Hvor bliver det ekstra vand af til “positive feedbacks”?

Af Frank Lansner

Den estimerede katastrofale varmeeffekt fra CO2 er i høj grad tilskrevet “positive feedbacks” som igen i høj grad tilskrives mere vand i atmosfæren. Men hvor bliver det ekstra vand i atmosfæren af? Og hvorfor er der ikke mere fokus på denne parameter?

Fig 1.

Som det nok er bekendt for nogle, så er teorien om katastrofal varmeeffekt fra CO2 ret afhængig af de såkaldte ”positive feedbacks”, der iflg. IPCC 4 rapport 2007 skulle mere end tredoble den mere moderate varmeeffekt fra CO2.

Tanken er, at en indledende varme-effekt, såsom CO2-varme vil tvinge mere vand op i atmosfæren som igen vil booste opvarmningen katastrofalt idet vand er en særdeles potent drivhusgas.

”Positive feedbacks” er altså i høj grad relateret til at vandindholdet vil stige i atmosfæren efter en CO2 opvarmning.

Fig 2.

Herover tilbage fra 1984, James Hansen fra NASA gør klart hvor vigtig vandmængden i atmosfæren er for feedbacks.

Fig 3.

Her IPCC´s 2007 AR4 ordrette beskrivelse af at ændringer i mængden af vand i atmosfæren i ”upper-troposphere”, ca 7-10 km højde, er afgørende for feedbacks [1]. Det skyldes blandt andet at temperaturforskelle – og dermed vandindholdet i luften – er større højere oppe.

Og vigtigt: IPCC forklarer endvidere hvorfor ændringer i vandmængden længere nede mod overfladen ikke har den store betydning for feedbacks. Forklaringen er at vandkoncentrationen i atmosfæren længere nede mod overfladen er så stor at udgående varmestråling i forvejen er blokeret for de bølgelængder vand kan blokere.

Så, budskabet synes klart:

• Vandmængden specielt ved ca 7-10 km højde er vigtig for ”positive feedbacks” der skulle booste varmen fra CO2 til at blive katastrofal farlig.

Men hvordan går det så med udviklingen af vandindholdet i upper troposphere 7-10 km?

(Hvorfor er der egentligt ikke mere fokus på vandindholdet i atmosfæren når dette er så centralt for hele budskabet om klima-alarm??)

Fig 4.

Herover ses globale NOAA offentligt tilgængelige data for vandmængden i atmosfæren [2] fra direkte målinger fra balloner. Direkte målinger er normalt det man stræber efter når det er muligt.

Graferne viser ”specifikt” vandindhold, altså selve mængden af vand per volume. Y-aksen viser udviklingen i % i forhold til niveauet 1948-59.

Kun målinger taget ved overfladen og op til 500 m indikerer en mindre stigning i mængden af vand i de seneste år i forhold til 1948-59.

De essentielle højder for positive feedbacks ”Upper Troposphere” viser er primært 7000m (400mbar) og 9500 (300mbar) graferne.

”upper Troposphere” 7-10 km, viser ikke nogen stor stigning af vand-indholdet der kunne yderligere booste varmeeffekten fra CO2 som ”positive feedbacks”. Vi ser i disse højder et markant fald i mængden af vand på ca 10-15% i forhold til 1950´erne. Vi ser også store fald i forhold til 1980´erne og 1990´erne.

Fig 5.

Herover ses (rød graf)opdateret udgave af 9500m (300mbar) “upper troposphere” specifikt vandindhold [2].

På trods af lille peak ved Super El nino fra 2016, så kan vi se af den længere trend at:

• Der er i dag mindre vand i upper troposphere end der var i 1990´erne. Og 1990´erne lå under 1980´erne. Og 1980´erne lå under 1950´erne.

(Sort graf er trends for antal solpletter, blot vist for de der måtte være interesseret i at se den sammenstilling.)

