Her er en foreløbig og langt fra komplet liste over de faktaark, som den nye forening vil tage initiativ til at få udarbejdet:
- Om klimaændringer i fortid og nutid
- Årsager til klimaændringer
- Myten om 97% konsensus
- Om klimamodeller & virkelighed
- Kan kaos modelleres
- Havene er og bliver basiske
- Hvad koster klimaændringer?
- Om klimapolitiske målsætninger.
- Hvad koster den grønne omstilling?
- Biodiversitet & klima
- Forsvinder koralrevene?
- Er isbjørnene i fare?
- Der er ingen klimakatastrofe på vej
- Hvordan måles temperaturen?
- Er det meningsfyldt at tale om en global temperatur
- Hvordan måles havenes vandstand?
- “Pausen” i temp. stigninger
- Klimafølsomhed
- Mad & klima
- Ekstremvejr, hyppighed og omkostninger
- Methangas
- Global kulstofbalance
- CO2 neutrale energikilder, der kan levere energien, når den skal bruges
- Intermitterende energikilder kan ikke løse problemet
- Er det sidste udkald for klimaet?
Danish
“Vedr. klimapolitikkens evt. målsætninger. Hvad er de? Er de realiserbare?”
God ide med disse faktaark, det er der stort behov for.
Hvorvidt der 3r balance mellem ind- og udstråling af varmestråling, kan man måle ude i rummet.
Ved at benytte sig af Stefan-Bolzmanns lov kan man få svaret på om kloden bliver varmere eller ikke.
Der mangler vel bare en plan for den praktiske løsning af opgaven – og financieringen.
Forslag til nyt emne for faktaark:
Er CO2 årsag for eller consekvens af temperatursvingninger?
Noteret, det skal vi have med. I et koplet system er det vel begge dele, men med en overliggende negativ feedback, ellers ville jorden være blevet alt for varm mange gang tidligere
“…som den nye forening vil tage initiativ til at få udarbejdet” – jeg spekulerer over, om det mon er nødvendigt/ønskeligt at ‘genopfinde hjulet’?: Andre er jo forlængst ‘gået foran’, og hovedproblemet forekommer at være, at alt, hvad der blot nærmer sig ‘skepsis’, bliver latterliggjort eller negligeret af DR og de større aviser – hvor Weekendavisen dog i de seneste par uger synes at være i færd med at lægge kursen (lidt?) om!(?).
Men store dele af ‘udredningsarbejdet’ ER vel i grunden allerede gjort, fx. af Global Warning Policy Foundation og -på den hjemlige arena – af eksempelvis Johannes Krüger (samt på den ‘næsten hjemlige’ af Ole Humlum). Jeg mener ikke, at det vil række blot at henvise til disse (og lignende) kilder, men store dele af deres substans bør vel kunne ‘genbruges’ i faktaarkene??
Du har ret i at en masse arbejder er gjort på andre sider, som vi naturligvis skal henvise til/genbruge efter tillladelse, men det er nu rart at have det hele samlet et sted, som er nemt at henvise til og som alle kan bruge når de er i debat rundt omkring.
Jeg vil anbefale at drosle ned for ordet klimaændring. Det er tvivlsomt, om noget har ændret sig fundamentalt. Opvarmning er der, javel. Menneskeskabt i et vist omfang.
Forståelse af, hvad der driver klimaet er stadig i restordre. Vi må pinedød have en hårdkogt gennemgang af de to drivhuseffekter. Jordoverfladen og atmosfæren opvarmes, fordi varme forhindres delvis i at slippe væk.
1) Skulle varm luft fra jordoverfladen finde på at stige til vejrs og på denne måde eksportere sin varme til verdensrummet, vil trykket falde og luften vil afkøles, hvilket vil modvirke afkølingen. Effekten er der, men jeg mangler det kvantitative.
2) Skulle Jorden forsøge at slippe af med varmen ved stråling, napper CO2 en del af energien og fordeler den i atmosfæren. Samme effekt som en dyne, som måske er en bedre model end “drivhus”. Her er der mere styr på det kvantitative.
Eksistensen af de to drivhuseffekter er først for nyligt blevet forstået. Hvilke temperaturbidrag de repræsenterer hver for sig er ukendt.
Modstanden imod drivhuseffekt nr. 2 er fanatisk og repræsenterer et særligt problem. Nogen tror, de har ret til at afvise CO2’s drivhuseffekt alene på grund af uvidenhed og modvilje.
Tommy Jørgart der er nogen misforståelser i det du skriver. Temperatur i gasser svinger med antallet af molekyler som rammer termometeret. Energien i gasser stiger og falder med tryk og temperatur.
“Hellere rig og varm, end kold og fattig”
Er den ikke bedre, Karl Iver?
Rettet, det var en sjuskefejl