ingen tvivl om det. Derfor kan vi også godt rette ind i det tilfælde at nogen rent faktisk kan påpege at vi skriver noget der ikke er korrekt. Men husk at vi er en naturlig modreaktion mod voldsom bias og selektiv information fra de store velfundede medier og organisationers side.

Skulle vi nogle gange kikse lidt.. og blive for vinklede, så er det ikke hensigten. Men husk at der er SÅ mange andre kilder til information med voldsom vinkling i den anden retning. Sammenlign da argumenter fra begge sider og dan jer selv en vurdering af hvem der har fat i den lange ende. Og skyd så på os med faglige indspark. Og skyd ligeledes på de tunge medier med samme iver.

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. IPPC er som avisen Pravda (sandhed på russisk) i det tidligere Sovjetunionen. Goebbels kunne ansættes som informationschef der.

  2. Allan Gorm Larsen

    Jeg kan kun sige at jeg altid har været meget skeptisk overfor det, som udgår fra FNs klimapanel, i det jeg, i flere videnskabelige tidsskrifter har fået indblik i de forskellige vejr fænomener, som jeg mener, også bør tages op i de forskellige MSM medier.

Skriv et svar til Allan Gorm Larsen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*