Ingen klima-nødsituation

Den følgende tekst er en oversættelse af en artikel skrevet af klimaforskerne Richard Lindzen og William Happer, og oprindeligt offentliggjort i National Review.

Amerikanere skal ikke drives som lemminger ind i et katastrofalt klimakorstog.

Ved igen at forpligte USA til Paris-aftalen og ved at signalere meget tydeligt, at “klima” vil være centralt i dens politik, har Biden-administrationen tilsluttet sig andre regeringer i korstoget mod en formodet “klima-nødsituation”. Vi bruger ordet “korstog” med velberådet hu, da vanviddet i forbindelse med klimasagen ligner middelalderens korstog mod fremmede vantro og hjemlige kættere. Vi har i dag endda et børneklimakorstog.

Middelalderlige korsfarere ville synge Deus Vult, eller “Det er Guds vilje” – det ultimative slogan for signalering af dyd. Få ledere i middelalderens Europa kunne modstå fristelsen til at deltage i korstogene. Den middelalderlige elite kunne stole på jordiske belønninger oven i deres himmelske skatte. Guds fjender – og småfolk – betalte regningerne.

Nogle klimakorsfarere har påberåbt sig himlens mandat, og andre bruger sprog, der minder alt for meget om den gang. Men de fleste hævder at følge videnskabens bud.

Vi er begge forskere, der kan bevidne, at forskningslitteraturen ikke understøtter påstanden om en klima-nødsituation. Der er heller ikke nogen. Ingen af de grelle forudsigelser – farligt accelererende stigning i havniveauet, stadig mere ekstremt vejr, mere dødbringende skovbrande, hidtil uset opvarmning osv. – er mere præcise end de ild- og svovlprædikener, der blev brugt til at fremkalde fanatismen i middelalderens korsfarere.

Sande troende hævder, at denne nødsituation kun kan afværges ved at eliminere drivhusgasemissionerne. Drivhusgasser inkluderer allestedsnærværende vanddamp, metan, lattergas og frem for alt CO₂, en gas, der frigives, når fossile brændstoffer afbrændes til transport, genererer elektricitet og bruges til at fremstille alverdens produkter til det moderne liv.

Drivhusgasser i atmosfæren lader sollys varme jordens overflade. Men de absorberer noget af varmestrålingen fra overfladen og atmosfæren, som ellers ville køle mere effektivt ved at forsvinde direkte ud i rummet. Drivhusgasser – og skyer – holder jordens overfladetemperatur snesevis af grader celsius varmere, end den ville være uden dem.

Indtil videre har klimakorsfarere afstået fra at dæmonisere vanddamp og skyer, som ellers yder langt det største bidrag til jordens opvarmning. CO₂, dæmoniseret som “kulstofforurening”, er en usandsynlig skurk. Grønne planter bruger energien fra sollys til at fremstille sukker og andre af livets organiske molekyler ud fra CO₂ og vandmolekyler. Et biprodukt af fotosyntese er ilten i vores atmosfære. Hvert menneske udånder cirka to pund af det “forurenende” CO₂ hver dag.

Ingen videnskabsmand, der er fortrolig med strålingsoverførsel, benægter, at mere CO₂ sandsynligvis vil forårsage en opvarmning af jordens overflade. Men opvarmningen vil være lille og gavnlig. Faktisk viser historien, at højere temperaturer på nogle få grader celsius – som forlængede vækstsæsonen – har været gode for menneskeheden. Den klassiske romerske civilisations guldalder fandt sted i en varm periode. Kølige perioder, der var ledsaget af barbariske invasioner, hungersnød og plager, var slemme. Barbara Tuchman karakteriserer sådanne perioder som “det katastrofale 14. århundrede” i sin bog, ”A Distant Mirror” [dansk: ”Et Fjernt Spejl”].

Mere CO₂ vil helt sikkert øge produktiviteten i landbrug og skovbrug. I løbet af det sidste århundrede er jorden allerede blevet mærkbart grønnere som et resultat af den beskedne stigning i CO₂ fra ca. 0,03 procent til 0,04 procent af molekylerne i atmosfæren. Mere CO₂ har også bidraget væsentligt til de øgede landbrugsudbytter i de sidste 50 år. Den gunstige effekt på planter af mere CO₂ er dokumenteret i hundredvis af videnskabelige undersøgelser.

