Solen er tilsyneladende i færd med et historisk dyk i aktivitet fra et usædvanligt højt niveau i perioden 1940-2005 til et måske lige så usædvanligt lavt niveau i den kommende tid. Effekten på jordens klima kan begge fløje i klimadebatten blive nødt til at tage til efterretning. CO2-teoriens fundament afhænger nemlig til dels af, at solens rolle for klimaet variationer er lige så lille, som f.eks. FN’s Klimapanel, IPCC, formidler.
Et kommende solart “grand minimum”
Den canadiske forsker R.J. Salvador [1] konkluderer således ud fra modeller: “The model predicts that the sun is entering a grand minimum, and the general shape of the model’s future multi-cycle projections suggests that this minimum may persist for an extended period of time.”
Der er utallige vurderinger af, hvor hurtigt det forestående solare minimum indtræder, og hvor massivt det bliver [2]. I de seneste år har NASA gang på gang ikke estimeret den solare aktivitet lavt nok. Til gengæld vil mange nok mene, at den russiske forsker Abdussamatov [3] går for vidt i sine konklusioner om forestående fald i solar aktivitet og nedkøling af jorden.
Den laveste solare aktivitet, vi kender til, indtraf under det såkaldte “Maunder minimum” fra 1645-1715 og er kendetegnet ved, at solen næsten vahelt uden solpletter i hele perioden. Maunder minimum markerer en den koldeste periode i historisk tid og dette minimum medførete bl.a. at Londons borgere kunne stå på skøjter på Themsen.
Om Maunder minimums skriver Raspopov 2013 [4]:
“It is shown that, over the past ∼10000 years (the Holocene), deep Maunder type solar minima have been accompanied by sharp climate changes.”
Hvordan påvirker solens aktivitet jordens klima?
Solens påvirkning af jordens klima udløser ifølge forskere mange mekanismer:
– Arealet af jordens lave skydække varierer typisk med op til ca 10 pct. i takt med solens normale udsving i aktivitet. Skyer påvirker jordens temperaturer på flere måder.
– Påvirkning af arktiske jetstrømme og dermed mulighed for koldere vejr over Nordamerika og Eurasien medfører mulighed for større snedække. [5]
– Variationer relateret til magnetiske ændringer, måske endda påvirkning af geologisk aktivitet, undersøiske vulkaner etc.
– Solens UV-stråling påvirker stratosfæren, hvilket kan påvirke jetstrømmene, der igen forekommer at have en markant indflydelse på klimaet.
– Til sidst skal det nævnes, at solens direkte varmestråling vi modtager – TSI – også varierer i takt med solens faser, dog kun med ca. et par promille. TSI-ændringer vurderes af solforskere at være en mindre faktor, når det gælder solens indflydelse på jordens klima.
Klimasituationen nu – set med solbriller
Hvis det er sandt, at høj solaktivitet varmer jorden op og vice versa – uanset hvilke mekanismer der måtte bevirke dette – så har vi nu følgende situation i en noget forenklet udgave:
Solens aktivitet er vist som antal solpletter per år. Tallene 20-24 refererer til solare cyklusser. Disse optræder med ca. 11 års mellemrum. Vi antager altså, at toppene, hvor vi har størst solar aktivitet, opvarmer jorden mest via en eller flere af de mekanismer listet højere oppe.
Perioder med opvarmning er markeret med rødt, og perioder med afkøling er markeret med blåt.
Gennem alle år ses et ping-pong-spil, hvor vi skiftevis har et “kvant” afkøling (blå) efterfulgt af en “kvant” opvarmning (rød) og så fremdeles. I perioden 1978-2005 har vi set relativt store opvarmende røde “kvanter” svarende til opvarmningen af jordens overfladetemperaturer i samme periode.
Efter ca. år 2005 forekommer det kolde kvant større, og perioden mellem varme “peak” er samtidig blevet længere. I denne periode har man netop diskuteret frem og tilbage, hvorvidt der nu var pause i den globale opvarmning eller ej.
Perioden 2009-16 havde opvarmende solar aktivitet, men det opvarmende “kvant” udeblev nærmest, og det betyder, at vi efter ca. 2017 ser ud til at få effekten af to større kolde “kvant” i træk.
Vi står altså på tærsklen til naturens – måske – kolde eksperiment, hvor vi vil få at se, hvad to perioder med lav solar aktivitet i træk kommer til at betyde.
Vi har dog haft en meget langvarig og kraftig opvarmende El Nino 2015-16, men effekten af denne er nu stort set overstået, omend Arktis rammes hårdt og langvarigt af kraftige El Ninos.
