I 2020, efter covid, var hele luftfartsbranchen i vanskeligheder, folk fløj meget mindre, selskaberne måtte indskrænke, og det betød, at der ikke blev bestilt ret mange nye fly. Den franske regering blev derfor meget bekymret for Airbus, der jo er noget af en national stolthed, selvom virksomheden i princippet er et europæisk samarbejde.
Regeringen besluttede derfor at kaste 1,5 milliarder euro ind i foretagendet, og formålet skulle bl.a. være at komme i gang med udviklingen af fremtidens ”bæredygtige” luftfart. Målet blev nu at få færdigudviklet et ”kulstof-neutralt” fly allerede i 2035, hvilket ellers først skulle være nået i 2050, 15 år senere.
Airbus kiggede nu på en ”kulstof-neutral” afløser for den populære A320 model. Den første prototype skulle allerede være i luften i 2028. Den kunne enten flyve på biobrændstof eller på brint. Airbus kiggede på flere fly, i alt 3 modeller, hvoraf det ene skulle kunne fragte 200 passagerer godt 3000 km på en flyvning.
Men projektet løb snart ind i vanskelighederne. Der er flere problemer med brint. Selv på flydende form fylder den meget, mere end f.eks. jetbrændstof. Den er også svær at håndtere, fordi den skal holdes ved en meget lav temperatur, minus 253 grader. Det kræver kraftigt isolerede tanke, og isoleringen fylder så meget, at tanke i vingerne, som man bruger normalt, ikke rigtigt kan lade sig gøre. Alternativet ville være at opbevare brinten under højt tryk, 700 bar, men det giver også en masse problemer.
Næste problem er, at man ikke rigtigt har fået udviklet en jetmotor, der kan fungere på 100% brint. Brinten brænder ved meget høj temperatur, og det stiller store krav til materialerne i motoren. Alternativet er at bruge brinten i brændselsceller, og omdanne energien til elektricitet, der derefter kan drive en elmotor. Men i praksis har kombinationen af brændselsceller og elmotorer ikke kraft nok til at drive et stort fly, hvis de skal have en brugbar størrelse og vægt.
Airbus reagerede i første omgang ved at kigge på mindre fly, 100 passagerer og 1500 km rækkevidde, men heller ikke det kunne rigtigt komme til at hænge sammen.
På nuværende tidspunkt har Airbus annonceret, at de skærer ned på udviklingsarbejdet og overfører en masse af personalet til andre opgaver.
Airbus er ikke alene. Allerede i 2022 havde Boeings administrerende direktør besluttet at droppe planerne med brintfly med ordene: Vi tror ikke, at brint er løsningen.
Men hvorfor kastede Airbus sig overhovedet ud i foretagendet fra start af? Allerede den gang må deres teknikere have været klar over, hvad man var oppe imod, i en branche hvor vægt er altafgørende, motorkraft vigtig og plads er der heller ikke for meget af. Herom skriver Charles Rotter fra WUWT:
Så hvorfor gik Airbus i gang med noget, der så åbenlyst var umuligt? Af samme grund som har fået en masse virksomheder til at kaste sig over ESG [miljø, socialt ansvar og ledelse, red.], skattepenge og fred for myndighederne. Den franske regering gjorde sine covid-udbetalinger afhængige af grønne løfter, mens EU-politikerne pressede på for CO2-reduktioner, uanset om de var teknisk mulige eller ej.
Airbus’ brintprojekt gav selskabet mulighed for at kunne tappe fra brandslangen med offentlige penge og grøn finansiering. Man kunne også tiltrække ingeniører og se mere ESG-venlig ud, især i det Gretaficerede Europa, hvor ”flyskam” var blevet den nye verdslige synd.
Danish