Af Jørgen Staadsen Petersen, Økonom & landmandssøn
Offentligheden udsættes løbende for den falske påstand om, at klimaændringer er og vil blive skadelige for produktionen af mad. Det passer ikke med virkeligheden, som klart viser, at både korn- og madproduktionen dækker efterspørgslen. Kornproduktionen er stigende i både lande med et varmt og et koldt klima. Korn- og planteavlen er rykket betydeligt imod nord, hvor nye arealer har kunnet tages i brug bl.a. på grund af et varmere klima. Forestillingen om den sorte fremtid for produktionen af mad, er baseret på teoretiske modelberegninger af universitetsagronomer, som f.eks. Jørgen Olesen (Århus Universitet). Disse teoretikere forstår tydeligvis ikke landbrugets eventyrlige evne til at tilpasse sin produktion til de faktiske forhold og til den givne efterspørgsel. Der er en så stor uudnyttet produktionskapacitet i forbindelse med korn- og planteavlen, at den kommende befolkning på 10+ mia. rigeligt kan forsynes med den nødvendige mængde mad, herunder kød, selv på det nuværende landbrugsteknologiske niveau. Men de igangværende klimaændringer, i retning af et varmere og vådere klima med mere CO2 i atmosfæren, vil gøre produktionen af mad både bedre og billigere og samtidig formindske produktionens aftryk på natur & miljø ved at øge udbyttet.
Flere universitetsforskere har fremlagt modelberegninger, som viser, at global opvarmning er til skade for korn- og planteavlen. En af dem er professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Han og hans kolleger har lavet en række modelberegninger, som tager udgangspunkt i hvede, hvor resultatet er blevet, at global opvarmning er til skade for hvededyrkningen.
Her har de lavet 2 alvorlige fejl. Den første er, at hvede kun en ud af mange planteprodukter. Med andre ord, så er det ikke hvedeproduktionen, som er vigtig, men derimod er det den samlede planteproduktion, som er af betydning. Hvede kan således let erstattes at andre planteprodukter som f.eks. majs, ris, byg, rug, havre og kartofler.
Den anden fejl er, at de ikke har taget den historiske udvikling i betragtning. Som det ses på figur 1, så er der sket en meget kraftig stigning i den globale produktion af både majs, hvede, ris og sojabønner fra 1961 og til nu. I denne periode er den globale gennemsnitstemperatur steget med ca. ½ grad celsius.
Som det ses, så er der sket en 5½-dobling i den globale produktion af majs fra 1961 og til 2017. I samme periode er der sket en 3½-dobling i både hvede- og risproduktion. Samtidig er der også sket en 13-dobling i den globale produktion af sojabønner.
For majs og sojabønner er der sket en markant udvidelse af det dyrkede areal. Dette er den primære årsag til den store stigning i produktionen af disse afgrøder. Denne arealudvidelse er i et betydeligt omfang sket i nordligt beliggende lande, hvor klimaet for 50 – 60 år siden ikke var varmt nok til dyrkning af majs og sojabønner. Dette er f.eks. tilfældet i Danmark, Tyskland, det sydlige Canada, i Ukraine, i det sydlige Rusland og i det nordlige Kina. I disse nordligt beliggende landbrugsområder har den opvarmning, som der er sket i de sidste 50 – 60 år, muliggjort dyrkning af majs i et betydeligt omfang. En tilsvarende udvikling er sket med hensyn til dyrkningen af sojabønner. Dette har haft en meget positiv effekt på de samlede produktion af disse 2 afgrøder.
Bemærkes skal det, at majs giver et udbytte, som er væsentligt højere en korn gør. Tilvarende ligger prisen på sojabønner væsentligt over prisen på korn. Af disse årsager er det relevant at udskifte korn med majs og sojabønner, såfremt klimaet tillader det. Figur 2 viser de opnåede høstudbytter i hvede og majs pr. ha for henholdsvis USA og Canada.
Som det ses, så ligger høstudbytterne markant højere i majs end i hvede. Derfor er det yderst relevant at udskifte hvede med majs såfremt klimaet tillader det. Herud over ses det, at høstudbytterne i både majs og hvede generelt ligger en smule højere i USA end i Canada.
Figur 3 viser udviklingen i produktionen af majs og sojabønner i Canada fra 1961 og til 2017. Som det ses, så har den temperaturstigning, som der har været siden 1961 og til nu, haft en klar positiv indvirkning på produktionen af majs og sojabønner i Canada. Tidligere var det ikke varmt nok til dyrkning af majs og sojabønner i Canada.
Dyrkning af majs og sojabønner i Canada sker i dag i det sydligste Canada. Her er der nu blevet varmt nok til dyrkning at disse 2 afgrøder med gode resultater. Hvede, byg og raps dyrkes i dag længere i mod nord, da majs og sojabønner mange steder har fortrængt de traditionelle landbrugsafgrøder i det sydligste Canada.
Figur 4 viser produktionen af byg, raps, hvede, sojabønner og majs i Canada. Dette er de 5 absolut vigtigste afgrøder i Canada, når man ser bort fra græs.
Bemærkes skal det her, at den samlede produktion af disse 5 afgrøder er steget fra godt 10 mio. tons i 1961 til over 80 mio. tons i 2017. Denne kraftige stigning i produktionen er sket som følge af, at det i dag er muligt at dyrke byg, hvede og raps langt længere imod nord, end det var muligt for 50 – 60 år siden. Det samlede areal med disse 5 afgrøder er således steget bemærkelsesværdigt i perioden fra 1961 og til nu.
Figur 5 viser produktionen af majs, hvede og sojabønner i USA. Her er det specielt produktionen af sojabønner og majs, som er steget kraftigt. Bemærkes skal det også, at den samlede produktion af disse afgrøder i USA ligger langt over niveauet i Canada, selvom Canada rent arealmæssigt er lidt større end USA.