Solens aktivitet i de kommende år
Efter mange fejlslagne prognoser for den såkaldte solar cyklus 24 forekommer det lidt mere sparsomt med prognoser for den kommende solar cyklus 25.
NASA refererer til Schattens prognose[6], som viser, at cyklus 25 bliver lidt svagere end selv cyklus 24 var, og dette forekommer at være konsensus. Flere forskere spår tilmed, at cyklus 26, der starter om ca. 12-15 år, faktisk bliver endnu svagere end den kommende svage cyklus 25, se f.eks. Zharkova 2015 [7].
Der forekommer at være en del solforskere, der spår, at vi står overfor en umådelig lang periode fra nu af, hvor solen nærmest går i dvale. Der er lidt uenighed om, hvorvidt vi vil nå tilstande, hvor solen næsten slet ikke producerer solpletter i dekader – som et nyt “Maunder minimum” – eller om vi får et lidt mere moderat solart minimum, som det, vi så ca. 1800-1820, kaldet “Dalton minimum”.
Men hvis det er sandt, at solens “grand minimums” har en markant afkølende effekt på jordens klima, så vil mange mennesker aldrig komme til at opleve en varm frodig solar periode, som den vi nu træder ud af, igen.
Hvad siger IPCC så om solens effekt i forhold til menneskets påvirkning af klimaet?
Herover er det illustreret, hvorledes IPCC i deres seneste rapport [8] sammenligner menneskets påvirkning af jordens temperaturer med naturens i perioden 1750–2011.
Naturens påvirkning er alene repræsenteret ved solens beskedne TSI-bidrag – den direkte ændring i solens varmestråling – der kun varierer få promille. Eksempelvis er det forhold, at de lave skyer ændrer areal med op til ca. 10 pct. i takt med solens variationer, ikke medtaget.
Vi kan altså konstatere, at selv f.eks. store variationer i det lave skydække åbenbart ikke er noget, IPCC vurderer er vigtigt for klimaets udvikling på jorden.
Budskabet fra IPCC er altså, at nærmest uanset hvad mennesket foretager sig, så overgår det gerne naturens samlede indflydelse med en faktor 10 eller mere. Mennesket er igen kommet i centrum i forhold til kosmos efter århundreders pause.
Dog sidder man ikke tilbage med det indtryk, at denne IPCC-fremstilling er udført af en bred variation af solforskere.
Afgørelsens time nærmer sig
Er det så et retvisende billede, IPCC fremstiller for klimaet herover?
Jamen, her synes solen at tage tingene i egen hånd. De kommende år og dekader vil blive meget kolde, hvis det er solen, der dominerer klimaet.
Hvis:
– man igen skal til at importere visse grøntsager og madvarer længere sydfra,
– vinproduktionen ligeledes rykker sydpå,
– de europæiske og amerikanske vintre igen begynder at minde om det, vi så i den lille istid,
– hvis man oftere og oftere kan stå på skøjter på Hollands kanaler,
– hvis sågar Themsen fryser over igen,
– hvis den arktiske havis nord for Skandinavien igen når længere og længere ned mod Skandinavien i større dele af året,
– gletsjere begynder at vokse mere generelt verden over, nye områder har is året rundt,
– skisæsoner bliver længere,
– forårets blomster kommer senere og
– visse dyrearter arter søger atter syd på mod varmen,
ja, så vil det være i tråd med, at solen dominerer klimaet, og at solens aktivitet er hurtigt dalende.
Se på naturen og bedøm
Og i så fald må det såkaldte klima-konsensus ændre deres positioner.
Men – hvis derimod vi ikke, startende ca. nu og indenfor i hvert fald en “klima-normal” på 30 år, ser disse ovenstående tegn fra naturens verden, så kan det jo blive svært at være klima-skeptiker.
Hvis solen har en dominerende rolle på jordens klimavariationer, hælder jeg personligt til, at vi bør få koldere år på denne klode indenfor de næste 5-10 år – startende nu.
Udover en årrække forude med dalende temperaturer vil vi også få en stribe forklaringer på, hvorfor den kommende kulde netop er i tråd med teorien om katatrofal global opvarmning.
Afgørelsens time er rykket nærmere i klimadebatten.
