I starten af januar var det ved at gå galt med elforsyningen i Europa. En fordelingsstation i Kroatien koblede ud og derved blev dele af det europæiske net overbelastet. Som konsekvens faldt frekvensen af vekselstrømmen, der ellers skal holdes konstant på 50 svingninger i sekundet (hertz). Den faldt med 0,25 hertz og det er tæt på at være katastrofalt i en elforsyning, og kunne have ført til massive strømsvigt over store dele af kontinentet.
Faren for at vi får flere hændelser af den type øges i disse år, fordi konventionelle kraftværker bliver nedlagt på stribe og erstattet af sol og vind. Som vi nævnte forleden er en konventionel generator (fyret med fossile brændsler eller kernekraft) stor og tung og snurrer hurtigt rundt. Selvom energiforsyningen til den et øjeblik bliver for lille, vil den blive ved med at snurre, og der er tid til at regulere energien til den. Det fænomen skyldes dens såkaldte inerti. Inertien sikrer, at frekvensen i elnettet holder sig konstant.
Det samme gør sig ikke gældende med vindmøller. De har ikke nogen inerti værd at tale om, og af sig selv ændrer de omdrejningshastighed i takt med at vindens hastighed varierer. Derved bliver hele elnettet meget mere sårbart – fordi der er mindre inerti i det.
Det nytter ikke noget at koble vindmøllerne sammen med batterier, disse er alt for små til at kunne gøre nogen forskel, når det drejer sig om at stabilisere en national energiforsyning. Og batterierne bidrager på ingen måde til stabilisering af frekvensen.
Politikerne er godt klar over, at der er problemer, men af uransagelige grunde holder de fast i den selvmorderiske kurs med nedlæggelse af kraftværkskapacitet. Tyskland er gået foran og har lukket en stribe atomkraftværker. Resultatet er, at selvom Tyskland gerne vil være et forbillede i Europa får de p.t. mere energi fra kulkraftværker end fra vindmøller.
Californien bragte sig allerede sidste sommer ud i en situation, hvor det var nødvendigt at afbryde strømmen til hele byer over flere timer ad gangen.
Sol og vind er udråbt til løsningen på klimakrisen, men det er de ikke og bliver det heller aldrig. Jo før den sandhed går op for politikerne, jo bedre vil det gå os alle sammen.
https://oilprice.com/Energy/Energy-General/Europes-Unforeseen-Renewables-Problem.html
Danish
Som svagsstrøms civ. ing. studerende lærte jeg på første del i sidste halvdel af 1960’erne også noget om stærkstrøm.
En del af lærdommen var, at netfrekvensen var meget vigtig at holde på den nominelle værdi (50,000Hz), hvortil man havde særlige instrumenter i overvågningscentralerne, der talte hvor mange perioder, man på det givne net var forud eller bagud.
Korrektionen lå så i, at give det mest hensigtsmæssige kraftværk ordre på at justere damptilførslen til turbinerne op eller ned, for at få det akkumulerede bølgetal på plads.
Svinghjulene på generatorerne har primært tjent til lokal omdrejningsstalsstabilisering.
Et besøg på et kraftværk (termisk eller hydro) er alligevel anbefalelsesværdigt og lærerigt.
mvh
Jesper Barfod
civ. ing. 1972
Die Generatoren mit ihren riesigen Schwungscheiben sollten von allen Schulkindern besichtigt werden, damit sich jeder eine Vorstellung von deren Bedeutung für die Stabilität des Stromnetzes machen kann.
Die Trägheit, mit der sich Dinge ihrer Beschleunigung entgegenwirken ist bei Schülern sicher bekannter als die Trägheit, mit der Dinge sich ihrer Abbremsung entgegenwirken. Letztere hat in der Generatortechnik offensichtlich ihre Vorteile. Vielleicht haben die Kinder in dänischen Schulen da mehr praktischen Unterricht?
Dazu soll noch ein Besuch einer Aufforstungsplantage, einer Baumschule oder Schonung kommen, damit jeder Schüler sieht, und anfassen kann, wie viele Bäumchen gepflanzt werden müssen um einen Baum zu ersetzten, die in einem Holzkraftwerk verbrannt wird, damit die großen Generatorschungräder weiterlaufen, wenn der Wind sich ändert oder Wolken sich vor die Sonne schieben.