I Meksiko er der tilsvarende sket en kraftig stigning i produktionen af majs i perioden fra 1961 og til nu. I følge FAOSTAT er produktionen af majs i denne periode steget fra 6,2 mio tons til 27,8 mio. tons. Det vil sige ca. en 4½-dobling af produktionen.
På den baggrund kan vi konkludere, at den positive udvikling, som der har været i produktionen af landbrugsafgrøder i Canada jfr. figurerne 2 og 3 ikke er sket på bekostning at produktionen i USA og Mexiko. Hvis der blot var sket det, at produktionen af disse landbrugsafgrøder var flyttet i mod nord, så ville dette have haft en negativ indvirkning på produktionen i USA og Mexiko. Dette ses ikke at være tilfældet. På denne baggrund kan vi således konkludere, at det har afgørende betydning, at man i dag kan dyrke landbrugsafgrøder længere i mod nord end man kunnet tidligere.
På figur 6 kan man se, hvor der i dag dyrkes hvede i Nordamerika og hvor man regner med at kunne dyrke hvede i år 2050.
Som det ses, så forventes det, at der på grund af global opvarmning vil bliver muligt, at dyrke hvede langt længere imod nord i år 2050 end det er muligt i dag.
Figur 7 viser tilsvarende, at produktionen af varmekrævende afgrøder som majs, solsikker og sojabønner i Ukraine har været kraftigt stigende i perioden fra 1992 til 2017.
For Ukraine findes der i FAOSTAT kun data fra 1992 og fremefter.
Angående Rusland så er der her samme udvikling som i Canada og Ukraine. Her er der på tilsvarende måde sket en stor stigning i såvel høstudbytterne, som i det dyrkede areal med majs og solsikker. Her er det igen de stigende temperaturer, som har muliggjort dyrkning af varmekrævende afgrøder som majs, solsikker og sojabønner.
På figur 8 fremgår det, hvor der dyrkes majs i Rusland i dag.
På figur 9 er udviklingen i produktionen af sojabønner, solsikker og majs i Rusland vist.
Også her har de varmekrævende afgrøder haft stor gavn af den temperaturstigning, som der har været. Rusland har herudover haft en betydelig stigning i deres produktion af hvede. I følge FAOSTAT er den steget fra ca. 46 mio tons i 1992 til ca. 86 mio. tons i 2017. For Rusland findes der kun data fra 1992 og fremefter i FAOSTAT.
På figur 10 fremgår det, hvor der dyrkes hvede i Rusland:
På figur 11 ses udviklingen i produktionen af ris, majs og hvede i Kina. Her er der også sket en kraftig stigning i produktionen af de varmekrævende afgrøder som f.eks. ris og majs.
Figur 12 viser hvor der primært dyrkes majs i Kina.
Da majs i Kina primært dyrkes i det nordlige del af landet, har majs produktionen her, som i mange andre lande, haft stor gavn af den opvarmning der er sket i de sidste 50 – 60 år. I det sydlige Kina dyrkes der primært ris. Risdyrkningen har her på tilsvarende vis haft gavn af den temperaturstigning, som der er sket siden 1961. Udviklingen i den samlede majs- og risproduktion jfr. figur 11 taler for sig selv.
Figur 13 viser udviklingen i arealet med majs i Danmark fra 1982 til 2010. Her hos os er arealet med majs også steget kraftigt. Dette skyldes, at det nu er blevet varmt nok til dyrkning af majs her i landet.
Kilde: Danmarks Statistik
Bemærkes skal det, at i Danmark dyrkes der primært fodermajs. Fodermajs er majs som høstes i mere eller mindre grøn tilstand. Denne majs bruges som kvægfoder. I lande med et varmere klima høstes majsen normalt i moden tilsand. Dette kaldes kernemajs. Kernemajs brugs typisk som foder til svin, høns og kyllinger.
I Tyskland har der været den samme udvikling som hos os. Her er majsarealet også er steget kraftigt. Figur 14 viser udviklingen i majsarealet i Tyskland fra 1949 til 2013. Her er det både arealet med fodermajs (Grün- und Silomais) og kernemajs (Körnermais) som er steget kraftigt. Igen er det stigningen i temperaturen, som har været afgørende for majsdyrkning. Da majs generelt giver et væsentligt højere udbytte end korn gør, er det således relevant, at dyrke majs når temperaturen bliver høj nok.
Kilde: Destatis; Stand 2-2015
Som vist og dokumenteret overfor, så har varmekrævende afgrøder som majs, sojabønner og solsikker haft stor gavn af den opvarmning, som der er sket i de sidste 50 – 60 år. På en helt tilsvarende måde har vi rigtig mange steder i de sidste 50 – 60 år oplevet, at vintrene er blevet kortere og mildere end før. Det har været til stor gavn for dyrkning af vintersæd. Vintersæd er korn og raps som bliver sået i efteråret, og som overvintrer for herefter at starte væksten tidligt næste forår. Ulempen ved vintersæd er, at den kan fryse væk, hvis der kommer en hård og kold vinter.
På baggrund af at vintersæd giver et udbytte, som typisk ligger 30 – 40 % over udbyttet i vårsæd, er denne udvikling med til at hæve det samlede udbytte i korn og raps. I Europa dyrkes der således i dag væsentligt mere vintersæd end tidligere. Dette er blevet muligt i kraft at, af vi generelt har fået mildere vintre i Europa. I specielt Nord- og Østeuropa har dette haft en positiv indvirkning på dyrkningen af vintersæd, hvilket har været med til at øge den samlede produktion af både korn og raps.
På figur 15 ses
udviklingen i høstudbytterne i hkg. pr. ha for vinterhvede, vinterbyg, vårbyg,
vinterraps og vårraps i Danmark. Bemærkes skal det, at udbyttet i vinterhvede i
denne periode som gennemsnit har ligget 40 % over udbyttet i vårbyg. Helt
nøjagtigt har dette udbytte ligget 40,2 % over.
Der dyrkes kun meget lidt vårhvede i Danmark, hvorfor vårhvede ikke er medtaget
i dette diagram. Udbyttet i vårhvede har i denne periode som gennemsnit været
en smugle lavere end udbyttet i Vårbyg.
