Antarktis, Golden Oldies

Smelter Antarktis indefra??

Et nyt smelte-armageddon i det dybfrosne centrale Antarktis?

Af Frank Lansner, 28. maj 2017 Børsen

En kollega kommer buldrende: “Frank, har du hørt at isen på Antarktis nu smelter indefra?”. Han havde læst atter en klimanyhed fra DR [1].

Men hvordan kan det indre Antarktiskontinent smelte med dybfrysertemperaturer om sommeren [2] på typisk mellem 15 og 30 frostgrader?

 

DR-artiklen bygger på to artikler i Nature [3] og en lille video herom.
DR skriver bl.a.:
“Det viser sig nu, at Antarktis også smelter indefra”.
“I løbet af sommeren smelter masser af overflade-is på det kolde kontinent.”
“Forskere fortæller i filmen, hvordan de ved at se nærmere på satellitfoto opdagede, at isen også smelter på Sydpolen.”


Altså, Antarktis smelter “indefra”, “på kontinentet”, “på Sydpolen”.

DR’s artikel handler imidlertid om smeltevand ved gletchere og ishylder ude i kystområderne.
 


   
Flow af smeltevand i kystområderne om sommeren er ikke noget nyt. Nature-artiklen [3a], som DR refererer til, viser ovenstående billeder fra ca. 1912 og citater fra ekspeditioner til Antarktis:

1909: “David noted that a thaw-water stream could be heard roaring”
1912: “the noise of running water from a lot of streams sounded odd ..”

Hvad er så det nye?

Nature:
“We find that active drainage has exported water off the ice surface through waterfalls and dolines for more than a century.”

DR skriver:
“.. stik mod hvad man tidligere har troet, bliver der ofte skabt floder og vandfald, som gør, at vandet i de enorme søer ender i verdenshavene..”

Der er altså ikke dokumenteret en ny udvikling på Antarktis, men vi har nu fået en bedre forståelse af at smeltevand fra Antarktis kystregioner i nogen grad ledes ud i oceanerne om sommeren. Vi har lært Antarktiske mekanismer lidt bedre at kende.

Hvilken betydning har denne nye viden?

Den originale titel fra Nature artiklen [3a] lyder:
“Antarctic ice shelf potentially stabilized by export of meltwater in surface river”.

Natures titel fokuserer på at afledning af smeltevand fra ishylder (ice shelfs) kan tænkes at stabilisere dem. En ganske positiv titel. Nature forklarer:

“Meltwater stored in ponds and crevasses can weaken and fracture ice shelves, triggering their rapid disintegration. This ice-shelf collapse results in an increased flux of ice from adjacent glaciers and ice streams, thereby raising sea level globally. However, surface rivers forming on ice shelves could potentially export stored meltwater and prevent its destructive effects.”

Altså, de store ishylder bevares bedre når smeltevand ovenpå bortledes. Det er vigtigt, fordi ishylder er medvirkende til at bremse vandtab fra Antarktis til oceanerne. Artiklen i Nature ligger også vægt på at modeller i dag fejlagtigt antager, at smeltevand vil ødelægge de store ishylder medførende stort vandtab. På den anden side tabes smeltevand direkte til oceanet i stedet iflg. Nature-artiklerne.

Skal vi så grine eller græde? Hvis det i disse år er blevet meget varmere på Antarktis, så kunne vi måske få et problem med afsmeltningerne i form af havstigninger.

Men er Antarktis da i færd med en markant opvarmning?

Lad os overlade ordet til de anerkendte tal for temperaturudviklingen i og omkring Antarktis. Kilde til grafikker findes under [4]

Herover: Antarktis temperaturer målt fra satellit over land og ocean fra 1979 og frem til forår 2017. Temperaturer er vist for hver måned som afvigelse fra normalen i grader Kelvin. Resultater er herover vist fra to forskellige forskerteams, UAH og RSS.


Herover: Temperaturer målt i havets overfladevand i 2 m dybde rundt om Antarktis. Temperaturer er vist for hver måned som afvigelse fra normalen i grader Celsius.  To forskellige dataset: HadISST (fra engelske CRU) og ERSST (fra amerikanske NOAA).



