Skal dansk landbrug mindske CO2-aftrykket, kan man begynde med at opgive økologien

Kommentar af Jens Olaf Pepke Pedersen, bragt i Weekendavisen.

Klimaet fyldte meget i valgkampen, der blev en regulær kappestrid om, hvem der på kortest tid kunne sende flest elbiler ud på vejene, finde mest plads til nye vindmøller og gennemføre de største CO2-reduktioner. Da socialdemokratiet i valgkampens sidste dage øgede målet til 60 procents CO2-reduktion inden 2030, blev det straks overtrumfet af de radikale, der ville reducere med 70 procent.

Til et vælgerarrangement hos Altinget fik det Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at forudse, at hvis valgkampen havde varet en måned mere, ville de røde partier være endt med 100 procents reduktion på 14 dage.

Heldigvis sluttede valgkampen, inden overbuddene nåede dertil, og selvom den nye valgperiode også slutter inden reduktions­målene skal gøres op, vil den kommende regering blive målt på, om udviklingen harmonerer med målsætningen.

Opgaven bliver ikke mindre af, at de kommende datacentre fra Apple, Facebook og Google kræver enorme mængder energi. Alene et enkelt datacenter vil øge Danmarks elforbrug med fire procent, svarende til forbruget i Odense.

Det vil derfor være stærkt fristende for den nye regering at udnytte EUs fleksible mekanismer, som giver mulighed for at opnå store reduktioner i CO2-regnskabet ved at annullere ubrugte CO2-kvoter og ved at modregne jordens optag af kul­stof. Men eftersom den løsning har været voldsomt kritiseret for blot at være varm luft og kreativ bogføring, må kravet være, at i hvert fald en del af reduktionerne skal være reelle.

Fra en klimavinkel er problemet, at hvad der pynter på det nationale CO2-regnskab, ikke nødvendigvis gør nogen forskel for klimaet, eller ligefrem virker i modsat retning. Da landbruget er en af de store poster på det nationale CO2-regnskab, er det oplagt at reducere fødevareproduktionen. Men medmindre vi også nedsætter forbruget, vil det blot flytte CO2-aftrykket til udlandet og endda øge det, fordi produktionen her er mindre effektiv.

I stedet for at fokusere ensidigt på det nationale CO2-regnskab kunne klimapolitikerne med fordel anlægge en global livscyklus­tankegang. Den skulle både inddrage eksport af fødevarer og import af foder og kunstgødning, men også tage hensyn til, at dansk landbrug har en høj produktion per hektar. I en verden, hvor der med en stigende global befolkning og velstand er brug for flere fødevarer, sker der i disse år en kraftig udvidelse af landbrugsarealet, hvor skove fældes og græsarealer opdyrkes, og alt sammen med negative klimaeffekter.

Ud fra en national vinkel vil en fornuftig klimapolitik være helt at holde op med at dyrke de såkaldte lavbundsjorder i Danmark. Det har en god klimaeffekt, fordi det standser nedbrydningen af organisk materiale og dermed udslip af drivhusgasser, når vandstanden hæves, og dyrkningen ophører. Det vil desuden have positive effekter for miljø og biodiversitet, fordi det reducerer kvælstofudledning og genskaber natur.

Det betyder til gengæld, at der skal produceres flere fødevarer på et mindre areal. En fornuftig klimapolitik vil derfor også være at opgive de økologiske landbrug. Økologiske produkter har en voldsom klimabelastning, fordi det lave udbytte kræver et langt større areal, og det gælder både vegetabilske og animalske produkter. En stor undersøgelse af blandt andet svensk landbrug, som blev offentliggjort i december i tidsskriftet Nature, viste således, at hvis man medregner alle klimaeffekter fra produktionen, er CO2-udslippet fra økologiske produkter helt op mod 70 procent højere end fra konventionel produktion.

Ifølge den svenske fødevarestyrelse, Livsmedelsverket, mangler vi desuden videnskabelig dokumentation for, at økologiske produkter generelt er sundere eller mere miljøvenlige end konventionelle produkter.

Der kan være personlige grunde til at købe økologisk, som at produkterne smager bedre, eller at dyrevelfærden er højere, men hvis man sætter klimahensyn højest, så kan et personligt bidrag være at lade de økologiske produkter ligge på hylden. Og hvis politikerne vil gøre gode gerninger for både klima, miljø og natur, så kan de føre en politik, der reducerer landbrugsarealet og sikrer en effektiv produktion på det areal, der er tilbage.

Meld dig gerne til vores nyhedsbrev

Abonner på vores nyhedsbrev og bliv en af vores 642 andre abonnenter.

Vi holder dine data private, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig. Læs vores privatlivspolitik.

Bliv medlem af vores Facebook gruppe

 
Klimarealisme.dk
Offentlig gruppe · 1200 medlemmer
Bliv medlem af gruppen
Stedet hvor vi debatterer klimaet udfra viden, fakta og med respekt for den videnskabelige metode.
 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *