Hvis nogen har været i tvivl om, hvorfor vi har en klimakrise, så kommer forklaringen her i en ny bog med titlen Dark Laboratory (”Mørkt laboratorium”), skrevet af en Tao Leigh Goffe, lektor ved City University of New York.

Ifølge Goffe startede det hele i 1492, da Christopher Columbus landede på en ø i Karibien ud for Mellemamerikas kyst. Det startede en kæde af begivenheder, der førte os til den nuværende afgrund af global katastrofe.
Goffe mener, at klima-sammenbruddet er resultatet af europæisk ”videnskabelig racisme og kolonialisme”, som er skabt ved millioner af afrikanere, asiater og indfødte nordamerikaneres lidelser på ”alteret af sammenhobet kapital”.
Vi må forstå, at klimakrisen også er en racismekrise, og først når vi gør det, kan vi nå frem til løsninger.
Goffe betragter de Karibiske Øer som et mørkt laboratorie for kolonialistiske ønsker og eksperimenter; det var her den moderne globaliserede Verden blev grundlagt. Det var her plantageejerne først udmøntede den moderne kapitalismes strukturer sammen med en videnskab, der fastslog den hvide races overlegenhed.
De hvide indførte deres egne produktionsmetoder, med monokultur og ignorerede hermed al den indfødte viden, der ellers er meget mere i pagt med naturen og alt andet, som er smukt og rigtigt.
De hvides aktiviteter blev videreudviklet til den kapitalisme, der opstod i den Vestlige Verden, og som derefter førte til det voldsomme forbrug af fossile brændstoffer og dermed til klimakrisen. Og således er forbindelsen til Columbus på plads.
Bogen fortaber sig undervejs i filosofi om karibisk reggae-musik, der skulle være et specielt udtryk for alt det, de hvide ikke forstår. Bogen er som mange andre en protest mod racisme, hvilket er fair nok, men samtidigt insisterer den på streng opdeling af menneskeheden i racer, hvad vi jo også har set her i Danmark, f.eks. med Black Lives Matter.
Men grundlæggende tager bogen fejl med påstanden om, at vores nuværende velstand skulle være en følge af slaveri og undertrykkelse. Det var mere end noget andet industrialiseringen i England og i USA, der for alvor drev udviklingen i gang. Kolonierne tjente som handelspartnere, og der var en kolossal udveksling af varer, med industriprodukter af enhver art, der blev sendt fra Europa og USA og udvekslet med naturprodukter fra den 3. Verden.
At det er industrialiseringen og ikke slaveriet, der gav velstand, kan man se et tydeligt eksempel på i USA lige før borgerkrigen (1861-65). Her var sydstaterne en landbrugsøkonomi med slaver som arbejdskraft. Nordstaterne var baseret på industri, og her var slaveriet for længst ophørt. Før krigen var nordstaterne langt mere velhavende end sydstaterne, og de endte da også med at vinde krigen i 1865 og slaveriet blev ophævet i hele USA.
Men sådan noget har en Tao Leigh Goffe naturligvis hverken interesse eller indsigt i. Måske er det ikke så dårligt, at Donald Trump får ryddet lidt op på universiteterne i USA.
At tage udgangspunkt i 1492 kan diskuteres. Man kan også køre den længere tilbage, hvor der i tidligere tider også har været skelsættende begivenheder. Et eksempel herpå er Alexander den store, der i 331 f.Kr. vandt et afgørende slag mod den persiske stormagt, hvorefter det persiske rige brød sammen. Måske dette tidspunkt var udgangspunktet for den europæiske dominans og senere ekspension?