Danske journalister læser normalt New York Times eller den engelske The Guardian, hvis de skal orientere sig om, hvad der foregår i det store udland. De to aviser vil ikke udgøre nogen fare for at rokke ved de faste overbevisninger om tingenes rette sammenhæng. Dette gælder også klimaet, hvor alarmismen altid kan få en tand mere.
Det har den fået i mange år. For 25 år siden havde New York Times følgende godbid til sine læsere:
Jorden er trådt ind i en periode med klimaforandringer, der sandsynligvis vil medføre vidtrækkende økonomiske, sociale og miljømæssige skader over det næste århundrede, hvis udledningerne af drivhusgasser ikke bliver reduceret, ifølge eksperter, der rådgiver Verdens regeringer.
Nogle af de forudsete effekter af klimaforandringerne dukker formentligt op nu for første gang eller med stigende tydelighed. En af forudsigelserne inkluderer en kontinuert stigning i det gennemsnitlige globale havniveau, hvilket forventes at stige med 50 cm frem til år 2100. Ved den mest sandsynlige stigningstakt, vil de fleste af strandene på USA’s Østkyst være forsvundet om 25 år.
Tja, strandene er der endnu, her 25 år senere, og folk bader lystigt, som de altid har gjort. Det har New York Times dog tilsyneladende ikke lært noget af. For nyligt offentliggjorde de udtalelser fra en klimaaktivist Ezra Klein, der advokerer kraftigt for såkaldt geoengineering, hvor vi skal skrue ned for solens stråler ved at sende en masse partikler op i atmosfæren.
Samtidigt tilrådede avisen boligkøbere at de skulle inkludere ”klimarisici”, når de var i gang med at vurdere en ejendom, de overvejer at købe. Her skulle man bl.a. tænke på risikoen for klimafremkaldte naturkatastrofer i området og deres indflydelse på husets værdi.
New York Times indskriver sig ellers her i den efterhånden meget lange liste over fejlslagne forudsigelser om klimakatastrofer i den nære fremtid. Men bare rolig, der er flere, hvor de kommer fra!
Danish