Her er en rapport, der med al ønskelig tydelighed viser, hvor galt det står til med klimavidenskaben. Rapporten er temmelig lang, men her følger en oversættelse af sammendraget (executive summary) i starten:
Tusinder af økonomer har brugt år eller tiår på at studere sammenhængen mellem klimaforandringer og de økonomiske systemer, der danner grundlaget for vores moderne livsførelse. Disse eksperters meninger kan hjælpe med til at klarlægge, hvordan klimaforandringer mest sandsynligt vil berøre vores samfund og økonomi, og hvordan politikerne bør gribe reduktionen af drivhusgasser an.
Vi udførte en stor verdensomspændende undersøgelse af klima-økonomi, som vi sendte til alle økonomer, som har udgivet klima-relateret forskning i de mest velansete akademiske tidsskrifter; 738 svarede. Så vidt vi ved, er det den største ekspertundersøgelse, der nogensinde er foretaget vedrørende klimaforandringernes økonomi. Resultaterne viser en overvældende konsensus om at omkostningerne ved ikke at gøre noget ved klimaforandringerne er højere, end hvis der tages aktion, og at omgående aggressive reduktioner i udledningen er økonomisk ønskelige.
Svarene viste slående niveauer af bekymring over klimafølgerne; anslåede tab i bruttonationalprodukter og en reduktion i den økonomiske vækst på langt sigt, og de forudså, at klimafølgerne vil forværre økonomisk ulighed både fra nation til nation og indenfor de fleste lande. Økonomerne, der svarede, udtrykte også optimisme vedrørende levedygtigheden og omkostningerne ved mange nul-udlednings teknologier. Og der var bred enighed om, at aggressive mål om at nå nulemissioner i 2050 ville være retfærdiggjort af cost/benefit analyser.
Det viser sig, at spørgeskemaet blev udsendt til i alt 2169 økonomer, så svarprocenten var kun 34 %. Det gør jo straks undersøgelsen lidt mindre repræsentativ.
Spørgsmålene er også i et vist omfang ledende. F.eks. kan der kun kommenteres på scenarier med meget voldsomme temperaturstigninger. I spørgsmålet om den vedvarende energi nævnes det, at priserne på sol og vind er faldet meget – hvilket de jo kun er, når man ikke tænker den nødvendige backup ind i prisen. I forbindelse med klimaforandringer omtales de begivenheder, vi har haft i 2020, som ”uden fortilfælde”. Hvilke begivenheder?
Man kan således nok forvente, at det er de mest ”troende”, der har gjort sig den ulejlighed at svare på spørgeskemaet, og derved er det let at opnå en ”konsensus”. Men samtidigt er det klart, at mange af økonomerne ikke har haft forudsætninger for at svare på flere af spørgsmålene, så det har mere været mavefornemmelser – hvilket igen fremmer ”konsensus”.
Men konsensus hører ikke hjemme i videnskaben og er ikke et argument i en videnskabelig dialog.
Ikke desto mindre refereres der allerede til denne rapport i andre artikler, der har de samme interesser i sagen.
https://policyintegrity.org/files/publications/Economic_Consensus_on_Climate.pdf
Danish