Klima i Medier, Klimarealisme i medierne

BBC i knibe

Det britiske TV-selskab BBC havde for et stykke tid siden på sin hjemmeside for skolebørn et opslag beregnet på 10.-klasses elever. Det opridsede positive og negative ting ved den globale temperaturstigning:

Negative følger kunne omfatte:

  • Stigende havniveau pga. smeltende is og varmeudvidelse (en milliard mennesker bor i kystområder)
  • Ændrede mønstre i regnvejret, førende til ørkendannelse i nogle områder og flere oversvømmelser i andre.
  • Flere tilfælde af ekstreme vejrbegivenheder inkl. hedebølger, tørke og voldsom regn. Tropiske storme vil også blive kraftigere og hyppigere.
  • Uddøen af nogle dyrearter pga. ændrede temperaturer.
  • Spredning af sygdomme som f.eks. malaria (yderligere 280 millioner mennesker kunne blive ramt).
  • Ændrede mønstre i landbruget og høstudbytter.
  • Ørkendannelse og oversvømmelser langs kysterne, som fører til mennesker på flugt, hvilket kunne blive årsag til politiske og endda militære konflikter.
  • Skiområder, f.eks. i Alperne, kunne lukke pga. mangel på sne.

Positive følger kunne være:

  • Varmere temperaturer og højere CO2-indhold, der kunne føre til bedre vækst af planter.
  • Nogle dyr kunne have fordel af og trives i et ændret klima.
  • Nye skibsruter, f.eks. Nordvestpassagen kunne blive åbnet.
  • Flere ressourcer, f.eks. olie, kunne blive tilgængelige i områder som Alaska og Sibirien når isen smelter.
  • Fald i energiforbruget pga. et varmere klima.
  • Længere vækstsæsoner kunne føre til højere høstudbytter i de nuværende landbrugsområder.
  • Frosne områder, f.eks. i Canada og Sibirien kunne blive egnet til at dyrke afgrøder.
  • Nye turistmål kunne opstå.

Det gav en forfærdelig ballade på nettet, der var en voldsom reaktion fra klimaeksperter og -aktivister, inkl. the Guardian’s skribent, der skrev, at dette var intet mindre end en skandale. Resultatet var så, at BCC fjernede alle de positive følger af klimaforandringerne, selvom ingen af dem var ukorrekte, og kun medtog det negative. Så var roen genoprettet.

Det er beklageligt og meget betænkeligt, at der slet ikke må skrives noget positivt om klimaet.

https://wattsupwiththat.com/wp-content/uploads/2021/07/Positive-and-negative-impacts-of-climate-change-Climate-change-Eduqas-GCSE-Geography-Revision-.pdf

Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Villi+John+Petersen

    Det er da bemærkelsesværdigt, at samtlige negative følger, som nævnes i BBC teksten er ikke-faktuelle:
    1.Havniveauet stiger ikke med mere end 25 cm pr. 100 år – ubetydeligt i forhold til ebbe- og flod-ændringer på flere meter 2 gange i døgnet.
    2. Der er ikke evidens for flere ørkendannelser – tværtimod er kloden blevet grønnere (NASA). Oversvømmelser har andre grunde end CO2 – f.eks. skovrydning, dræning, asfaltering og uhensigtsmæssig bebyggelse. I Bangladesh sker jordsænkning som følge af massiv kunstvanding, der tømmer grundvandsmagasiner.
    3. Der er mange statistiske kilder, bl.a. NASA, som påviser, at der ikke er mere ekstremt vejr end for 100 år siden.
    4. Der er ingen uddøde arter som følge af temperaturstigningen i de seneste 50-100 år. De få arter, der er uddøde, skyldes jagtpres eller at de levede på små tidligere isolerede øer, der p.gr.a. turisme blev invaderet af “fjendtlige” dyr som rotter og mus.
    5. Spredning af malaria er totalt udokumenteret. Hvis flere i Afrika bliver angrebet af sygdommen, skyldes det sikkert, at befolkningstallet er mere end 10-doblet på 100 år.
    6. “Ændrede mønstrer i landbruget og høstudbyttet” er i sig selv en meningsløs sætning.
    7. Ørkendannelser og oversvømmelser er en tom gentagelse pkt. 2.
    8. “Ingen sne i alperne”. Der har været snerekorder i alperne i vinteren 2020-21.
    Det er således ikke et eneste af de negative følger, der holder vand. Derimod er alle de positive følger reelle nok:
    Planterne har bedre vækstvilkår og de fleste dyr trives også med lidt ekstra varme. Med hensyn til skibsruterne skal der meget mere varme til; men det er da rigtigt, at det kun ville være positivt, hvis al isen ved nordpolen smelter. Fald i energiforbruget og længere vækstsæsoner er også virkelige og positive følger. Hvis områder i Canada og Sibirien bliver mere frostfri, kan de muligvis udnyttes af græsædende dyr, som køer og får. Turismen er mere tvivlsom.
    Det er altså kun de bortcensurerede følger, der er faktuelle. Trist for folkeoplysningen.

  2. Jens Elkjær

    Spørgsmålet er, om centrale mediers generelt meget biased håndtering og formidling af “klimastoffet” hører sig hjemme i et demokratisk samfund?

    Det er naturligvis et kontroversielt spørgsmål, men det er jo også meget kontroversielt, hvis vi træffer vidtrækkende beslutninger, der ikke er baseret på et rationelt beslutningsgrundlag. Dette kan nemlig have katastrofale følger for mennesker, natur, samfund – ja for hele kloden, de kommende generationer osv osv.

    Sagt med andre ord: I stedet for “klimakrise” skal vi måske i stedet introducere “klimakrisekrise”, hvor det er fortællingen (myten?) om klimakrisen, der er den egentlig krise?

  3. H.+C.+Hansen

    Vi befinder os åbenbart midt i et klimadiktatur. Jeg synes det er meget trist, at vi ikke er klogere.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*