Debatindlæg, Klimapolitik

Ingen klima-nødsituation

Den følgende tekst er en oversættelse af en artikel skrevet af klimaforskerne Richard Lindzen og William Happer, og oprindeligt offentliggjort i National Review.

Amerikanere skal ikke drives som lemminger ind i et katastrofalt klimakorstog.

Ved igen at forpligte USA til Paris-aftalen og ved at signalere meget tydeligt, at “klima” vil være centralt i dens politik, har Biden-administrationen tilsluttet sig andre regeringer i korstoget mod en formodet “klima-nødsituation”. Vi bruger ordet “korstog” med velberådet hu, da vanviddet i forbindelse med klimasagen ligner middelalderens korstog mod fremmede vantro og hjemlige kættere. Vi har i dag endda et børneklimakorstog.

Middelalderlige korsfarere ville synge Deus Vult, eller “Det er Guds vilje” – det ultimative slogan for signalering af dyd. Få ledere i middelalderens Europa kunne modstå fristelsen til at deltage i korstogene. Den middelalderlige elite kunne stole på jordiske belønninger oven i deres himmelske skatte. Guds fjender – og småfolk – betalte regningerne.

Nogle klimakorsfarere har påberåbt sig himlens mandat, og andre bruger sprog, der minder alt for meget om den gang. Men de fleste hævder at følge videnskabens bud.

Vi er begge forskere, der kan bevidne, at forskningslitteraturen ikke understøtter påstanden om en klima-nødsituation. Der er heller ikke nogen. Ingen af de grelle forudsigelser – farligt accelererende stigning i havniveauet, stadig mere ekstremt vejr, mere dødbringende skovbrande, hidtil uset opvarmning osv. – er mere præcise end de ild- og svovlprædikener, der blev brugt til at fremkalde fanatismen i middelalderens korsfarere.

Sande troende hævder, at denne nødsituation kun kan afværges ved at eliminere drivhusgasemissionerne. Drivhusgasser inkluderer allestedsnærværende vanddamp, metan, lattergas og frem for alt CO2, en gas, der frigives, når fossile brændstoffer afbrændes til transport, genererer elektricitet og bruges til at fremstille alverdens produkter til det moderne liv.

Drivhusgasser i atmosfæren lader sollys varme jordens overflade. Men de absorberer noget af varmestrålingen fra overfladen og atmosfæren, som ellers ville køle mere effektivt ved at forsvinde direkte ud i rummet. Drivhusgasser – og skyer – holder jordens overfladetemperatur snesevis af grader celsius varmere, end den ville være uden dem.

Indtil videre har klimakorsfarere afstået fra at dæmonisere vanddamp og skyer, som ellers yder langt det største bidrag til jordens opvarmning. CO2, dæmoniseret som “kulstofforurening”, er en usandsynlig skurk. Grønne planter bruger energien fra sollys til at fremstille sukker og andre af livets organiske molekyler ud fra CO2 og vandmolekyler. Et biprodukt af fotosyntese er ilten i vores atmosfære. Hvert menneske udånder cirka to pund af det “forurenende” CO2 hver dag.

Ingen videnskabsmand, der er fortrolig med strålingsoverførsel, benægter, at mere CO2 sandsynligvis vil forårsage en opvarmning af jordens overflade. Men opvarmningen vil være lille og gavnlig. Faktisk viser historien, at højere temperaturer på nogle få grader celsius – som forlængede vækstsæsonen – har været gode for menneskeheden. Den klassiske romerske civilisations guldalder fandt sted i en varm periode. Kølige perioder, der var ledsaget af barbariske invasioner, hungersnød og plager, var slemme. Barbara Tuchman karakteriserer sådanne perioder som “det katastrofale 14. århundrede” i sin bog, ”A Distant Mirror” [dansk: ”Et Fjernt Spejl”].

