Når man gerne vil overbevise folk om, at klodens temperatur stiger drastisk, og at det er noget, man kan mærke i alle egne af Verden, så er det mindre hensigtsmæssigt, når der pludseligt kommer nogle usædvanligt kolde vintermåneder. Dem havde vi i år både her i Europa og i USA, hvor bl.a. Texas druknede i is og sne.
Det var jo derfor mere end forventeligt, at der ville dukke teorier op, gående ud på at det er den globale opvarmning, der netop forårsager de kolde vintre. Teorien kom for en del år siden, og bl.a. har selveste Michael Mann støttet den varmt.
Teorien er baseret på antagelsen om, at hvis Arktis er koldt, vil de vinde, der cirkler rundt på den nordlige halvkugle, være stabile, og de vil holde kulden væk fra sydligere breddegrader. Opvarmningen af Arktis bevirker nu, at disse vinde svækkes og derved ikke mere kan holde på kulden, der vil drive sydpå. Keine Hexerei, nur Behändigkeit, og så hænger alt – kulde eller varme – igen sammen med den CO2-forårsagede globale opvarmning.
Nu er der ny forskning, der drager denne teori i tvivl. Modelberegninger kan ikke få den såkaldte polære jetstrøm til at blive svækket mere end ca. 10 %, selv ikke i en situation omkring 2050, hvor store dele af isen omkring Nordpolen er smeltet. Derved skulle det slet ikke være muligt at få så kolde vintre, pga. ændringer i jetstrømmen. Og p.t. har vi jo kun et beskedent istab i Arktis, og så er svækkelsen helt usandsynlig.
I disse uger bølger diskussionen frem og tilbage, modstandere af de nye forskningsresultater har påpeget, at ovennævnte modelresultater ikke stemmer overens med virkeligheden på andre punkter, så måske er den polære jetstrøm alligevel på vej til at blive lidt ujævn.
Det kan selvfølgeligt også tænkes, at de kolde vintre, vi havde her i år, bare er et udslag af – vejret.
Danish
Om vejr-rekorder:
Uanset hvilke og hvor mange kolde vintre, kolde forår, kolde somre og/eller kolde efterår, der indtræffer de næste mange år, vil det let kunne afvises som netop et resultat af “klimakatastrofen”, ultimativt “the tipping point”. Det samme gælder diverse rekorder såsom “vådeste april”, koldeste maj” o.s.v., som Sebastian Mernild jo mener at kunne forklare som en logisk følge af “klimakatastrofen”.
Jeg er født i 1942 og kan ikke mindes eet eneste år, hvor der ikke har været den ene eller den anden “rekord” – eller flere. I 1975 og 1976 havde vi de varmeste somre. I oktober 1976 var der i Virum 0 = NUL solskinstimer. Dengang var det vist journalister, der jagede rekorderne. Men det var før klimahysteriet; dengang hældede de fleste klimatologer vist til, at vi var på vej mod en ny istid.
I dag synes det, som om vejrprofeterne har overtaget den rekord-jagende rolle. Hver gang en måned går på hæld, står de frem på TV og forklarer månedens rekorder udfra ”klimakatastrofen”. Hvordan skal ”almindelige mennesker” kunne andet end at blive opskræmt, og f.eks. som ”Den grønne studenterbevægelse” gå i (en uges) sultestrejke på Christiansborg Slotsplads, når nu vi andre nu ”ikke er til at råbe op”?
Den kontroversielle Astrofysiker og vejrmand Piers Corbyn har udarbejdet sin SLAT (Solar Lunar Activity Theory) netop baseret på, at klimaet på Jorden er reguleret af Solens magnetiske udstråling, moduleret af Månens position. Den magnetiske udstråling regulerer jetstrømmene omkring polerne. Når Solens magnetiske udstråling falder, bliver jetstrømmene “slappe” med store “udposninger”, som fører kold polarluft mod tempererede områder og varm luft fra de temperede områder mod polerne. Solens 22 års magnetiske cyklus moduleres med månens 18,6 år cyklus og bevirker en ca. 60 års cyklus med perioder med stigende og faldende temperaturer. Bruges denne viden, vil vi se et nyt temperaturminimum omkring 2035, hvilket Zharkova via hendes teori om solens dynamo også er kommet frem til. Det kommende minimum er forøvrigt opkaldt Eddy minimum.
Holder disse forudsigelser stik, vil en omlægning til ny grøn energi komme i meget store udfordringer, idet vi vil få længere og koldere vintre, hvor vi får behov for meget mere energi til opvarmning, og hvor det kan være svært at nå at høste vore afgrøder. Til gengæld vil vi allerede omkring 2050 igen være på vej ud af den kolde periode.
Det bliver spændende at se, om vi på baggrund af disse forudsigelser endelig kan få videnskaben ud af politisk styring og kontrol, og få nedjusteret CO2’s betydning for klimaet på Jorden.
mvh
SteenR