Sure heroiske kinesere. Glade amerikanske aktier. Trump sagde nej tak til Paris.

Af Frank Lansner, Børsen 4. jun. 2017

Det amerikanske Dow Jones aktieindeks vist herover slog fredag all time rekorder efter Trump sagde nej tak til Paris aftalen.

Nogle kritiserer Trump for at svække USA´s position økonomisk ved at sige nej tak til Paris aftalen, men markederne synes måske ikke helt at være enige.

Obama sagde derimod ja tak til Paris aftalen, men gjorde dette uden at ville sende det til afstemning i senatet altså uden at inddrage den demokratiske proces. Derfor er Trumps muligheder i dag for at sige nej tak meget enklere.

Den såkaldte “grandfather of the global warming movement”, James Hansen der tidligere var ansat hos NASA omtalte Paris COP21 aftalen som nær effektløs [1]:

James Hansen om Paris : “It’s a fraud really, a fake”

Trump går ikke helt så vidt i sine udtalelser men påstod i sin tale at en fuld implementering af Paris aftalen i.flg. forskere blot ville betyde ca 0,2 grader Celsius forskel i år 2100.

Trump citerede MIT forskere der kort efter Trumps tale skriver [2] at implementering af Paris aftalen betyder 0,2 graders forskel i forhold til de allerede indgåede aftaler i København 2015 men at effekten hvis man slet intet foretager sig for at reducere CO2 udledninger er væsentligt større end 0,2 grader.

Men eftersom Trump – som jeg opfattede det – kun udtalte sig om effekten af konkret at acceptere Paris aftalen, så er det vel korrekt nok at specificere effekten til 0,2 grader? (Scott Pruitt fra USA´s miljø højborg EPA understreger at USA´s stræben efter clean energy technology skam vil fortsætte.)

Klimafonden: 10 eller 100 billion dollars ?

Der er også andre sådanne let ustabile ”fact checks” af Trumps tale – F.eks sk river Washington Post at der skulle være noget forkert i at Trump omtaler FN´s mål for penge til deres klimafond er 100 milliarder dollars i 2020.

Her en bid af FN´s tekst [3] i den forbindelse:

Paragraf 115:
”… strongly urges developed country Parties to scale up their level of financial support, with a concrete roadmap to achieve the goal of jointly providing USD 100 billion annually by 2020 for mitigation and adaptation…” .

Men Washington Post skriver at det jo er helt frivilligt. Og de skriver:
” Trump also claimed in the speech that the Green Climate Fund “calls for developed countries to send $100 billion to developing countries.” But, as we noted, it’s actually $10 billion.”


Med “10 billion” hentyder WP til det beløb som landende allerede har sagt de vil betale. Men Trump har vel ret i at UN ”strongly urges” landende til at betale 100 billions annually fra 2020?

Er 100 milliarder dollars om året mange penge?

Vi kan jo konstatere at alle de mange lande der har skrevet under til sammen kun til dato har givet tilsagn om at bidrage med i alt 10 milliarder dollars, altså en tiendedel af FN´s mål. USA har givet tilsagn om 3 milliarder dollars under Obama og står pt. altså for ca 30% af de 10 milliarder dollars.

USA har kun udbetalt 1 milliarder dollars til fonden… endda selvom Obama har været ved roret.
Dette taler vel sit tydelige sprog, at det er umådeligt svært for landende herunder USA at opfylde FN´s mål om 100 milliarder dollars? Hvis alle disse motiverede og idealistiske lande samlet kun kan finde 10% af pengene frem, så er det vel et tegn på at FN´s ønske med Paris aftalen vitterligt er svært at imødekomme?

Og fra 2020 har indebærer Paris aftalen jo at FN beder om 100 milliarder dollars hver eneste år!

Og det bliver endnu voldsommere, atter en bid af FN´s tekst [3]:

Paragraf 54:

”…  prior to 2025 the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Paris Agreement shall set a new collective quantified goal from a floor of USD 100 billion per year, taking into account the needs and priorities of developing countries; “

Med Paris aftalen har vi altså skabt en situation hvor FN beder om endnu flere penge pr. år efter 2025. Og det var sådan jeg forstod Trumps tale – at de 100 milliarder dollars om året fra den rige del af verden kun var ment som en begyndelse.

Landende kan indtil videre kun endeligt sige ok for et beløb før 2020 på i alt ca 10 milliarder dollars – mens Paris aftale n ”strongly urges” at landende betaler 100 milliarder hvert år fra 2020 og endnu mere efter 2025.

Hvad skal man med en aftale hvor teksten er så umådeligt mere krævende end landende reelt kan acceptere I praksis?



USA vs. omverdenen

Trump har i sin tale fokuseret på at Kina kan fortsætte med at udlede mere CO2 efter behov frem til 2030 hvor de så skal drosle ned fra et givetvist højere niveau. Og der er andre lande vis mål er endnu mere difuse, nærmest ikke-eksisterende.