Mere CO2 vil helt sikkert øge produktiviteten i landbrug og skovbrug. I løbet af det sidste århundrede er jorden allerede blevet mærkbart grønnere som et resultat af den beskedne stigning i CO2 fra ca. 0,03 procent til 0,04 procent af molekylerne i atmosfæren. Mere CO2 har også bidraget væsentligt til de øgede landbrugsudbytter i de sidste 50 år. Den gunstige effekt på planter af mere CO2 er dokumenteret i hundredvis af videnskabelige undersøgelser.

Vanddamp og skyerne, der kondenserer fra den, varmer jordens overflade mindst fire gange mere end CO2 gør. Klimadata fra fortiden viser ringe sammenhæng mellem CO2 og klima, hvilket tyder på, at virkningerne af CO2 faktisk er marginale. En fordobling af CO2-koncentrationer alene bør øge jordens overfladetemperatur med ca. 1 oC. Klimakorsfarere bruger computermodeller, der inkluderer skyer, konvektiv varmeoverførsel i atmosfæren og havene samt andre faktorer til at hævde, at “positive tilbagekoblinger” øger den forventede opvarmning til 4,5 oC eller mere. Det antages at de direkte konsekvenser af enhver ændring forstærkes. Dette krænker dog Le Chateliers princip, der siger, at “når et system i ligevægt forstyrres, vil det tilpasse sig for at mindske den ændring, der er foretaget i det.”

Korsfarere kan lide at hævde, at klimaet er i modstrid med Le Chateliers princip og har “tippepunkter”. I betragtning af de meget højere og skiftende niveauer af CO2, der var tilstede over meget af jordens historie, er det usandsynligt, at livet ville have overlevet, hvis sådanne tippepunkter eksisterede.

Hverken nutidige observationer eller den geologiske viden understøtter computerbaserede påstande om, at CO2 er ”kontrolknappen” for jordens klima. Opvarmninger, der ligner eller er større end den nuværende, er blevet observeret mange gange inden for de seneste par årtusinder, hvor der var en ubetydeligt brug af fossile brændstoffer. For tusind år siden var Grønland betydeligt varmere end i dag og det muliggjorde, at de nordiske landmænd kunne dyrke afgrøder som f.eks. byg, hvilken slet ikke kan dyrkes der nu på grund af kulden.

I et andet udslag af korsfarer-ildhu ønsker nogle klimakrigere at fjerne traditionelt landbrug og husdyrhold, fordi de er kilder til udledning af de mindre drivhusgasser, såsom metan fra drøvtyggende kvæg, rismarker osv., og lattergas, hovedsageligt fra brug af gødning. (I denne sammenhæng skal ordet “mindre” forklares: Opvarmningen pr. tilsat metanmolekyle er ca. 30 gange større end opvarmningen pr. tilsat CO2-molekyle. CO2-molekyler udledes til atmosfæren med 300 gange hastigheden af udledningen af metanmolekyler. Så opvarmningen, der tilføjes hvert år fra metan, er ca. 10 gange mindre end den lille opvarmning fra kuldioxid.) Dette kan true levebrødet for landmænd i lande, hvis regeringer har underskrevet Paris-aftalen. Men som nævnt ovenfor er opvarmningen fra metan kun en tiendedel af den beskedne, gavnlige opvarmning fra mere CO2.

Korstoget mod metan og lattergas vil være smertefuldt og uden gevinst for landmænd og for dem, der spiser deres produkter.

En seriøs gennemgang af politisk klimavidenskab skulle være sket for længe siden. Korsfarere vil fortsætte med at svare, at ”videnskaben ligger fast, det er tid til at handle!” Men ægte videnskab ligger aldrig fast, og videnskabelig sandhed afgøres heller ikke af konsensus eller politiske diktater. Enighed med observationer er målestokken for videnskabelig sandhed. Klimamodellerne forudsiger to eller tre gange mere opvarmning, end der er set. De er allerede blevet falsificeret. En kommende bog af fysiker og New York University professor Steven Koonin: ”Unsettled”, blotlægger overbevisende nogle af de problemer, som en gennemgang af høj kvalitet ville afsløre.