Vanddamp og skyerne, der kondenserer fra den, varmer jordens overflade mindst fire gange mere end CO₂ gør. Klimadata fra fortiden viser ringe sammenhæng mellem CO₂ og klima, hvilket tyder på, at virkningerne af CO₂ faktisk er marginale. En fordobling af CO₂-koncentrationer alene bør øge jordens overfladetemperatur med ca. 1 ^oC. Klimakorsfarere bruger computermodeller, der inkluderer skyer, konvektiv varmeoverførsel i atmosfæren og havene samt andre faktorer til at hævde, at “positive tilbagekoblinger” øger den forventede opvarmning til 4,5 ^oC eller mere. Det antages at de direkte konsekvenser af enhver ændring forstærkes. Dette krænker dog Le Chateliers princip, der siger, at “når et system i ligevægt forstyrres, vil det tilpasse sig for at mindske den ændring, der er foretaget i det.”

Korsfarere kan lide at hævde, at klimaet er i modstrid med Le Chateliers princip og har “tippepunkter”. I betragtning af de meget højere og skiftende niveauer af CO₂, der var tilstede over meget af jordens historie, er det usandsynligt, at livet ville have overlevet, hvis sådanne tippepunkter eksisterede.

Hverken nutidige observationer eller den geologiske viden understøtter computerbaserede påstande om, at CO₂ er ”kontrolknappen” for jordens klima. Opvarmninger, der ligner eller er større end den nuværende, er blevet observeret mange gange inden for de seneste par årtusinder, hvor der var en ubetydeligt brug af fossile brændstoffer. For tusind år siden var Grønland betydeligt varmere end i dag og det muliggjorde, at de nordiske landmænd kunne dyrke afgrøder som f.eks. byg, hvilken slet ikke kan dyrkes der nu på grund af kulden.

I et andet udslag af korsfarer-ildhu ønsker nogle klimakrigere at fjerne traditionelt landbrug og husdyrhold, fordi de er kilder til udledning af de mindre drivhusgasser, såsom metan fra drøvtyggende kvæg, rismarker osv., og lattergas, hovedsageligt fra brug af gødning. (I denne sammenhæng skal ordet “mindre” forklares: Opvarmningen pr. tilsat metanmolekyle er ca. 30 gange større end opvarmningen pr. tilsat CO₂-molekyle. CO₂-molekyler udledes til atmosfæren med 300 gange hastigheden af udledningen af metanmolekyler. Så opvarmningen, der tilføjes hvert år fra metan, er ca. 10 gange mindre end den lille opvarmning fra kuldioxid.) Dette kan true levebrødet for landmænd i lande, hvis regeringer har underskrevet Paris-aftalen. Men som nævnt ovenfor er opvarmningen fra metan kun en tiendedel af den beskedne, gavnlige opvarmning fra mere CO₂.

Korstoget mod metan og lattergas vil være smertefuldt og uden gevinst for landmænd og for dem, der spiser deres produkter.

En seriøs gennemgang af politisk klimavidenskab skulle være sket for længe siden. Korsfarere vil fortsætte med at svare, at ”videnskaben ligger fast, det er tid til at handle!” Men ægte videnskab ligger aldrig fast, og videnskabelig sandhed afgøres heller ikke af konsensus eller politiske diktater. Enighed med observationer er målestokken for videnskabelig sandhed. Klimamodellerne forudsiger to eller tre gange mere opvarmning, end der er set. De er allerede blevet falsificeret. En kommende bog af fysiker og New York University professor Steven Koonin: ”Unsettled”, blotlægger overbevisende nogle af de problemer, som en gennemgang af høj kvalitet ville afsløre.

Der er ikke nogen klima-nødsituation. Amerikanere bør ikke drives med i et katastrofalt klimakorstog. De middelalderlige korstog gjorde langt mere skade end gavn, ødelagde livet for mange anstændige mennesker af alle trosretninger og efterlod en bitter arv, der komplicerer internationale relationer og social harmoni den dag i dag. Et klimakorstog, der ødelægger økonomier og i sidste ende menneskeliv, vil være lige så dårligt eller værre.

https://www.nationalreview.com/2021/04/climate-emergency-not-so-fast/