Debatindlæg, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer

Udviklingen for storme, globalt og regionalt

  • Af Frank Lansner

Fig.1

De farlige storme huserer mest i visse geografiske områder. I dette skriv viser vi derfor ikke blot globale data, men supplerer dette med mere regionale tal for USA, Japan, Philipinerne, Bangladesh og Australien.

De regionale tal suppleret med globale tal bekræfter ikke forudsigelser om kraftige stigninger i de kraftigste storme i de seneste år.

Slutteligt tager vi også en tur omkring Danmark.

Lad os starte med et kig på orkaner, altså storme i og omkring det Nordlige Atlanterhav.

Fig 2.

Herover (blå graf) trend 1980 – 2018 mod færre orkaner[1] . Dog er bekymringen i forbindelse med klimaudviklingen, at vi skal få flere af de kraftigste storme.

For de kraftige storme (Grøn graf) ser vi en marginal stigning over 38 år. Vi går fra ca 23 pr. år i 1980 til ca 24 pr. år i 2018, men vigtigt at notere sig: Ingen trend fra ca 1990 og frem, i ca 30 år.

Ny teknik gør at flere storme kan detekteres.

Idet muligheder for at detektere storme på åbent hav er blevet væsentligt bedre har det også være muligt at indregne flere storme i de senere dekader.

Fig 3.

Denne grafik adresserer observerede kortlivede storme (max 1,5 dag) [2] som har befundet sig til havs.

De kortlivede havstorme er blevet oftere og oftere registreret og endda tildelt navn.

Dette fænomen tilskrives generelt at vores overvågning af oceanforhold er blevet styrket.

Vi har med andre ord førhen overset en del af de storme som vi i dag regner med i statistikken.

For at korrigere for dette problem kan man vælge at se på kun storme der er gået i land. Dette approach giver et væsentligt bedre overblik korrigeret ændret teknik.

Fig 4.

Orkaner der er gået i land i USA har tilmed en meget lang historik vi kan se på, helt tilbage fra 1851. De landfaldne orkaner i USA viser at både 1930´erne, 1940´erne og 1950´erne var hårdere ramt af storme end de seneste årtier.

Der var altså flere storme ”Hurricanes” i 1930-50 end 1990-2010 og det gælder både Major og minor hurricanes. Dette er vigtigt at notere sig eftersom den globale opvarmning skulle have medført markant flere major storms.

Fig 5.

Major Hurricane drouhgt 2005-2017

De 12 år fra major hurricane Wilma i 2005 og Harvey i 2017 er tilmed den længste periode siden start af data i 1850 uden en eneste Orkan der gik i land i USA [5].

Da Harvey ramte USA i 2017 fremgik det af visse medier at dette jo måtte skyldes den globale opvarmning – ganske uden at nævne at vi lige har haft den længste målte periode uden landfaldne Major hurricanes målt.

Med andre ord: Efter Al Gores film ”The inconvenient Truth” blev promoveret netop med storm som cover-symbol i 2005, ja, der startede den længste Major Hurricane Drought periode målt.

Globalt

Fig 6.

Enheden på grafen herover er ”ACE” der står for ”Accumulated Cyclone Energy”.

Denne enhed sigter til at give det bedst mulige indtryk af hvor meget storm aktivitet vi har globalt set. ACE opgør ikke blot hvor mange storme vi har, men vægter stormene således at kraftigheden og varigheden af stormene er det afgørende.

ACE indexet viser globalt set igen en mindre stigning fra 1970 til 2018, men igen en stagnation over de seneste 30 år. ACE indexet har ikke 1930-50 med som – for hurricanes – overgik de seneste årtier mht. antal storme der har ramt USA.

Australien

Fig 7.

I den officielle Australske storm opgørelse ser vi en vis faldende trend for både ”Severe” og ”Non severe” storms [3].

Great Barrier Reef

Her er hvad Queensland online liste af major storms [9] siger:

” There have been 207 known impacts from tropical cyclones along the east coast since 1858. Major east coast tropical cyclones impacts include
1890 Cardwell;
1893 Brisbane;
1898 NSW;
1899 Bathurst Bay;
1918 Innisfail;
1918 Mackay;
1927 Cairns and inland areas;
1934 Port Douglas;
1949 Rockhampton;
1954 Gold Coast;
1967 Dinah, Southern Queensland;
1970 Ada, Whitsunday Islands;
1971 Althea, Townsville;
1974 Wanda, Brisbane;
2006 Larry, Innisfail.”

Og vi kunne måske opdatere med 2017 Debbie. (Hvis den var kraftig nok?)

Igen, ikke umiddelbart et billede af at de mest problematiske storme er i markant fremgang.

Bangladesh

Fig 8.

Ikke umiddelbart nogen voldsom stigning i Bangladesh storme [6].

Fig 9.