Der er ikke nogen klima-nødsituation. Amerikanere bør ikke drives med i et katastrofalt klimakorstog. De middelalderlige korstog gjorde langt mere skade end gavn, ødelagde livet for mange anstændige mennesker af alle trosretninger og efterlod en bitter arv, der komplicerer internationale relationer og social harmoni den dag i dag. Et klimakorstog, der ødelægger økonomier og i sidste ende menneskeliv, vil være lige så dårligt eller værre.

https://www.nationalreview.com/2021/04/climate-emergency-not-so-fast/

Del på de sociale medier

6 Comments

  1. Ingrid Schmall

    Da mussten sie aber 800 Jahre zurückgehen um einen Vergleich der “Klimareligion” mit Christlichen Religion zu starten. Aktueller sind doch korangläubige Muslime die gerade dabei sind Sure 9,5. Wenn die heiligen Monate (Ramadan) vorbei sind…”Tötet die Ungläubigen, wo immer ihr sie findet, packt sie und ergreift sie und lauert ihnen in jedem Hinterhalte auf.” zu fordern und durchzuführen. In Sure 5 kann man lesen, warum Juden und Christen, die nicht an Mohammed und den Koran glauben, alle Ungläubige sind, die dort sogar als Affen und Schweine bezeichnet werden. Sure 5,60.
    Mir wäre es lieber, wenn die Diskussion sachlich, wissenschaftlich bliebe, die Erde ca. 4,7 Mrd.Jahre um die Sonne kreist, die Erde keine Scheibe ist und die Sonne nicht in einer schlammigen Quelle im Westen untergeht. Koran Sure 18,86.
    Religion ist zu unwissenschaftlich. Da sieht man weder den Kaiser, noch seine Kleider.

  2. Jacob L. Marquard

    Hej Søren,

    for bedre at forstå hvad korstogene egentlig var og hvorfor de blev startet ville det være en god idé at læse bogen “Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv” skrevet af Michael Pihl og Jesper Rosenløv. Korstogene blev startet som modoffensiv mod en islamisk invasion. Som alle krige var det i sagens natur ikke særligt kønt, men at fremstille korstogene som en ensidigt startet krig uden provokation af nogle magtgale mennesker (det var de måske også) er at se bort fra tiden før korstogene startede.

    Just saying

    • Søren Hansen

      Hej Jacob,
      Jeg har ikke læst den bog, du nævner her, men mange andre om perioden. At islam havde bredt sig over dele af Mellemøsten er rigtigt nok, men det, der for alvor fik korstogene i gang, var et brændende ønske om at befri Det Hellige Land, dvs. Jerusalem og omegn. Paverne den gang så en mulighed for at styrke deres egen magt ved at kanalisere alle stormændenes energi og kræfter i den retning – styret og inspireret af kirken. Sammenligningen med dagens “klimakorstog” er ikke helt ved siden af.

    • Per Dalgaard

      Fuldstændig enig med Jacob L. M.
      Ærgerligt, at Søren Hansen ikke er bekendt med disse fakta. Muslimernes slagtning af de kristne, og erobringen af Jerusalem, var en væsentlig og aldeles retfærdig årsag de tre korstog.
      Og det er en fortrinlig bog, denne “Korstogene – islams ekspansion og kristen modoffensiv” skrevet af Michael Pihl og Jesper Rosenløv.

  3. Peer Larsen

    Problemet er bare, Peder, at I dag siger barnet, at kejseren har det fineste tøj på.
    Hvordan får vi barnet til at genopdage fornuften og den kritiske sans?

  4. Peder Kruse

    Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde: “Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse! hvilket dejligt slæb han har på kjolen! hvor den sidder velsignet!” Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum. Ingen af kejserens klæder havde gjort sådan lykke.

    “Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn. “Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.

    “Men han har jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: “Nu må jeg holde processionen ud.” Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var.

Skriv et svar til Søren Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*