Paris-aftalen og de rige landes ambitiøse klimamål giver i virkeligheden ikke så meget mening, fordi nogle af verdens største udledere af CO2 har lov til at fortsætte med at forøge deres brug af fossile brændstoffer i de kommende år. Det gælder f.eks. Kina, hvor rekordmange kulfyrede kraftværker bliver bygget og sat i drift i disse år.
En anden nation med store planer om forøget brug af kul er Indien. Landet har en stor og hastigt voksende befolkning kombineret med udbredt fattigdom. Netop den manglende adgang til en stabil elforsyning er medvirkende til den omfattende armod i landet.
Selvfølgeligt er det noget, regeringen i verdens folkerigeste demokrati ikke kan ignorere. Men planerne om en kraftig udbygning af elproduktionen støder på kraftig modstand fra klimabevidste vesterlændinge, der ikke forsømmer nogen lejlighed til at belære den indiske regering om de farlige klimaforandringer, som landet vil forårsage.
Dette er en kilde til stærk irritation, ikke blot i Indien men i øvrigt også i Kina og i mange afrikanske stater, der ligeledes ved hjælp af kulfyrede kraftværker øjner en chance for markante forbedringer i befolkningernes levevilkår.
I Indien er klimaforkæmperne så begyndt at gå en anden vej, som beskrevet i vedlagte artikel. Man starter med at lade et medie: Bloomberg bringe en historie om, at topembedsmænd i den indiske regering diskuterer, om der skal opstilles et mål om nul-udledninger i midten af århundredet. Snedigt nok bliver der ikke nævnt nogen navne på disse topembedsmænd.
Dernæst kommer Bloomberg med en historie om, at embedsmænd tæt på præmiereminister Modi er ved at lægge planer for opnåelsen af nul-udledning i 2050, ti år før Kina (måske) har lovet at nå det. Det nævnes, at Modi kan forvente betydelig modstand mod initiativet.
I en opfølgning 6 dage senere, citeres en ny rapport, der fastslår, at Indien må udfase sine kulfyrede elværker for at nå målet om nul udledninger i 2050. To dage senere nævnes det, at Indien er under voksende pres for at forbedre sine klimamål, og det har tvunget regeringen til at diskutere et nul-emissionsmål.
Desværre har Indien samtidigt påbegyndt en ny runde auktioner over rettigheder til kulminedrift, i et forsøg på at få flere private investorer på banen. Ovennævnte rapport beklager, at regeringen således udsender uklare signaler på et tidspunkt, hvor Indien bør ryste sig fri af sin afhængighed af kul.
Fra anden side er det så blevet afsløret, at alle Bloombergs historier om interne overvejelser i regeringstoppen ikke er blevet bekræftet fra officielt hold, og ikke har noget på sig i virkeligheden. Direkte adspurgt nægter Bloomberg-folkene at oplyse navnene på de topembedsmænd, de har skrevet om.
Imens holder Indiens regering fast i sine udviklingsplaner, der skal skabe beskæftigelse og forbedre økonomien, og der er ikke noget realistisk alternativ til en udbygning af elforsyningen baseret på kul. P.t. er 36 GW kapacitet under bygning og andre 29 GW i planlægningsfasen.
Samtidigt sætter Indien gang i mere import af olie og gas. Alt sammen for at fremme den økonomiske udvikling, landet har så desperat brug for, frem for en tvivlsom ”grøn omstilling” udtænkt af velhavende personer fra Europa eller USA, der har deres på det tørre. For Indien har den grønne omstilling ikke nogen praktisk værdi, den vil snarere forarme landet, og det vil inderne ikke stå model til.
https://wattsupwiththat.com/2021/04/11/india-ignores-media-preaching-on-net-zero-carbon/
Danish