Bemærkes skal det også, at udbyttet i vinterraps i denne periode har været 50% højere end udbyttet i vårraps. Af denne årsag dyrkes der så godt som ingen vårraps i Danmark længere. Som følge heraf har Danmark Statistik ophørt med at opdele høstudbytterne i raps i vår- og vinterraps i 2015.
Bemærkes skal det også, af høstudbytterne i 2018 har været lidt lavere end i de foregående år. Så vidt vides, er det den tørre sommer i 2018, som her slår igennem.
På figur 16 ses udviklingen i det dyrkede areal i Danmark med vinterhvede, vinterraps, vinterbyg samt fodermajs. Arealet med fodermajs er indsat for bedre at illustrere niveauerne i arealfordelingen på de forskellige afgrøder. Som det ses, så er der sket en markant stigning i arealet med vintersæd i Danmark for perioden fra 1982 og til 2010. Dette er sket primært på bekostning af arealet med vårbyg.
Stigningen i arealet med vintersæd her i landet hænger nøje sammen med, at vi nu generelt har fået mildere vintre. Danmark ligger lige på nordgrænsen for dyrkning af vinterbyg. Vinterbyg har ikke helt samme vinterfasthed som vinterhvede har. Vinterbyg er derimod et godt grundlag for dyrkning af vinterraps, da vinterraps her i landet skal sås i slutningen af august måned. Vinterbyg er den eneste kornafgrøde, som altid er moden, og dermed høstet ultimo august måned, hvor vinterrapsen skal sås.
I Rusland er der på tilsvarende måde sket en væsentlig stigning i arealet med vinterhvede. Dette fremgår af figur 17.
Stigningen i arealet med vinterhvede har været med til at forøge den samlede produktion af hvede i Rusland, da vinterhvede også her giver et væsentligt højere udbytte end vårhvede gør. Se figur 18.
Figur 19: Source: CME Group
Hvis der kommer yderligere global opvarmning, så er der næppe tvivl om, at vinterhvede vil bliver dyrket længere imod nord og længere imod øst. Tilsvarende vil dyrkningen af vårhvede bliver forskudt yderligere imod nord. På baggrund af de meget store arealer, som findes i Rusland, vil dette være med til at hæve såvel den russiske som den europæiske hvedeproduktionen markant.
På figur 20 ses udviklingen i produktionen af hvede og raps i Polen. Skiftet fra vårsæd til vintersæd har også her været kraftigt medvirkende til stigningen i udbyttet.
Figur 21 viser udviklingen i produktionen af hvede i henholdsvis Indien, Tyrkiet og Australien. Det interessante ved disse 3 lande er, at de alle har et relativt varmt klima. Alligevel kan man her dyrke hvede med gode resultatet. Alle disse lande har således haft pæne stigninger i deres hvede produktion fra 1961 og til nu. Specielt har der været en meget kraftig stigning i hvedeproduktionen i Indien. Udviklingen i hvedeproduktionen i disse 3 lande viser således, at et varmt klima ikke er nogen hindring for produktion af hvede. I Indien har der således været en 9-dobling af hvedeproduktionen fra 1961 og til 2017. For Tyrkiet og Australien er der sket henholdsvis en 3-dobling og en 4½-dobling af hvedeproduktionen i denne periode.
Figur 22 viser den inflationskorrigerede hvedepris. Som det ses her, så har denne pris været jævnt faldende i 150 år.
Kilde: Statistics Canada
Figur 23 viser, tilsvarende, at den inflationskorrigerede hvedepris siden omkring år 1800 har været jævnt faldende.
Figur 23
På baggrund af dette prisfald kan vi konkludere, at verdensmarkedet er velforsynet med hvede og andre kornprodukter.
Samlet kan vi konkludere, at den globale opvarmning, som der har været i de sidste 50 – 60 år har været til stor gavn for planteavlen i specielt de nordligt liggende landbrugsområder. Denne opvarmning har således bevirket, at det samlede areal, som er egnet til dyrkning af korn og andre landbrugsafgrøder, er blevet udvidet ganske betydeligt i denne periode.
Tilsvarende er det samlede areal, som er egnet til dyrkning af afgrøder med et højt udbytte/en høj værdi (som f.eks. majs, vinterhvede og sojabønner) også blevet udvidet betydeligt. I mange nordligt beliggende lande har man således haft store stigninger i såvel de høstede udbytter som i det dyrkede areal med majs, sojabønner og vinterhvede. Denne fremgang i høstudbytterne i de nordligt beliggende lande er ikke sket på bekostning af høstudbytterne i lande med et varmere klima. Hvis det var tilfældet, så ville dette være at se i høstudbytterne i disse lande.
Tilsvarende vil en evt. negativ påvirkning på høstudbytterne i lande med et varmt klima have en negativ indvirkning på de globale høstudbytter. Dette ses ikke i de tilgængelige statistikker vedrørende de forgangne 50 – 60 år.
Afslutningsvis kan vi konkludere, at den store stigning, som der har været i de globale høstudbytter på hvede, majs og sojabønner siden 1961 skyldes flere forhold. Dels er der sket en meget væsentlig udvidelse af landbrugsarealerne imod nord. Dels har der også været betydelige dyrkningstekniske forbedringer i denne periode. Det sidste er ikke behandlet her, men dette er velkendte af folk, som arbejde med planteavl. Dette er blandt andet mere højtydende sorter og bedre plantebeskyttelses metoder.
Sagt på en anden måde, så skyldes stigningerne i de globale høstudbytter på hvede, majs og sojabønner ikke kun dyrkningstekniske forbedringer. Stigningerne i den globale produktion skyldes i meget væsentligt grad også global opvarmning. Denne opvarmning har bevirket en betydelig udvidelse af arealerne med hvede, majs og sojabønner, da det nu er blevet muligt, at dyrke disse afgrøder væsentligt længere i mod nord end det har været tidligere.
