I Berlingske fik Martin Ågerup fredag d. 9. maj bragt et stort opsat indlæg med den provokerende titel: ”Sol og vind gør os ikke uafhængige af Putins gas”. Indholdet levede til fulde op til overskriften, idet Ågerup spillede ud med tre udsagn, som han karakteriserede som myter:
- Sol og vind er billigst
- Sol og vind gør os uafhængige af russisk gas
- Sol og vind giver os bedre forsyningssikkerhed
Her gav Ågerup en fin gennemgang af kvalerne i en elforsyning baseret på sol og vind, hvor problemerne med den variable forsyning ikke har nogen fornuftig og økonomisk realistisk løsning. Der vil til stadighed være behov for backup, og den vil typisk komme fra gaskraftværker. Ågerup konkluderer derfor, at skal vi frigøre os fra russisk gas, må vi se at komme i gang med at udnytte vores egne gasreserver her i Europa. På længere sigt bliver løsningen naturligvis kernekraft.
Det er imponerende nok, at Berlingske ville bringe den slags snavs, men man skyndte sig da også at give spalteplads til et modindlæg fra Kristian Jensen, direktøren for det ærkedanske foretagende Green Power Denmark. Jensen har næppe selv skrevet indlægget, men nu skal Ågerup bankes på plads én gang for alle. Titlen er ”’Mytedræberen’ Martin Ågerup plaffer løs uden at ramme”. Det medfører desværre, at fakta og sandheden omgås meget lemfældigt for nu at sige det mildt. Her kommer en række eksempler. Jensens udsagn er med kursiv:
Martin Ågerup kalder det en myte, at energi fra solceller og vindmøller er billigst. Det er der ellers solid dokumentation for, at de er.
Her kigger Jensen på statistikker over de ”rene” elpriser uden afgifter og moms. Han glemmer, at udgifterne til den vedvarende energi findes mange andre steder, f.eks. i net-tarifferne, der dækker udbygning af elnettet til sol og vind. Hertil kommer de mange direkte eller indirekte tilskud, som sol og vind får fra staten.
Solceller og vindmøller er ikke alene langt billigere at opføre end andre energiteknologier.
Det er de jo så ikke, når de nye havvindmøller skal understøttes med 62 milliarder kr. i statstilskud. Udbygningen med solceller i Danmark gik også næsten i stå, efter at Energinet begyndte at forlange betaling for net-tilslutningerne.
Når elprisen er høj, er det fordi vi bruger naturgas.
Det er en skrøne, der florerer blandt vedvarende energi-tilhængere, men for England er der foretaget beregninger over de enkelte elementers andel af prisen, og her spiller naturgas til backup kun en beskeden rolle. Man må også huske på, at Danmarks elpriser i sidste ende er meget afhængig af situationen i Norge og Sverige, hvor de supplerer vores vakkelvorne forsyning med vand- eller kernekraft.
Det er korrekt, at produktionen fra solceller og vindmøller afhænger af vejret. Derfor er der brug for kabelforbindelser til udlandet, forskellige backup systemer og muligheden for at lagre energi.
Hvorefter Jensen henviser til IEA, det Internationale Energiagentur, der har udført nogle beregninger, der viser at sol & vind inkl. backup og lagring er billigst. Han refererer til tabellen vist på fig. 1, hvor man ser, hvordan IEA, der er totalt fortabt til grøn omstilling, drømmer om, at energi fra havvind vil falde til det halve de næste 25 år, mens f.eks. kernekraften ikke bliver billigere og gaskraft meget dyrere. Jensen slutter afsnittet med:
Og det er ikke en myte – solceller og vindmøller er billigst.
IEA havde på det tidspunkt heller ikke hørt om de 62 mia. kr. i statsstøtte, ligesom udviklingen både i USA og i Storbritannien peger på, at havvind bliver dyrere og dyrere. For kort tid siden annoncerede Ørsted, at man ville springe fra projektet Hornsea 4, hvor der ellers skulle opføres 2,4 gigawatt havvind. Den garanterede pris på 75 øre pr. kWh var åbenbart ikke nok for Ørsted.
Til Martin Ågerups forslag om at få gang i indvindingen af naturgas i Europa er der følgende svar fra Jensen:
Det er mildest talt et fantasifuldt forslag. Det er utopi at regne med store uudnyttede gasressourcer i Europa.
Ja, men kære Jensen, de reserver findes jo! Både i Nordsøen på begge sider og hertil kommer enorme muligheder for udvinding af gas på land, f.eks. i Danmark, England eller Tyskland ved fracking. Men det ønsker man jo ikke politisk – forblændet af sol og vind som man er.
I fremtiden vil vi få energi fra solceller, vindmøller, vandkraft, biogas og i enkelte lande atomkraft. Batterier og andre lagringsteknologier vil udjævne priser og levere backup
Det er så Jensens drøm, hvor batterier og anden lagring (hvilken?) skal redde os, sammen med en yderligere sænkning af energiforbruget. Det er netop sidstnævnte, tyskerne har stor succes med ved at drive deres industri ud af landet. Og det er vel efterhånden alment accepteret, at batterier i stor skala er en alt for dyr løsning.
Samtidig lægger EU op til at øge de grænseoverskridende net til energihandel. EU vil øge energisamarbejdet i de kommende år – ikke reducere det.
Ågerup havde nævnt, at Norge og Sverige er tøvende med at fortsætte i rollen som batteri for Danmark og Tyskland, hvor det eneste resultat har været skyhøje priser på strøm hos vores nordiske naboer. Jensen synes heller ikke at være klar over, at flere kabler på kryds og tværs mellem landene ikke gavner ret meget, hvis alle baserer deres forsyning på sol og vind. At det virker nogenlunde i dag skyldes, at lande som Frankrig, Norge og Sverige har en stor produktion af elektricitet fra kernekraft og vandkraft. Når det går helt galt i Tyskland hjælper Polen også til med strøm fra kulkraft. Så reelt er der ikke meget mere at hente ved et udvidet geografisk samarbejde.
… omstillingen [til sol og vind] er allerede økonomisk bæredygtig og sænker både virksomheders og husholdningers energiregninger.
Tja, elpriserne i hele Europa er stejlt stigende, i Danmark koster strøm på nuværende tidspunkt over det dobbelte af, hvad den kostede i perioden 2010-2020.
Kristian Jensen kæmper naturligvis for den organisation, der betaler hans fyrstelige løn, men indlæg som hans er der ingen, der bliver klogere af. Dertil befinder det sig for langt fra virkelighedens verden.
Danish