Foreningen Klimarealisme bliver fra visse sider mistænkt for at være et datterforetagende af det amerikanske Heartland Institute, og det hævdes endda, at Klimarealisme modtager millionbeløb i årlig støtte (om det er i dollars eller danske kroner, er lidt uklart). Desværre har det jo ikke noget på sig, vi bliver ikke styret af nogen eller modtager så meget som en krone, og alt arbejde er frivilligt og ulønnet. Sådan skal det selvfølgeligt også være.
Men hvis nu Klimarealisme havde en masse penge og havde bygget sig et funklende hovedkvarter i beton, stål, glas og andre klima-ukorrekte materialer, så ville vi nok have det problem, at sprinkleranlægget gik i gang, hver gang navnet Michael E. Mann blev nævnt.
Michael E Mann er jo som bekendt den amerikanske klimaforsker, der lancerede hockeystaven, kurven over temperaturudviklingen de sidste 1000 år eller mere. Den siger, at der stort set ikke har været nogen udsving i temperaturen lige siden ophøret af sidste istid, før vi pludseligt får en voldsom stigning i de sidste 100-150 år – foranlediget af vores CO2-udslip.
Her er en artikel, der kigger nærmere på problemerne ved rekonstruktion af fortidens temperaturer. Man bruger de såkaldte proxyer, dvs. indirekte mål for temperaturen. Det kan være tykkelsen af årringe i træer, isotoper af visse stoffer i aflejringer af materiale i søer eller i drypsten i huler osv. Der er mange vanskeligheder ved at bruge proxyer, én af de væsentlige er, at man ikke nøjagtigt kan bestemme hvilket år, en given måling repræsenterer. Har vi således et tal for f.eks. år 200 e.Kr., så kan det i virkeligheden godt være fra f.eks. år 150 eller 250. Når man så vil kombinere en stribe proxyer, risikerer man, at den temperatur, man har fundet for år 200, i virkeligheden er et sammenrod af tal fra en periode på 100 år.
Den statistiske behandling af data er således altafgørende for resultatet. De nye super-hockeystav-kurver, der går 2000 år eller mere tilbage i tiden, er netop ifølge ophavsfolkene opbygget ved hjælp af en lang række proxy-dataserier, hvor man derefter udregner gennemsnittene. I det tilfælde bliver der en stor risiko for, at man bare får en lang række tilfældige tal, såkaldt støj, og alle fortidens reelle udsving drukner i denne. Det er den perfekte opskrift på skaftet til en hockeystav.
Artiklen her viser fire eksempler på rekonstruktioner, der går ca. 1100 år tilbage i tiden. Tre af dem, deriblandt Manns, ligner hockeystave, hvorimod den fjerde viser langt større udsving, både den Middelalderlige Varmeperiode og den Lille Istid. Grundlæggende skyldes forskellene valget af dataserier og de benyttede statistiske metoder. Trods al snak om ”konsensus” er det et emne, der diskuteres meget i klimafaglige kredse.
https://wattsupwiththat.com/2021/01/11/michael-manns-2008-reconstruction/
Danish
Det man bør hæfte sig ved er temperaturstigningen, der starter efter 1980 og frem, og som vel egentlig er det, hele klimabekymringen drejer sig om. Min vurdering er, at dette kan kobles til faldet i vindhastigheden, der er opstået i takt med den grønne omstilling. Verden over er gennemsnitsvinden aftaget med 20 til 27 % over de sidste fire årtier. Danmark er som bekendt ikke en undtagelse, her er vinden jf. opgørelse fra DMI faldet med 22,4 % svarende til at den har mistet over halvdelen af sin styrke. Dermed opholder luften sig 29 % længere tid over land, hvor den modtager tilsvarende mere solopvarmning, den reducerede vindhastighed betyder samtidig mindre fordampning fra jorden og fra bevoksningen og dermed stigende temperatur. Yderligere betyder den svagere vind, at der sker mindre omrøring i vandsøjlen i havet og i de indre farvande, det betyder øget forekomst af iltsvind, døde bunddyr, algeopblomstring og fisken forflytter sig. Overfladevandet har dermed højere temperatur og betyder at luften allerede har forhøjet temperatur før den passerer kystlinjen. Samlet set vil det kunne forklare temperaturstigningen over de sidste årtier.