Herover: Antarktis temperaturer målt fra landstationer fra 1958 og frem til forår 2017, fra engelske CRU. Temperaturer er vist for hver måned som afvigelse fra normalen i grader Kelvin.  

Viser graferne en markant opvarmning af Antarktis? (Til denne historie hører at forskellige forskerteams har lavet stribevis af analyser ved brug af gerne ovenstående data som viser alt mellem øst og vest. Det må vi se på i en anden blog.)

SUMMA:

Vi har altså en DR artikel med budskabet “Antarktis smelter indefra”, der får min kollega til at tro, at Antarktis på dramatisk vis er blevet ustabil og nu er ved at smelte selv inde i kontinentets indre.

Men har DR’s måde at formulere klimainformation på mon fået andre end min kollega til at tro, at det nu smelter sammen fra det indre Antarktis?

For the record: Temperaturer om sommeren i Antarktis indre ligger typisk på ca 15 – 35 frost grader [2], så nej, der foregår naturligvis ikke noget dramatisk “armageddon meltdown” her.


En tanke

I stedet for DR’s titel “Antarktis smelter indefra” kunne de måske bare have oversat titlen fra den originale artikel der lød:

“Antarctic ice shelf potentially stabilized by export of meltwater in surface river”

Hvad var der i DR´s øjne galt med den titel?


[1] http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/antarktis-smelter-indefra
[2a] https://www.bas.ac.uk/about/antarctica/geography/weather/temperatures/
[2b] https://en.wikipedia.org/wiki/Climate_of_Antarctica
[3a] https://www.nature.com/articles/nature22048.epdf?referrer_access_token=bWJBBeJUDgjLPpGeSiaF_9RgN0jAjWel9jnR3ZoTv0OGG24IQVwxT57NYHRLHIm0nBzl_4HkDQMVQh-ktKanIvHkGFtsmkiIpfAdacujNiRbuMk9MKJSi0MJPM03VH62B0-e3emWDB7bFox4DZBF7_vm4PhzHdcKSkvp36aV5bmsBMAjzrvb2obvxRStWGppafb5_9s8aZlVDUJEAfWKIg%3D%3D&tracking_referrer=www.popsci.com
[3b]
https://www.nature.com/articles/nature22049.epdf?referrer_access_token=QoeAR8Yyd8gqpbPNxAl8udRgN0jAjWel9jnR3ZoTv0NWLAFAcjzSECmaCP-TuhnQnGZAtnvyAOn7AnGvU4eFIowXnb9ruuZIxNzviTn5TR4cGsZJbzLrn8mOmyDy4V2SZLco3gKTphfRbo26A5HaP9Gra8ZWPwYGYongA2aLhhAEjU2RS2Hng46kpi0GtWb7URfUl66i_gHJq2Ockwj75A%3D%3D&tracking_referrer=www.popsci.com
[4] https://climexp.knmi.nl/selectfield_obs2.cgi?id=someone@somewhere

Del på de sociale medier

3 Comments

  1. omar ingerslev

    Jeg mener også man bør tage højde for underliggende geologisk aktivitet, som for tiden intensiveres overalt på planeten. Den forøgede geologiske aktivitet medfører forøget varme fra lithosfæren under isen. Alt tæller.

  2. Frank Ewald Lansner

    Præcis ! Det er blot en udmærket forskning der fortæller om hvordan Antarktis fungerer. Og det pudsige er, at den ny viden faktisk også fortæller os at denne evne til at aflede vanden fra ishylderne mindsker risikoen for at smeltevand gør dem ustabile. Det er hvad Natures overskrift påpeger.

  3. Claus Beyer

    Hvordan blev vore tunneldale lavet? Den gængse teori var – og er vel stadig trods alternativer – at der løber smeltevand under isen i en gletscher p.g.a. temperatur og tryk forholdene. Så nej, der er intet nyt i ovennævnte artikel.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*