Bemærkes skal det også, at omfanget i produktionen af landbrugsafgrøder på både lang og mellemlang sigt er bestemt ud fra udbud og efterspørgsel. Hvis f.eks. efterspørgslen stiger, så vil prisen også stige alt andet lige. Hermed vil produktionen også stige. Kun hvis efterspørgslen overstiger det produktionstekniske potentiale, så er det vejret/klimaet som bestemmer produktionens omfang.
Med udgangspunkt i dels det prisfald, som der er sket på hvede i de sidste 200 år, og dels den stigning der er sket i produktionen af landbrugsvarer i de nordligt beliggende landbrugsområder, kan vi lægge det til grund, at denne verden også fremadrettet vil være velforsynet med korn og kornprodukter.
Danish
Peter Villadsen,
som agronom og mangeårigt arbejde med danske kulturplanter ser jeg med interesse på diverse udtalelser fra mennesker med og uden ekspertise indenfor landbrug.
Den viste amerikanske rapport skulle vel ikke stamme fra FNs økologisk afdeling?
Her overlader man det faglige til en uddannet jurist, hun har ikke meget praktisk erfaring med landbrugsafgrøder. At citere disse øko-rapporter er en gang cherry-picking, for andre FN-rapporter fra USA erkender, at man er nødt til at anvende kemisk planteværn, hvis man vil undgå at inddrage for store natur- og skovarealer til fødevareproduktion.
At tro på at et stigende CO2-indhold skal ødelægge planeten minder om de film man ser fra USA, hvor byerne drukner. CO2s drivhuseffekt falder stærkt, selv en fordobling af indholdet i atmosfæren vil have mindre effekt end de første 20 ppm.
Problemet er den, at hele problematikken er kogt ned til en enkelt størrelse – CO2 – at alle kan være med.
Så skal man ikke bruge tid på at se kritisk på klimaeksperternes GWP-værdi for metan, der udregnes med en matematiks formel over 100 år, altså ca. 88 år efter den er død og borte – dog efterladende sig 1 CO2.
Det er for hård kost for en del MF-ere.
I Danmark har man dyrket hvede i mange år, en fransk udbytterig hvedesort kunne dog ikke trives her i landet – bortset fra Lolland-Falster, i stedet forædlede man sig frem til sorter, der havde et meget stort udbytte.
Vi har hvedesorter, der kan avle 10 tons kerne pr. ha.
Med lidt højere temperaturer vil man kunne avle store kornudbytter længere mod nord.
Forædlingen kan sagtens følge med, hvis vi får stigende temperaturer, hvad der
“Produktionen af alle de vigtige afgrøder som hvede, majs, ris og sojabønner kender kun en vej og det er op, op og atter op.” Ikke helt korrekt, når de sidste offentliggjorte tal tages med her i 2019. (Set på Youtube: Grand Solar Minimum, hvor det blev brugt til agitation for: Winter is Coming. 🙂
Hej Frank
Tak for dine interessante kommentarer. Jeg er meget enig med dig i hvad du skriver. Du skriver, at der er materiale nok til et fremtidigt (nyt) indlæg her på dette site. Så går jeg udfra, at det er modsætningsforholdet imellem hvad vi ved om holocæn klimatisk optima og det daværende klima på den ene side og på den anden side det forhold, at forskere som f.eks. Jørgen E. Olesen påstår, at global opvarmning er skidt for planteavlen. Han gå jo ligefrem så langt, at skriver på univesitets hjemmeside, at global opvarmning er en bombe under hvededyrkninge.
I dette modsætningsforhold har vi virkeligt noget interessant. For at gøre det skal der dog laves mere research. Indtil videre har jeg kun læst hvad der er skrevet om holocæn klimatisk optima på dansk. Det danske materiale herom er meget enslydende, så jeg kan kun tro, at det anførte er holdbart. At få undersøgt hvad der er skrevet om holocæn klimatisk optima på engelsk og evt. tysk må således være mit næste projekt.
Mange tak for dine positive kommentarer.
Hej Jørgen, jeg synes dit indlæg er så interessant at det giver materiale til et fremtidigt indlæg her på site?
Som jeg forstår Peter Villadsen, så er det mest tempoet i opvarmningen nu der skulle forhindre at mere varme, mere precipitation etc. (og sågar mere CO2.. ) medfører grønnere ørkner igen. Imidlertid viser målinger af “grønheden” i f.eks. Sahel at det går rigtigt hurtig i retning af mere vegetation.
Jeg synes at det burde fremgå mere tydeligt fra forskning fra alle fronter, hvorfor man mener at varmen denne gang ikke skulle medføre f.eks. et mere grønt Sahel / Sahara, når
1) Den grønne udvikling skete i holocene efter istiden
og
2) vi kan måle at netop udviklingen mod grønnere Sahel allerede er i fuld galop i den virkelige verden.
Man burde indlede artikler der spår MINDRE grøn Sahara / Sahel i en varmere verden med:
“Despite the well known greener Sahara in the warmer earlier holocene, we now find that this greening will not repeat itself in a coming warming of the world because…. ”
Mest af alt får jeg det indtryk på disse artikler der forudsiger mindre grønne ørkner i en varmere verden, at de helt undgår at nævne hvordan Jorden tidligere har reageret på varmen, endskønt det ville være oplagt at forholde sig til. Men ok, jeg har jo ikke læst alle artikler på området, jeg kan have overset noget.
PS: Jeg brugte ordet “Alarmfolket”. Dette er fra min side ikke negativt ment. Hvis man mener at vi har en alarmerende situation, så skal man råbe alarm.
Tak til Frans Lansner for et interessant indslag.
Peter Villadsen: Klimaet under holocæn klimatisk optimum fortæller rigtigt meget om hvordan det vil være, hvis det skulle bliver varmer end i dag. På følgende adresse er der en interessant artikel om fortidens klima:
http://www.dandebat.dk/klima7.htm
Her er følgende bl.a. anført:
“Det varmeste tidspunkt i hele Holocæn indtraf i stenalderen omkring 8.000 år før nutid, det kaldes for det Holocæne Maksimum. Dette varme klima holdt sig stort set gennem 3.500 år indtil 4.500 før nutid, da det var i bondestenalder i Nord Europa.