[1] http://www.pattern-recogn-phys.net/1/117/2013/prp-1-117-2013.pdf
[2] http://notrickszone.com/2017/04/10/a-swelling-volume-of-scientific-papers-now-forecasting-global-cooling-in-the-coming-decades/#sthash.BaY6wSTg.vg2h2mkZ.dpbs
[3] abdussamatov 2013
https://www.omicsonline.org/open-access/grand-minimum-of-the-total-solar-irradiance-leads-to-the-little-ice-age-2329-6755.1000113.pdf
[4] Raspopov 2013
https://link.springer.com/article/10.1134%2FS0016793213080227
[5] http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4950/brrrr_kold_vinter_i_usa_men_er_det_solen_eller_global_warming_der_star_bag.html
[6] NASA/Schatten SC25
https://ccmc.gsfc.nasa.gov/RoR_WWW/SWREDI/2017/pesnell_SC_Pred_GSFC_SWx_Jun_2017.pdf
[7] Zharkova 2015
https://www.nature.com/articles/srep15689/figures/3
[8] https://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/wg1/WG1AR5_Chapter08_FINAL.pdf
Børsen artikel: https://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4998/afgarelsens_time_i_klimadebatten_narmer_sig_solens_aktivitet_styrtdykker.html
Danish
Jeg tror de fleste misforstår Svensmark om solens indflydelse, som kan virke lidt kompliceret.
Altså, med en lav solaktivitet følger svagere magnetiske og elektriske felter, som til dels afbøjer og beskytter jorden fra strålingen fra verdensrummet, den kosmiske stråling. Derfor vil vil få mere stråling i fremtiden, flere “bombardementer” fra kosmos; derved dannes der mange flere kondensations-og frysekerner, når partikler i atmosfæren bliver ramt og slået i mange stykker af de hurtige partikler fra rummet, og derved kan der dannes et større skydække. Kondensationskerner er nødvendige for dannelsen af skyer og man må logisk gå ud fra, at en mulig mangedobling af disse kerner, vil fremme skydannelsen og dermed dæmpe opvarmningen af jorden.
Jeg tror Svensmark har fat i den lange ende, her, og hans seneste forskning viser det jo også, men ingen tør tage hans resultater alvorligt, da det jo ikke huer levebrøds-klima-kleresiet. JyllandsPosten har skrevet om det for lang tid siden, men det kom jo ikke på forsiden, som det burde have været. (Hvem sagde mediestøtte-)
Det er en meget interessant artikel og særligt præsentationen af solpletter og de variationer der forekommer.
Der er bred enighed om, at de 9 varmeste år siden 1880 er i det 21. århundrede.
Isen både nord og syd smelter med stor hast og det er jo helt forkert når man vurderer argumenterne om solen og sol pletter.
I stedet for at forholde dig til det der sker – og der er bred konsensus herom – så lancerer du dette argument, som vil udspille sig fra “startende nu”. Du skriver selv “hvis” og at du “hælder personligt til”. Det lyder ikke særlig videnskabeligt og er letkøbt da du mener vi skal vente i 10 år på at dette sker.
Der er for meget klimatosse i den artikel.
Forklar hvad der foregår lige nu i modstrid med argumenterne om solpletter i stedet for at lade det være en trossag.
tvivler: lidt information kan kun hjælpe.
https://www.nasa.gov/feature/yes-the-sun-is-less-active-no-youre-not-likely-to-notice
Meget “Oplysende” og velskrevet, Artikel, man kan Lære hele Livet, Tak.
Prøv at hør Svensmark, som jo er den førende forsker i verden på solplettter og deres indflydelse på den globalte temperatur, om han har set sine penge i aktier i et firma, der fremstiller pelshuer ;o)
Sandheden er jo, at Svensmark helt er holdt med at nævne AGW (eller mangel på samme) i sine artikler, efter at det er blevet indlysende klart, at solpletter alene slet ikke kan forklare den stigning i temperatur, vi har set det seneste århundrede.
Gad for øvrigt vide, hvordan Svensmark foholder sig til Lansners mildt sagt frimodige fortolkning af hans forskning?
Meget interessante artikler og informationer, som i allerhøjeste grad burde nyde fremme i disse klimatider, der ofte fremstår noget hysteriske.
Hej Frank, En god artikel, men Du er ikke alene om denne advarsel. Prof. Valentina Zharkova på Univ. of Northumbria har i det arbejde, jeg tidligere i dag gav Dig en link om, alene beskrevet TSI variationerne uden at omtale de konskvenser disse variationer havde på klimaet. Jeg tror, at grunden var, at hun tidligere var blevet voldsomt angrebet af klimaabsolutisterne efter et foredrag hun holdt, hvor hun anførte de forventelige klimaeffekter. Jeg har læst en del af disse modsvar og finder, at de stort set alene kritiserer formelle ting og ikke realiteterne. Det vll hun undgå i den af mig tidligere citerede artikel . Trods det kom der fornyede angreb. Så gav hun pokker i det og skrev en stærkt advarende kort artikel, hvis konklusioner jeg tidligere har vist på klimarealisme.dk. Linket er: https://nextgrandminimum/2018/11/22. Du bør læse den.