Tag f.eks Pakistans mål [4]:
“Pakistan is committed to reduce its emissions after reaching peak levels to the extent possible subject to affordability, provision of international climate finance, transfer of technology and capacity building”

Indien har sat mål for hvor stor en andel af deres energiproduktion må stamme fra fossile brændstoffer men ikke noget loft for energiproduktionen og dermed CO2 udledning.
Indien har dog allerede lavet planer for flere kraftværker [5] hvilket ser ud til at gøre deres klima-mål umulige og dermed svære at få øje på.

144 lande er meldt til og kan få en del af FN pengene, men ikke rigtigt forpligtet til alverden. Således er det ikke så overraskende at mange fattige lande – alle på nær Nicaragua og Syrien – er med i aftalen.

De heroiske klima-kinesere.

Der er nogle der vil mene at Kinas forpligtelser til Paris aftalen er en ”nothing-burger” idet deres udledninger i kraft af ny teknologi samt de konkrete behov alligevel ville have peaket omkring 2030.

Trump kan nok have ret i at det mest er de vestlige lande der skal spænde CO2 livremmen – men er det egentligt unfair?

I forbindelse med Kyoto aftalen ønskede USA at Indien og Kina også skar ned på deres CO2 udledninger. Men problemet med dette approach er meget godt illustreret i billedet med den fede man ved bordet med den store tallerken der kræver at de tynde folk ved bordet med de små tallerkner skal spise mindre før den fede mand spiser mindre.

Således kan ekstra tilbageholdenhed med CO2-udledninger i vesten siges at være fair, men kan vi i dag opfatte Kina som den tynde man ved bordet når det gælder financiering?

De før så stolte Amerikanere kan i dag konstatere at de skylder Kina et astronomisk stort beløb. Nogle opfatter det som om at USA er økonomisk i knæ i forhold til Kina. Kinesere køber store vestlige firmaer i rekord tempo, opkøber store områder og industrier på alle kontinenter. Med hvilken rimelighed er der så indgået en Paris aftale hvor kineserne unddrager at betale til klimafonden? Har de ikke råd – eller er de lidt mindre heroiske og lidt mere kyniske end man skulle tro?

USA ligger ikke blot i en svær økonomisk duel med Kina, men også på den storpolitiske, strategiske og militære front er spændingerne intense netop nu. Kan det så undre hvis nogen amerikanere er ekstra sensitive med at lave aftaler der umiddelbart ser ud til stille at Kina bedre end dem selv?

Herover: Kina har endda været så heroiske at sætte sig selv på listen af udviklingslande der med tiden skal modtage penge fra FN´s klima fond med en ”NDA”. Billedet herover er fra denne NDA-liste af lande der gerne vil modtage FN penge til klima. Ikke et øje tørt, og sikke et ”format” at daværende præsident Obama var med på den… Eller har han sovet i timen?


NDA´s forklares således:

“..in every developing country there are National Designated Authorities (NDAs), who are the interface between each country and the Fund.”

Og Kina er blandt 144 lande der har tilmeldt udviklingslandenes NDA liste [6].

På contributor-listen [7] til FN´s klimafond står – udover de vestlige lande – bl.a Vietnam, Mexico, Chile, Indonesien, Columbia og Mongoliet. Dette giver mig personligt et indtryk af idealisme. Men Kina skal have almisser med denne Paris aftale. (Rusland er ikke på nogen af listerne – de betaler intet og får intet. Kina har i øvrigt givet ”green bonds” tiltænkt grøn energi til nye bedre kulkraftværker ”Clean Coal” [8]).


EU og Kina

De heroiske kinesere kan så erklære sammen med EU at de er forargede over USA.

Kineserne erklærer at skam står ved Paris aftalen. De står ved at de ikke skal betale til andre og de står ved at de ikke behøver sætte andre grænser for CO2 udledning end hvad de er nød til grundet smog osv. – ikke før 2030 i hvert fald. Og så står kineserne altså også ved at de har sat sig på som modtagere af almisser fra FN´s klimafont som blandt andet USA skulle betale med lånte penge fra Kina. Bon apetit.

Trump opfatter aftalen som uretfærdig i forhold til Kina og at man ville grine af USA hvis de accepterer dette. Har han en pointe?

Og er Trumps ængstelse rimelig? Ængstelsen for at skrive under på en ordlyd fra FN hvor USA og vesten reelt accepterer FN´s mål om at inddrive 100 milliarder dollar hvert år fra 2020 og endnu mere efter 2025 ?




[1] https://www.theguardian.com/environment/2015/dec/12/james-hansen-climate-change-paris-talks-fraud
[2] http://news.mit.edu/2017/mit-issues-statement-research-paris-agreement-0602
[3a] http://unfccc.int/cooperation_and_support/financial_mechanism/items/2807.php
[3b] http://unfccc.int/files/meetings/paris_nov_2015/application/pdf/cop_auv_template_4b_new__1.pdf
[4] https://www.businessgreen.com/bg/news/2434655/pakistan-delivers-target-free-plan-ahead-of-paris-climate-summit
[5] https://phys.org/news/2017-04-india-coal-conflict-climate-commitments.html
[6] https://www.greenclimate.fund/partners/countries/nda-directory
[7] https://www.greenclimate.fund/partners/contribut ors/resources-mobilized
[8] http://energydesk.greenpeace.org/2016/09/01/g20-china-gives-green-bonds-clean-coal-projects/