Det antages at gennemsnits-temperaturen var 2-3 grader højere end nutidens. Dette understøttes af, at planter som mistelten og den subtropiske vandplante hornnød blev udbredte i Danmark. Lind, elm, gran og eg blev blev de almindeligste træer i Nord Europas tætte skove, som lukkede landenes indre sammen til en stor sammenvokset urskov.
I Danmark har man undersøgt stenalderbopladser fra det Holocæne Klimatiske Optimum’s periode og fundet knogler af forskellige landdyr og havdyr, heriblandt sværdfisk, stør, sardin og tun, krøltoppet pelikan og sumpskildpadde, hvilke alle er arter, som i vore dage lever under varmere himmelstrøg.
I Cairngorm Mountains i det centrale Skotland kan man finde stubbe af 4.000-4.500 gamle fyrretræer, som voksede 650 m. over havets overflade. Denne højde er lidt over grænsen for dværg-træer og forkrøblede træer idag.
Et andet vidnesbyrd om fortidens varmere klima kan man finde i Dartmoor i Syd England, dog lidt senere end Holocæn Optimum. Her har bronzealder-bønder dyrket jorden i 450 meters højde over havets overflade, hvilket skal sammenlignes med den absolutte grænse for agerbrug idag, som er 300 m”
Længere nede står der:
“I en længere periode, som ret groft svarer til det Holocæne Optimum, oplevede det nordlige Afrika en tid med et betydeligt mere vådt og regnfuldt klima end det, som nu hersker i regionen. Mange angiver perioden til at være fra 8.500 til 3.500 f. Kr. (10.500 til 5.500 år før nutid), men der synes at herske usikkerhed om dateringen.
Hvor der nu er gold afsveden ørken, var dengang savanne med udbredte græsarealer og enkelte træer. Der levede løver elefanter, giraffer og andre dyr, som nu er karakteristiske for det sydlige Afrika.
Tidligere professor i Afrikansk historie ved London Universitet Roland Oliver beskrev landskabet således: De store bjergkæder Tibesti og Hoggar, som idag er nøgen klippe, var dengang dækket af skove af eg og valnød, lind, el og elm. De lavere skråninger, sammen med de mindre bjerge – Tassili og Acacus mod nord, Ennedi og Air mod syd – var bevokset med oliven, enebær og aleppofyr. Gennem dalenes græssletter strømmende floder fyldte med fisk.
Klippemalerier over hele Sahara vidner om en tid, da landet var grønnere og hjemsted for løver, elefanter, giraffer, antiloper, flodheste og krokodiller. Et billede fra Tassili, som idag er en afsveden ørken, viser mænd, som står op i både, der sejler på vandet. Det vidner om, at der var søer og floder på steder, hvor der idag ikke findes et græsstrå.
De fleste af klippemalerierne i Sahara er fundet i Algeriet, Libyen, Marokko og Niger samt i mindre grad Egypten, Sudan, Tunesien og nogle Sahel lande. Air bjergene i Niger, Tassili-n-Ajjer plateauet i det sydøstlige Algeriet og Fezzan region i det sydvestlige Libyen er særligt rige på gamle klippemalerier.
Lake Chad nåede en maksimal udstrækning på omkring 400.000 kvadratkilometer, hvilket er større end den moderne Kaspiske Hav, med et overflade niveau omkring 30 m. højere end i moderne tid.”
Jeg kan kun sige, at historien taler sit meget tydelig sprog. Fortiden kan vi ikke lave om på. Fremtiden kan alle derimod udtale sig om. Ytringfriheden giver vide rammer for hvad man kan sige om fremtiden. Alle har lov til at fremsætte hver sine gæt på hvad der vil ske i fremtiden. Gætterier kan vi ikke bruge til noget.
Jeg vil nu aldrig kalde et stykke arbejde, som måske 400 klimaforskere står bag for “alarmisme” eller “dommedagsprofetier”. Det er for uprofessionelt.
Måske manglende evne blandt skribenterne til at udføre risikoanalyse eller bare anvende almindelig logisk tænkning omkring antallet af forskere, der beskriver store risici ved opvarmning versus forskere, der ikke kan se nogensomhelst risiko?
Frank, de forhistoriske kolde og varme perioder er kortlagt så godt, det nu har kunnet lade sig gøre.
Men kom gerne med dokumentation, hvis du kan sandsynliggøre en tilsvarende forhistorisk periode, der opvarmes med et sammnlignelig hastighed som følge af CO2 udledning.
Havstigning, klimazoner, havniveauer, globale gennemsnitstemperatur, ernæring, landbrug…?
Vi ved at en sænkning af temperaturen med omkring 5 grader fra preindustrielt niveau er nok til at skabe en istid. Så 5 grader ændring i globale temperaturer kan ingen benægte rummer en gigantisk forandring af vores klima. Gigantisk.
Hvad sker der mon, hvis vi øger de globale temperaturer med 5 grader istedet?
Virkeligt forundret over, at der stadig findes nogen, der tror, at varme kun er positivt og helt neglicherer faresignalerne.
Det korte svar er at 4 NCAS er alarmistisk (på kanten til det uredelige). Lavet på basis af et helt urealistisk scenarie: RCP8.5, og med helt urealistiske klimaændringer & “damage functions”.
https://judithcurry.com/2019/01/02/national-climate-assessment-a-crisis-of-epistemic-overconfidence/
Og som Lomborg tørt skriver:
“So, the well-reported idea that warming will shrink the economy by 10 percent disregards huge economic growth, assumes twice the damages of the worst-case temperatures the report itself expects and even then only finds such high costs stemming almost exclusively from easily preventable heat deaths.”
https://nypost.com/2018/11/28/the-media-got-it-all-wrong-on-the-new-us-climate-report/
Du er stadig ubegribelig autoritetstro over for hvad en eller anden gruppe videnskabsmænd finde på at skrive.