SUMMA: Den faktisk målte udvikling for vandindholdet i atmosfæren bekræfter ikke at CO2-effekten boostes af ”positive feedbacks” fra mere vand i upper troposphere, ca 7-10 km.

Jeg har i forskellige fora gennem årene gjort opmærksom på dette og har blandt andet fået svaret at ”Jamen, der er flere peer rev. Artikler der rent faktisk viser at mængden af vand i atmosfæren ER stigende”:

3 Peer Rev artikler: Der ER en stigning af vandindholdet i atmosfæren!

På det ”klima-alarmistiske” site ”Open Mind” [3] (”Tamino”) der listes hele 3 studier der omkring 2006-9 udkom netop omhandlende udviklingen for vandindholdet i atmosfæren.

Fig 6.

De 3 udgivelser omhandler dog ikke ”specifikt vandindhold i atmosfæren”, men ser kun på overflade målingerne. Men disse 3 studier omtales af Tamino [3], MetOffice [4] , og NASA Earthobeservatory [5] og flere andre som ”Atmospheric specific water content”, generelt uden at nævne at der kun er tale om overflade data.

Fig 7.

Her er vist med røde prikker hvilke data de 3 peer rev artikler kredser om. De bruger kun surface grafen og kun fra ca. 1970 hvor trend er utvetydigt stigende. Og vi husker at IPCC AR7, 2007, specifikt forklarede hvorfor ændringer i vandkoncentrationen nederste i atmosfæren er af mindre betydning for feedbacks.

Og undskyld, det kan godt være jeg vader lidt i det, men prøv at reflektere over følgende:

Fig 8.

Her er resultaterne fra de 3 peer rev. Artikler lagt over original data fra NOAA´s surface graf.

• Så, vi altså 3 peer rev. Artikler der udkommer kort tid efter hinanden.

• De vælger alle sammen at publicere alene 1000 mb surface data med blot små finpudsninger i forhold til originale NOAA data.

• Alle 3 teams vælger altså at bruge energi på at bringe en viden til verden som reelt allerede findes frit tilgængeligt fra NOAA´s 1000 mb dataset.

• Alle artikler vælger at starte fra ca 1970 hvorved de kan konkludere alene på udviklingen efter 1970.

• 2 af artiklerne udkom i 2008-09 efter at 2006-artiklen med samme information allerede var på gaden.

Tjah..

Uanset om dette giver mening for den kære læser, så har dette medført at ”specifikt vandindhold” i atmosfæren nu ofte argumenteres at være generelt stigende endskønt det ikke rigtigt er målt generelt stigende.

Nogle argumenterer at de gamle 1950´er data ”nok ikke er præcise”. Altså i dekaden efter at mennesket kunne detonere atombomber, så kunne vores førende klima-forskere ikke tage direkte målinger af vandkoncentration i atmosfæren med blot nogenlunde brugbar præcision ?  Så, forskelle på 10-15% tilskrives meget stor måleusikkerhed?

Problemet for denne argumentation er endvidere, at den specifikke vandkoncentration i upper troposphere er faldet, også fra både 1980´erne og 1990´erne og frem til i dag.

Vi har i hvert fald ikke set den stigning i vandindholdet i upper troposphere der godtgør ”positive feedbacks” i form af mere vand i denne vigtige del af atmosfæren.

Fundamentet for galoperende positive feedbacks baseret på mere vand leder mine tanker hen på denne skønne tegning fra 1961:

Ja, hvor bliver vandet af?

(Den stakkels lille ammoniak-fyr ledte ganske vist efter ammoniak, men i forstår nok ? )

Dette var mit indspark, men dette indlæg er vitterligt også tænkt som debatoplæg, der kan sagtens være endog vigtige forhold der ikke er belyst her, men som i kære læsere kan berige os med i kommentarerne.

Hvad tænker i? Mangler vi ikke snart at se konkrete direkte målte data hvor vandmængden ses markant stigende, ikke kun ved overfladen? Hvis ”positive feedbacks” baseret på vandmængde skal være et solidt argument i debatten?