Her en mere detaljeret opgørelse fra 2017 [7] hvor vi både opgør antal døde og vindhastigheder. Vi kan se dels at disse 2 størrelse følger hinanden hæderligt og dels at der bestemt ikke var en stigende trend i antal storme i takt med opvarmningen frem mod 2016. Vi har tilmed ikke har noget år siden 1997 med flere store storme på ét år.

Som supplement til statistik for storme i Bangladesh kan vi også tage et kig på de alvorlige oversvømmelser [7] der gerne ses i forbindelse med storme og vildt vejr.

Fig 10.

Heller ikke med dette approach ser vi nogen nævneværdig stigning for disse vejrproblemer i Bangladesh.

Japan

Opgørelse 1951-2018 over tyfoner i farvandene ud for Japan samt tyfoner der går i land i Japan [6].

Fig 11.

Japanske data viser ikke nogen videre udvikling frem mod i dag.

Philippinerne

Fig 12.

Ikke den voldsomme udvikling for storme på Philipinerne [8].

SUMMA:

Når vi ser på de lokale forhold for nogle af de vigtigste storm centre i verden ( USA, Japan, Australien, Philipinerne og Bangladesh ) så er det ikke overvældende tydeligt at antal kraftige storme er i kraftig fremgang i de seneste år.

Dette matcher udmærket den viste graf for globale forhold.

Danske Storme, tal fra DMI [10]

DMI deler de Danske storme op i klasse 1 til 4. Herove vises med rød farve de kraftigste klasse 4 storme mens blå viser de næst-kraftigste, klasse 3 storme.

Det årti der skiller sig ud er 1981-90 med hele 6 storme hvoraf 5 var klasse 4. Året 2013 er også værd at bemærke idet vi havde 2 klasse 4 storme, nemlig “Allan” og “Bodil” det samme år. Vi har ikke haft klasse 4 storm siden 2013 og seneste storm i klasse 3 “Gorm” faldt i 2015.

Ser vi på Danske storme over 20 års periode, så er perioden 2000-2020 lidt mere i den rolige ende til trods for det usædvanlige år 2013 med “Allan” og “Bodil”.

Bodil 2013 vs. Decemberstormen 1999

Uddrag af DMI udtalelser [11]:

»Vi klassificerer stormen [Bodil] som en lille klasse 4-storm. I 1999 var der tale om en stor klasse 4-storm. Den væsentligste forskel mellem en stor og en lille er, hvor meget af landet den har ramt,« forklarer Mikael Scharling, der er klimatolog ved DMI.

… orkanen i 1999 varede længere, hvorimod mandagens storm [Bodil] var et meget intenst lavtryk, der passerede hurtigt ind over landet.

Desuden kan man forstille sig, at hvis man i 1999 havde målt vindhastighederne, som man gør i dag, hvor vindhastigheden bliver målt seks gangen i timen mod én gang i timen i 1999, havde man højst sandsynlig kunnet måle en højere vindhastighed, end hvad der blev målt i går.

De nye målestationer måler meget oftere end de gamle, også end i 1999. Det gør, at der er større chance for at fange de kraftige vindstød,« fortæller Mikael Scharling.

Desuden påpeger han, at Rømø-måleren brød ned umiddelbart efter, at den havde registreret den tidligere rekord i 1999.

Så orkanen i 1999 var mere voldsom end den, vi så i går?

»Ja, helt sikkert.«

Og således opfatter vi her på klimarealisme.dk stormen december 1999 som hidtil kraftigste storm – med den bemærkning at vi også før 1999 havde færre målinger og dermed mindre chance for at måle en rekordvind under en storm.

USA Tornadoer

Fig 13.

Heller ikke på denne front ser vi nogen dramatisk udvikling frem mod de seneste år.  [4]

[1] http://policlimate.com/tropical/

[2] https://www.aoml.noaa.gov/hrd/Landsea/gw_hurricanes/fig33.jpg

[3] http://www.bom.gov.au/cyclone/climatology/trends.shtml

[4] https://www1.ncdc.noaa.gov/pub/data/cmb/images/tornado/clim/EF3-EF5.png

[5] https://news.nationalgeographic.com/2016/10/hurricane-matthew-ends-major-hurricane-drought/

[6] https://www.researchgate.net/publication/277248595_Changing_Profile_of_Cyclones_in_the_Context_of_Climate_Change_and_Adaptation_Strategies_in_Bangladesh

[7] https://www.researchgate.net/figure/Graph-showing-proportion-of-land-area-in-Bangladesh-that-flooded-historically-from-1954_fig1_326015348

[8] https://www.frankdeboosere.be/nieuws/news2013/news2013.php

[9] http://www.bom.gov.au/cyclone/about/eastern.shtml

[10] https://www.dmi.dk/vejr-og-atmosfare/temaforside-vind/storme-i-danmark/?fbclid=IwAR02zFR9ut-KVDgY-ZYb1Ypm94nxnCFaayM51io4I4CSVoJrUGZWYDZWkRQ

[11] https://ing.dk/artikel/dmi-orkanstyrke-men-ikke-saa-voldsomt-som-i-1999-163805

Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*