I mange tilfælde laves sådanne arbejder på initiativ af nogle ganske få mennesker som styrer processen, så den når det resultat de af politisk-aktivistiske grunde ønsker at vise, og som så rekrutterer de nødvendige “nyttige idioter” til processen.
Hvis man tænker sig om, så behøver man ikke fordømme forskere, der gør deres arbejde, Karl Iver.
Der er enorme usikkerheder i de fleste forudsigelser.
Hvilket RCP scenarie vi går mod i fremtiden er usikkert, ligesom de ulemper, vi ser ved RCP8.5 jo sagtens kan slå igennem i mildere former i de lavere udledningsscenarier, hvor vi tager ansvar og reducerer vores udledninger/får stoppet stigningen i CO2 niveau.
Derfor er de store rapporter fra IPCC og NCA4 vigtige ift at evaluere, hvor meget, der skal reduceres i årene fremover.
Husk, at ingen kan sige helt sikkert, hvordan jordens klima reagerer på opvarmning. Der kan være feedback mekanismer, der er utilstrækkeligt forstået. Det kan være Antarktis efterhånden udviser hastig disintegration med store vandstandsstigninger til følge.
Jeg forstår, at der ikke er basis i dette forum for at diskutere mulige risici, så hermed tak for diskussionen.
Desværre gør forskerne netop ikke deres arbejde. Men optræder som politiske aktivister. I stedet for at se på virkeligheden som den er.
Jeg tror mere, det er din evne til at se virkeligheden som den er, der har sine begrænsninger, Karl Iver.
Det er jo nok dig, der ikke ser virkeligheden som den er, Karl Iver.
Forskerne gør bare det, de skal.
Det ville være storslået, hvis du var i stand til at komme med et eneste konkret argument for din sag i stedet blot at appellere til autoriteter.
Kendsgerningen er, at produktionen af mad udvikler sig støt og følger efterspørgslen helt uanfægtet – ja ligefrem gavnet af – at det er blevet varmere.
Der skal meget gode argumenter til for påstå at det skulle ændre sig i fremtiden. Dem er hverken du eller dine “forskere” i nærheden af at komme med.
Tak for en spændende artikel og en fin diskussion! Det er som om i bliver stadig mere enige om at det vist går den rigtige vej nu, men uenigheden går så på hvad der sker hvis det bliver endnu varmere?
Men som Jørgen Staadsen Petersen skriver:
“Start f. eks. med holocæn klimatisk optima. Dengang var det væsentligt varmere end det er nu.”
Og det er jo korrekt. Og alt andet lige, selve Jordens opførsel da det var endnu varmere tidligere i holocene er jo det bedste “eksperiment” vi på nogen måde kan forlange. Vi ved simpelthen hvordan Jorden reagerede sidst det blev varmere end nu. Ganske enkelt. Mere precipitation over Sahara grundet varme over havet. Jungle i Sahara.
Hvad er den logiske argumentation for at vi ikke ved atter en opvarmning som i holocene skulle få jungle i Sahara etc? Hvorfor er alarmfolket så “sikre” på at vores Jord ville reagere anderledes ved en gentagelse af Holocene varme?
Kære Peter Villadsen
Det du henviser til, er jo rene dommedagsprofetier. Bare begrebet klimaændringer er meget afslørende. Klimaet har, som du sikker ved, aldrig været stabilt. Klimaet har med andre ord altid være under forandring. Der har været kulde periode og der har været varme perioder. Sådan vil det også være i fremtiden. Jeg forstå godt at Donald Trump ikke lytter til den slag dommedagsprofetier.
Kig tilbage i historien. Så får man et helt andet billede. Varme har historisk set været godt og kulde historisk set være skidt. I varme perioder har vi mennesker generelt haft let ved at skaffe føden. I kuldeperioder har vi derimod haft meget svært ved at skaffe føden. Under den lille istid var der således udbredt sult og hungersnød i Europa. Høsten slog i denne som i andre kuldeperioder fejl gang på gang. Det var også under (d.v.s. i slutningen af) den lille istid, at masseimigrationen fra Europa til Amerika kom igang.
Eller sagt på en anden må. Vi har haft meget stor gavn af den temperaturstigning, som vi har oplevet siden at den lille istid var på sit koldeste. Hvorfor skulle dette stoppe lige nu? Den med at det historisk temperaturstigninger har være gode, men nu er det slut, tro jeg ikke på. Hvorfor skulle det vende lige nu? Det findes der ingen saglig dokumentation for.
Modsætningsvis har de historiske varmeperioder været gunstige for os mennesker og for de planter som vi dyrker. Prøv at starte med at læse om holocæn klimatisk optima. Under denne periode var det væsentligt varmere end nu. Dengang var de klimatiske livsbetingelser for både planter, dyr og mennesker væsentligt bedre end i dag. Historiske data fortæller meget mere om fremtidens klima end prognoser og flygtige forventninger.
Kære Jørgen Petersen,
Jeg er, som du antyder meget uvidende, men jeg er dog ikke analfabet 🙂
Fra Fourth National Assessment Report findes nedenstående knapt så lyserøde verdensbillede, som det du tegner.
Spørgsmål: hvem er egentligt uvidende?
Rapporten er iøvrigt udkommet under Trump, der dog tydeligvis overhovedet ikke har forstået indholdet.
9. Agriculture
Rising temperatures, extreme heat, drought, wildfire on rangelands, and heavy downpours are expected to increasingly disrupt agricultural productivity in the United States. Expected increases in challenges to livestock health, declines in crop yields and quality, and changes in extreme events in the United States and abroad threaten rural livelihoods, sustainable food security, and price stability.
