Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.
Af Rasmus Toft-Petersen
Også bragt på Facebook:
Nogle gange virker det som om klimadebatten er ved at løbe af sporet, både under- og overdrivelserne pibler frem.
Forskerstanden bidrager i overraskende grad til overdrivelserne. Selvom det konstant bliver understreget, at man skal bygge sin politik på en solid konsensus, skal enhver enkeltmåling, computersimulation eller hypotese der giver anledning til mere bekymring og frygt, præsenteres som resultater skrevne i sten, som man skal handle på i politiske kredse. Uanset hvor meget de afviger fra førnævnte konsensus. Tipping point hypoteser, simulationer af skydannelser, enkelte målinger af gletscheres smeltehastighed, samt enkeltstudier af insektbestanden bliver oversolgt som politisk relevante, to minutter efter artiklen er kommet ud.
Tit skal der også glasur på konklusionerne. Der er entomologer der spår insektapokalypser indenfor 100 år. Vi har glaciologer, der fortæller om hvordan det på papiret kunne være økonomisk effektivt at blokere for varme havstrømme ved Antarktis, for at forhindre oversvømmelsen af flere hundrede storbyer (nogen burde lave en film). En professor i vandmiljø bringer det i spil at flytte hovedstaden til Roskilde. Ro på battet, I er to yderligere overdrivelser fra at foreslå at flytte til Mars.
For symmetriens skyld er det heller ikke lutter lagkage, det der kommer fra den modsatte fløj. Ja, der er andre årsager til klimaforandringer end CO2, men det er jo ikke rigtigt et argument for andet end øget usikkerhed, hvis ikke man entydigt forstår dem alle. Ja, det har været varmere tidligere, men det gør det ikke problemfrit, at klimaet ændrer sig hurtigt nu, med vores byer, infrastruktur og landbrug. Og nej, drivhuseffekten og klimaforandringer er ikke ’bare teorier’, men også observationer.
Videnskaben har før taget fejl, men det er jo ingen grund til at afskrive videnskaben som kilden til den bedst tilgængelige information om naturen. Og det er sjovt nok altid de ubekvemme resultater, der skal sammenlignes med frenologi. Man kan også tage fejl i begge retninger, og problemets omfang kan både vise sig at være mindre eller større end vi lige nu går og tror. Klimaforskere virker i øvrigt til at være klar over, at der kun er 4 CO2-molekyler ud af 10.000 i atmosfæren og at klimaforandringer kan have andre årsager end CO2.
Det behøver ikke at være alt eller intet, klimaforandringer kan godt være et stort globalt problem (måske det sværeste at løse) blandt andre, uden at være civilisationens undergang.