- Af Frank Lansner, Børsen, 20. okt. 2017
Vi har ikke set isflager på
størrelser oppe omkring 10.000 km2 siden ca år 2000. Isflager over 15.000 km2
har vi sidst set i 1956 hvor en isflage på ca 32.000 km2 blev observeret og i
1927 hvor en isflage på godt 25.000 km2 blev observeret.
Men først 2 små gåder.
Gåde 1: Hvilket billede herover viser kold is der brækker af ved Antarktis? Hvilket billede viser is der smelter i sommervarmen på Grønland
Gåde 2: Herover ses NOAA´s grafik for temperaturafvigelse fra ”normalen” for havets overflade. Den blå nuance omkring Antarktis har set således ud i en årrække. Er havoverflade temperaturer omkring Antarktis specielt varme i disse år?
Min pointe er: Isflager der brækker af ved Antarktis bærer sjældent umiddelbart konkrete præg af afsmeltninger. Dertil kommer, at der i mere end 10 år ikke har været specielt varmt i havet omkring Antarktis ganske som det ses herover, se også [1].
At linke Antarktiske isflager der brækker i dag af til global warming bliver derfor hurtigt en kompliceret affære med et utal af mulige faktorer.
Danske medier
Danske medier beskriver gerne hvor store de seneste Antarktiske isflager er.
Måske nogle husker historien om den ”store” Antarktiske isflage på 1350 km2 i 2008 [3] (som Lolland) og isflagen på 600 km2 i 2013 (som Bornholm) [4]? Men disse er små i historisk kontekst.
Vi har ikke noget særligt godt overblik over forekomsten af store isflager idet skibe kun sporadisk har sejlet i nærheden af Antarktis specielt før 1950. Ikke desto mindre er store isflager dog blevet opdaget fra skibe mv. gennem årene med areal omtrent som vist herunder, tal er ikke helt præcise [10-17]:
I juni 2017 blev en ny stor isflage på ca 5800 km2 observeret [2]. Den ville måske ligge i top 10 siden år 1900 hvis vi kendte til alle isflager – måske ikke.
Men isflagen på ca 32300 km2 observeret i 1956 (større end Jylland) og svarer altså til hele 6 gange 2017-isflagen på stribe.
Nogle vil argumentere at 2017 isflagen er et vigtigt tegn på klimaændringer idet den stammer fra den mindre ishylde Larsen-C. Dertil kommer at en del mindre ishylder på den yderste del at den Vestlige Antarktiske halvø er forsvundet, primært i årene omkring år 2000.
Men altså, samtidigt med disse istab har vi set færre af de helt store isbjerge fra andre dele af Antarktis. Men dette måske mindre væsentligt?
Fig. 3
Herover ses væksten af netop Larsen-C ishylden i de senere år samt det stykke der knækkede af, øverst i billedet. Den ret betragtelige vækst antyder at isen ved Larsen-C dels ikke er ret gammel og dels evner at gendannes på dekader snarere end årtusinder.
Fig. 4
Tæt på Larsen-C ishylden findes Larsen-B ishylden der omkring år 2000 brækkede op. Det er ikke mindst i dette lys at forskere holder øje med Larsen-C, hvilket giver mening. Ser vi på sensommersituationen på foto th. fra 2013 [6], ja, så får man det indtryk at Larsen-B så småt kunne være i færd med at blive gendannet – endskønt dette er en langvarig proces og kun fremtiden vil vise hvad der sker. 2013 billedet viser en pudsig situation, nemlig at et større område af nyere havis synes at få lov til at overvintre/akkumulere til vinteren efter. Gletsjervækst må dog normalt forventes at komme fra landsiden som vist på fig 3. [2019 kommentar: Men det vi da være interessant at finde et billede fra Mar 2019.]
Fig. 5
Antarktis vestlige halvø havde ganske vist en temperaturstigning netop frem til ca år 1998, men udviklingen kunne se ud til at have vendt, det vurderer i hvert fald Turner et al 2016 [7].
Isflager der brækker af – ”kælves” – stammer fra de ca 40 Antarktiske ishylder på havet med et areal på i alt over 1.500.000 km2. Den største af disse er Ross ice shelf på hele 473.000 km2. Ross ishylde har været ca 280.000 km3 større end den er i dag [5], men dette tab af is fandt sted for mellem 1500 og 5000 år siden. Tilbagegang for ishylder er naturligvis ikke noget nyt.
Ross ishylden: Den store Ross ishylde – der gerne bidrager med de største isbjerge – nåede i 1985 den største udbredelse siden 1841 [9] og betragtes ligesom de fleste andre Antarktiske ishylder i dag som stabil.
Pointen ?
Hvorfor al den omtale i medier når isbjerge kælves fra Antarktis mange ishylder?
Nogle vurderer at ishylder bidrager til at holde landisentilbage og derfor kan have en betydning for havstigninger.
Fænomener med isflager der kælves omtales gerne som resultat af global opvarmning endskønt mange forhold er foreslået at kunne påvirke kælvningen.
Hvis man skal prøve at vurdere temperaturudviklingen for klimaet på Antarktis så er det optimale at se på de vigtigste toneangivende direkte målinger af temperaturer i og omkring Antarktis. Disse viser ikke nogen opvarmning i dekader, snarere det modsatte. Jeg har gennemgået de vigtigste tal her på Børsen [1].
[1] http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4659/dr_skriver_24_april_at_antarktis_smelter_indefra_sa_dramatisk_men_kan_det_passe.html
[2] https://ing.dk/artikel/gigantisk-isflage-ved-antarktis-har-revet-sig-loes-201790
[3] http://nyheder.tv2.dk/articlefornoejelse/id-18579942%3Ak%C3%A6mpeisflage-p%C3%A5-sydpolen-bryder-op.html
[4] https://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2013/11/bornholm-isbjerg-braekker-af-antarktis/
[5] http://www.pnas.org/content/113/9/2354.short?rss=1
[6] https://en.wikipedia.org/wiki/Larsen_Ice_Shelf#/media/File:Larsen_B_March_2013.jpg
[7] http://www.nature.com/nature/journal/v535/n7612/full/nature18645.html
[8] http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0048969716327152
[9] https://www.igsoc.org/journal/32/112/igs_journal_vol32_issue112_pg464-474.pdf
De store isflager:
[10] https://usatoday30.usatoday.com/news/science/cold-science/1956-big-berg.htm
[11] https://www.britannica.com/science/iceberg/Iceberg-size-and-shape
[12] http://www.column80.com/api.v2.php?a=earthscience&q=9262
[13]
http://articles.latimes.com/1987-11-06/news/mn-12876_1_huge-iceberg-breaks-free
[14] http://www.bbc.com/news/science-environment-40321674
[15] http://articles.latimes.com/1987-11-06/news/mn-12876_1_huge-iceberg-breaks-free
[16] http://edition.cnn.com/2002/TECH/science/05/14/large.iceberg/
[17]
http://www.antarctica.gov.au/magazine/2001-2005/issue-1-autumn-2001/science/an-iceberg-the-size-of-jamaica