Climate change presents numerous challenges to sustaining and enhancing crop productivity, livestock health, and the economic vitality of rural communities. While some regions (such as the Northern Great Plains) may see conditions conducive to expanded or alternative crop productivity over the next few decades, overall, yields from major U.S. crops are expected to decline as a consequence of increases in temperatures and possibly changes in water availability, soil erosion, and disease and pest outbreaks. Increases in temperatures during the growing season in the Midwest are projected to be the largest contributing factor to declines in the productivity of U.S. agriculture. Projected increases in extreme heat conditions are expected to lead to further heat stress for livestock, which can result in large economic losses for producers. Climate change is also expected to lead to large-scale shifts in the availability and prices of many agricultural products across the world, with corresponding impacts on U.S. agricultural producers and the U.S. economy. These changes threaten future gains in commodity crop production and put rural livelihoods at risk. Numerous adaptation strategies are available to cope with adverse impacts of climate variability and change on agricultural production. These include altering what is produced, modifying the inputs used for production, adopting new technologies, and adjusting management strategies. However, these strategies have limits under severe climate change impacts and would require sufficient long- and short-term investment in changing practices.
Nøgleordene i det der “alarmistiske” nonsens er “yields from major U.S. crops are expected to decline ”
Det der med “expected to” har vi hørt lige siden den første IPCC rapport kom for 28 år siden. Hvor længe skal vi vente på at IPCC tager konsekvensen af systematisk at tage fejl mht. til klimaændringers virkning på planteproduktionen og begynder at forholde sig virkeligheden, nemlig at det er relativt problemløst for produktionen af mad at tilpasse sig selv ret store ændringer af klimaaet, i det mindste så længe de går i varm retning?
Kære Peter Villadsen
Jeg må sige ligeud, at du udstiller din uvidenhed. Det skal jeg selvfølgelig ikke beklage. Når vi først ser, at den interkontinentale konvergenszone på afgørende vis vokser i mod både nord og syd, så vil vi se et boost i plantevæksten, som vi aldrig har set før. Prøv at gå ned i fortidens klima. Start f. eks. med holocæn klimatisk optima. Dengang var det væsentligt varmere end det er nu.
Kære Jørgen Petersen,
Jeg medgiver, at der kan være kortsigtede gevinster ved dyrkning af afgrøder som følge af at klimabælterne rykker mod nord.
Det er det målbare lige nu.
Den forskning, som du og Karl Iver åbenbart ikke anerkender omkring planters ydelse som funktion af temperaturen, rækker meget længere ude i fremtiden.
I og med det forholder sig sådan, så er diskussionen jo slut.
.
Både Jørgen og jeg anerkender da uden videre, at planters vækst er temperaturafhængig. Nogle planter har det for koldt, og så er det godt at det bliver varmere. Andre har det for varmt, og så skifter man afgrøde til en plante der kan bruge mere varme.
Det er lærebogsstof og ikke det vi diskuterer.
Det, du og visse klimaforskere hævder er, at planteproduktionen vil blive negativt påvirket af klimaændringer. Uden at der er skyggen af dokumentation for det.
Du omtaler Australien. Her er udbyttet og produktionen af det hele ligeledes stigende. Så hvad er problemet?
Kære Peter Villadsen
Du blander tingene godt og grundigt sammen. Det er der ingen grund til. Fakta er, at der findes massiv dokumentation for, at planteavlen er rykket i mod nord, samt at dette har udvidet det samlede areal, som er egnet til dyrkning af afgrøder af den ene eller anden slags. I dag kan man således dyrke majs i lande som Canada, England, Holland, Tyskland, Danmark, Polen, Ukraine, Rusland og i det nordlige Kina. Her kunne man ikke tidligere dyrke majs. Da majs giver et højere udbytte end korn, er dette en meget positiv udvikling. Tilsvarende er dyrkningen af andre afgrøder som f.eks. byg, hvede, raps og kartofler også rykket i mod nord. Dette er let at påvise rent statistisk. Dette har som nævnt bevirket en udvidelse af det samlede areal, som er egnet til dyrkning af landbrugsafgrøder af den ene eller anden slags.
I lande med et varmt klima som f.eks. Mexico, Indien, Australien og Tyrkiet har man også haft kraftige stigninger i deres høstudbytter i hvede og majs. Der er således ikke “bare” tale om at planteavlen er rykket imod nord. Det samlede areal, som er egnet til dyrkning af landbrugsafgrøder af den ene eller anden slags er kort og godt blevet udvidet på grund af global opvarmning. Hvis plantevæksten og -avlen “bare” var rykket imod ud i mod polerne, så ville økenbælterne nord og syd for den interkontinentale konvergenszone have udvidet sig. Det har de ikke gjort. Tværtimod, så er disse ørkenbælter blevet en smugler reduceret i de sidste mange år.
I øvrigt, så findes de absolut frodigste steder på denne klode i troperne ved ækvator. Mange steder kan man her høste ris 3 gange årligt. Det samlede årlige høstudbytte er her langt højere end det er de tempererede egne i f.eks. Europa eller Nordamerika. Desuden giver global opvarmning mere nedbør/regn, da varm luft kan indeholde mere fugt en kold kan. Dette øger også plantevæksten. Desuden vil et højere højere atmosfærisk CO2 indhold gavne plantevæksten via CO2 befrugtning. Fra forsøg i væksthuse ved man, at man skal lagt over 1000 PPM før CO2-indholdet får negativ indvirkning på plantevæksten.
Sagt på en anden måde. Hvis du er bekymret for den globale opvarmning p.g.a. CO2, så er det i hvert tilfælde ikke planteavlen og plantevæksten, du skal bruge som argument. Satellit målinger og fotos viser således også, at plantevæksten på denne klode er blevet markant mere udbredt i de sidste 35 år. En stor del af denne forøgelse bliver tilskrevet et højere atmosfærisk CO2-indhold.
Kære Jørgen Staadsen Petersen,
Tak for dit svar.
Produktionen er igennem det sidste hundrede år kun gået opad.
