Ledere

Nul-emission af CO2 er spild af store værdier

  • Af Karl Iver Dahl-Madsen

Alle ingeniører ved, at hvis man for en given proces forsøger at gå mod hundrede procent eller mod nul stiger omkostningerne eksponentielt og det er meget svært for ikke at sige i nogle tilfælde umuligt at opnå målet.

Min gode ven, nu afdøde professor i Miljølære på DTU, Poul Harremoës, yndede at forklare sine studenter, at man aldrig kan gøre vand 100 % rent. Selv hvis man med astronomiske omkostninger til følge dobbeltdestillerede vandet, ville det alligevel aldrig blive helt rent, men stadig indeholde et stort antal molekyler af andre stoffer end H2O.

Så opgaven var ikke at gøre vandet rent, men rent nok til formålet.

Det samme gælder udledningen af CO2. Det vil være ekstremt dyrt og ikke tjene noget som helst fornuftigt formål at bringe udledningen ned på nul.

Hvis vi den dag vi synes, det er hensigtsmæssigt, fordi vi vil bruge andre energiformer, reducerede udledningen af CO2 med 80 % fra det nuværende niveau på 10 GtC p/år, ville vi komme ned på 2 GtC/år.

Det ville betyde, at atmosfærens indhold af CO2 med det samme ville begynde at falde, da der med det nuværende indhold sker en opsugning i havet og i biosfæren med de nyeste tal på ca. 5 GtC. Så nettofaldet ville i starten blive ca. 3 GtC, og vi ville over nogle dekader nå et nyt ligevægtsniveau på skønsmæssigt omkring 350 PPM i atmosfæren, hvilket ikke ville udgøre noget reelt problem for menneskene. Måske tværtimod, da mere CO2 er godt for plante- og dyrelivet.

IPCC KulstofBalance

Det illustrerer også, at det er lodret forkert, som nogen hævder, at CO2 bliver i atmosfæren i ”tusinder af år”. Opholdstiden for CO2 i atmosfæren er kun ca. 5 /år, og den nye ligevægt indstiller sig hurtigt, når vi reducerer udledningen.

Fordelen ved at tillade en vis udledning på f.eks. 2GtC pr år er, at så vil vi i de næste tusind år have rigeligt med billigt brændstof til transport herunder fly, og rigeligt med råvarer til produktion af kemikalier og plastik. Derved sparer vi en masse unødvendige omkostninger og slipper for at beslaglægge store naturarealer til biobrændsel & bioplastik og andet overflødigt bras.

En klimarealistisk policy smider ikke de meget store værdier væk i form af lagret solenergi, som fortidens frodige plantevækst har skabt til os.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Claus Beyer

    Tak for en opdateret figur. I hvert fald opdateret i forhold til den, jeg tidligere har brugt. Jeg har ikke tid til at checke tallene, men går ud fra, at de er korrekte.

Skriv et svar til Claus Beyer Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*