Af Erling Petersen,
De danske politikere står på nakken af hinanden for at være de mest klima-ambitiøse. Tilsyneladende er befolkningen også ambitiøse. Det koster danskerne rigtig mange penge. Alene i såkaldt PSO er det ca. 8 milliarder pr. år. Dertil kommer så omkostningerne til alle kablerne, som er gemt i eltariffen, samt alle de forskellige pålæg om brændselsvalg og produktionsteknologi (varme/kraftvarme) og administrative systemer, der skal fremme energibesparelse. Det er vanskeligt at sætte et præcist tal på, men den samlede pris for at danskerne vil være foran i den grønne omstilling, kan vel anslås til 20-30 milliarder pr. år.
Hvis vi havde ført den samme klimapolitik som USA, Kina, Indien og Rusland, som tilsammen står for 53% af CO2 produktionen – nemlig intet reelt. Så kunne de mange milliarder have været brugt til hjemmepleje, hospitaler, politi på gaden og meget mere. Måske kunne der også blive penge tilbage til noget så unævneligt som skattelettelse. Det er rigtig mange penge. Ca. 10-15.000 kr pr husstand. Men tilsyneladende vil danskerne hellere være ambitiøse og betale endnu mere.
Er det fordi de tror, at Danmark derved kan redder verden? I følge Global Carbon Atlas (GCA )(http://www.globalcarbonatlas.org ) er Danmarks andel af den globale produktion af CO2 under 1 promille af det globale. Så et hurtigt overslag giver, at ud af de 1,5 grader stigning i temperatur der skriver så meget om, står Danmark for 0,0015 grader. Tror vi, at det vil redde verden?
Eller er det fordi vi ikke vil nasse på de andre? Ifølge GCA er den globale produktion af CO2 steget med mere end 50% siden klimakonferencen i Tokyo i 1997, medens den danske er reduceret med mere end 47%. Det har ingen andre lande præsteret! Så det er ikke sådan, at vi nasser. Tværtimod! Så hvorfor?
Til Jens Olsen
Det fremgår af energistyrelsens hjemmeside, at den samlede PSO udgør knapt 8 milliarder pr. år. Dertil kommer så alle de kabler som skal føres frem til vindmøllerne, store solvarmeanlæg, og til udlandet, for at vi kan få afsat vinmøllestrømmer når det blæser, og hente el fra udlandet, når det ikke blæser. De er alle gemt i forbrugernes faste afgift. Så kommer der et meget stort beløb fordi elværkerne skal bruge træflis og ikke kul, som vil give langt den billigste elpris. Så er der en masse fjernvarmeværker som heller ikke må bruge kul eller naturgas, men skal bruge biomasse eller sol. Danmarskernes samlede merpris for el og varme, fordi vi skal være grønne, fremgår ikke af nogen statistik, men både el- og varmekunderne kan i høj grad mærke den. Det fremgår af mit indlæg, at jeg er noget usikker på det samlede beløb, men jeg tror ikke ,at jeg har skudt for højt. Du er meget velkommer til at finde et mere præcist tal. Men husk at få det hele med!
Det vil iøvrigt være en god ide at dokumentere de mange talstørrelser.
Hvordan fremkommer tallet 10-15.000 pr husstand pr år.
Jeg tror det tal er alt for højt sat, så venligst lad os se beregningerne bag disse tal..
Det er besnærende argumentation, men argumentet holder ikke.
En dansker udleder 15 tons CO2 pr år.
En kineser udleder det halve.
Både danskeren og kineseren skal reducere deres forbrug, men danskeren har dobbelt så langt til målet, som kineseren.
Derfor skal vi investere massivt i nedskæringer af CO2.
Det giver forskning, udvikling og innovation.
Møleeindustrien har skaffet Danmark tusindvis af arbejdspladser og milliard stor eksportindtægter.
Mere grønt er godt for alle.