Du vedkender vel at årsagerne er mangeartede, som forbedrede landbrugsmaskineri, forbedret viden om gødning, dyrkningsmetoder mmm., men også omlægning af f.eks. dyrebar regnskov til landbrugsjord.
Så på nær naturødelæggelserne og for meget kvælstof i vandløb og havene, så al hæder og respekt for landbruget og dets evne til at levere flere og flere fødevarer.
Forskning viser, at planter har godt af mere CO2, men der er også forskning der viser, at det kun er til et vist niveau.
Indtil nu er de globale temperaturer steget 1 grad, og vi må forvente omkring 3 grader i dette århundrede.
Kan du slet ikke forestille dig, at øgede temperaturer kan reducere udbyttet, samtidigt med, at andre faktorer fortsat giver øget udbytte og det derfor er uhyre problematisk at påstå, at mere varme er kun er godt?
Nu er det jo ikke kun Jørgen E Olsen fra Århus universitet, der har lavet undersøgelser, der viser, at plantevækst har reduceret udbytte, når temperaturen overstiger en grænseværdi – der er adskillige andre undersøgelser, der viser det samme. Jeg forstår også godt, at han ikke ville trække sine forskningsresultater tilbage baseret på din beskrivelse set ovenfor.
Lige nu smelter Australien med temperaturer op mod 50 grader C. Vilde dyr omkommer af tørke og hede.
Hvordan mon plantevæksten har det, når hot-spots øges i omfang og tidsrum, som det ses der?
Desværre – det er min personlige holdning – så er der nok ingen, der præcist kan sige, hvordan verden har det om 50-100 år. Det er et eksperiment, der er igang, som kan gå mere eller mindre skidt medmindre vi sammen sætter os mål, der reducerer vores udledninger og derved forhindre større stigning i temperatur end godt er.
Kære Peter Villadsen
Der er desværre en afgrunddyb forskel imellem hvad forskerne sige vedr. planteavlen og hvad der sker i den virkerlige verden. Forskerne basere deres resultater på modelberegning og andre meget usikre metoder. Det kunne f.eks. være at sammenligne hvedeproduktione og -udbyttet i Danmark med eksempelvis hvedeproduktionen i Australien og i det sydvestlige USA. Disse metoder dur bare ikke. Den faktiske udvikling tilsidesætter alle disse modeller og deres beregninger. Siden 1961 er der således sket en 5½-dobling i den globale produktion af majs. I samme periode er der sket en 3½-dobling i både hvede- og risproduktion. Samtidig er der også sket en 13-dobling i den globale produktion af sojabønner.
Siden juli måned 2013 har professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet f.eks. skrevet og sagt, at den globale produktion af hvede vil falde p.g.a. global opvarmning. Fra 2013 og til 2017 er den samlede produktion af hvede steget med lidt over 10%. Produktionen af majs er steget med ca. 12% og produktionen af sojabønner er steget med ca. 27%.
Inden jeg skrev ovenstående artikel har jeg haft en længere e-mailkorrespondance med Jørgen. E. Olesen. Her spurgte jeg ham bl.a. om følgende: Hvor meget skal den globale produktion af hvede, majs og ris m. m. stige før du vil trække dine udtalelser tilbage om, at der er en negativ sammenhæng imellem globale opvarmning og planteavlen? Det ville han ikke svare på.
Sagt på en anden måde, så er det kun et spørgsmål om tid før Jørgen. E. Olesen og hans ligesindede bliver tvunget af den faktiske udvikling til at ændre mening. Produktionen af alle de vigtige afgrøder som hvede, majs, ris og sojabønner kender kun en vej og det er op, op og atter op.
Kildehenvisninger mangler fuldstændigt?
Der er ingen gennemgang af, hvad forskningen forventer af høstudbytte i en fremtidigt opvarmet verden 2 grader varmere end idag?
Her et link til forskningsresultat:
https://phys.org/news/2017-08-climate-crop-yields.html
Majs -7,4% pr grads opvarmning.
Det er blot en af mange tilsvarende undersøgelser…
Blot til orientering.
Nej, der mangler ikke referencer. Alle tal er fra de officielle statistikker fra FAOStat mv.
Der er henvisning til at dele af den teoretiske universitetsforskning uden skygge af dokumentation, påstår at produktion af mad vil blive svækket af en højere temperatur.
Selv om tallene fra virkelighedens verden tydeligt viser, at produktion og udbytte stiger i takt med efterspørgslen globalt i kolde såvel som varme lande helt uanfægtet af og ligefrem gavnet af, at det er blevet varmere.
Det er ikke forskere der producerer mad. Det er landmænd. Det skal du være glad for ellers ville du med sikkerhed sulte:)
Nu kan jeg jo godt selv producere fødevare, Karl Iver, så det behøver du bestemt ikke belære mig om, hvor fødevarer kommer fra.
Jeg kan kun opfordre dig til at læse de videnskabelige rapporter, der er lavet om plantevækst versus temperatur. At påstå at forskere ikke dokumenterer deres arbejde eller ikke ved, hvad de laver, er en vildfarelse, der griber om sig i visse Facebook grupper, men at der er nogen, der ikke kan eller vil forstå indholdet i den forskning, der fremlægges, er et bevist faktum.
Du lider af en næsegrus autoritetstro over for “forskning”. Ca. halvdelen af al peer-reviewed forskning viser sig senere at være forkert. Og inden for “klimaforskning” skal procentdelen nok være noget større.
Nu siger de forskere, der arbejder med klima og mad jo netop “at den negative virkning kommer ude i fremtiden” og det kan man af gode grunde ikke dokumentere. Det er og bliver et mere eller mindre kvalificeret gæt.
Men så er det da mærkeligt, at når produktionen og udbyttet i gennem en meget lang periode er steget støt også selv om klimaet er blevet varmere, at så skulle det pludselig begynde at falde i morgen.
Jeg kan i det mindste garantere dig for – som aktiv i akvakulturen – at vi fiskeopdrættere kan producere al den fisk folk vil spise også selv om klimaet ændrer sig meget.